Fællesskab er fundamentet

Samarbejdet fungerer ikke optimalt med alle andre organisationer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fællesskabet er netop fundamentet for de faglige organisationer. Det er fællesskabets kvantitative og kvalitative styrke, der giver gennemslagskraft og resultater. Det er vigtigt at være mange, men det gør det ikke alene. Vi skal kunne, og vi skal turde forny os, så vi også fremover er i stand til at varetage medlemmernes interesser og indtage en vigtig plads i udviklingen af det danske samfund.

Vi skal være i stand til, også internt i organisationerne og i samarbejdet mellem organisationerne, at gennemføre den kvalitetsudvikling, som bør finde sted på vore arbejdspladser og i samfundet.

Og desværre må jeg sige, at samarbejdet med nogle af vore nærmeste organisationer ikke fungerer optimalt. Der er for megen uenighed og splid. Og det er meget lidt konstruktivt. Det svækker os og giver arbejdsgiverne alt for let spil. Arbejdsgiverne skal have modspil. Den samlede fagbevægelse skal repræsentere en vision om det gode arbejde og det gode liv.

Et modspil til det snævre, effektive samfund. Den vision kræver sammenhold og satsning på fælles interesser, der rækker ud over den enkelte organisations enkeltsager.

Internt i Danmarks Lærerforening har vi brug for at forene og samle kræfterne. Vi skal i højere grad kunne agere frem for at reagere. Vi skal bruge mere energi på udadvendte aktiviteter, der er fremadrettede og slagkraftige. Vi skal turde handle og gøre det hurtigt i stedet for at slide hinanden op i langtrukne beslutningsprocesser, medens andre løber med dagsordenen.

Hvis vi vil forandring og forvandling, så kræver det handling. Vi får ingen tak fra medlemmerne for forhaling. De vil se handling og resultater, der har betydning for dagligdagen i folkeskolen. Den opgave skal vi kunne løse, samtidig med at vi fastholder vores solide demokratiske traditioner.

Jeg er overbevist om, at de faglige organisationer har en rolle at spille også i det 21. århundrede. Men det er ikke en rolle, vi uden videre får tildelt eller arver. Det er en rolle, som vi hele tiden skal kæmpe for og gøre os værdige til. Vi skal forny os, og den egentlige drivkraft til fornyelsen skal komme fra os selv, indefra og nedefra ved at lægge øre til fundamentet - medlemmerne, men også til hinanden og omgivelserne.

Det er det, der er fagforeningens livsnerve. Dialog, fællesskab og samarbejde hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Fremtidens stærke faglige organisation er den kloge organisation, der skaber resultater, først og fremmest i kraft af sine argumenter og deres gennemslagskraft, men også i kraft af sine visioner og handleduelighed.