Hvis der er noget, der er fremmende for manglende interesse omkring et arbejde, er det forhåndsmeldinger om mangel på indflydelse. Og det har ikke skortet på den slags før valget til skolebestyrelser.

En gennemgang af de sidste fire års arbejde i den lokale skolebestyrelse viser, at bestyrelsen i samarbejde med ledelse og lærere/pædagoger har haft direkte indflydelse på følgende:

- ansættelse af fem nye lærere og en skolefritidsordningsleder.

- planlægning af udbygning af skolefritidsordningen.

- arbejde med forslag til udbygning af skolen.

- revision af skolens bog til nye forældre.

- udarbejdelse af en ny type standpunktsbog med væsentlig vægt på at fremhæve, hvad eleven er god til: 'Bogen om, hvordan det går i skolen'.

- udarbejdelse af et 'samtaleblad', som opfordrer til en hjemmesnak før elev-forældre-lærer-samtalerne.

- direkte påvirkning til ændring af bustransporten til skolen.

- gennemførelse af en rygepolitik, der sikrer, at der aldrig ryges i de lokaler, hvor børnene kommer.

- nye principper for lejrskole, edb-integrering med mere.

- godkendelse af arbejdsfordeling og økonomi.

Ingen kan på den baggrund påstå, at det er spild af tid at sidde i en skolebestyrelse. Tværtimod har jeg oplevet det som en inspiration til mig som leder og et puf til os alle.

Men helt afgørende er det naturligvis, at skolebestyrelsesmedlemmerne ikke blot møder op for at ændre, men også for at bevare det, der i forvejen er godt. Det kræver, at såvel de folkevalgte som de ansatte medlemmer af bestyrelsen gensidigt lytter til hinanden. Og i en skolebestyrelse, som i enhver anden bestyrelse, kan blot én kværulant ødelægge et godt samarbejde, ligesom en eller flere, der ikke forstår, at bestyrelsens arbejde foregår i møder og i principbeslutninger, kan ødelægge det for alle.

Men disse enkelt-tåber skal til gengæld ikke få den helt overordnede indflydelse, at de får nedlagt de bestyrelser, der fungerer fremragende til inspiration fra skolen og ud i forældrekredsen og fra forældrene og ind i skolen.

Men det er da et problem, at så relativt få deltager i opstilling og valg af skolebestyrelser. Måske skulle man overveje at fortsætte med de eksisterende opstillingsregler, men ændre regler for valg til at være en slags 'urafstemning', hvor alle forældre får tilsendt opstillede lister til afstemning. Det vil have nogle usikre virkninger, men vil afgjort bevirke en højere grad af deltagelse.

Det helt overordnede er imidlertid, at skolebestyrelserne, hvor det går godt, er blevet til ny inspiration for forældre, ledelse og lærere/pædagoger, og den må ikke tabes ved den massive nedgørelse af skolebestyrelserne og deres arbejde.

Poul Lybæk

Ullits Skole, Farsø