Med udgang i Folkeskolen nummer 49, hvor 45 Skarrildhus-seminardeltagere udtrykker nogle tanker om deres fremtidige organisatoriske forhold, vil jeg godt gøre følgende klart nok: Mit udgangspunkt er, at skolelederne hører til i DLF med hensyn til uddannelse, funktion og interesse omkring arbejde og løn. Således realiserer DLF adskillige ressourcekrævende projekter omkring den vedtagne ledelsespolitik, og i lokalkredsene tager vi nu højde for, at lederne nu forbliver i DLF.

Imidlertid står forhandlingskompetencen ikke til ændring. Den ligger godt og fastlåst hos lokalkredsen, naturligvis med optimal inddragelse af den lokale lederforening. I øvrigt har vi i Randers tidligere nået gode forhåndsresultater omkring lederløn, selv om lederne dengang som udmeldte af DLF var passive omkring egne forhold. Det effektfulde er fortsat at lade advokater træde til, når det handler om egen løn i forhold til egen kvalifikation.

På flere års kongresser har vi notorisk taget højde for ledernes særlige status, men forhandlingskompetencen er nu engang ikke på udsalg, heller ikke på næste kongres!

Det kan godt undre mig, at Lederforeningen fortsat som særlig medlemsgruppe i daglig drift skal understøttes økonomisk af DLF's øvrige medlemmer. Målet med eget sekretariat, egen medlemsrådgivning, særlig kontingent og opkrævningsprocedure burde være en økonomisk selvforvaltning.

Hermed opfordrer jeg alle lederne i Lederforeningen/DLF til at påtage sig den seriøse rolle i vores fælles fagforening, ellers er der slet ingen grund til ikke at bruge en anden mulighed for lederne.

Niels Jørgen Borgholm

kredsformand, Randers Lærerforening