Eleverne begyndte med at filte æbler, herunder at se og skabe æblets farver og form i uld.

16 piger og en filtmager tager hul på et nyt fag

Det er de færreste skoler, der allerede i år har det nye fag håndværk og design på skemaet fra 4. klasse. Men som valgfag for de store elever, slår faget nu sine første folder. At faget er meget mere end bare syning, skal snart gå op for de 16 piger, der har valgt det på Ejerslykkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at give kommunerne og skolerne mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter til det nye fag håndværk og design, besluttede undervisingsministeren først at gøre det obligatorisk at udbyde fra skoleåret 2016/2017.

Fagets Fælles Mål er imidlertid klar, og det er da også dem, pædagog og filtmager Mette Østman er gået ud fra, da hun har planlagt sin valgfagsundervisning på Ejerslykkeskolen i Odense, hvor 16 piger fra 7.-9.klasse mødte op for første gang i onsdags til en hel dags undervisning. Der er skemalagt i alt ti onsdage fra 8-14.  

"Det er mit mål, at eleverne skal på banen med deres egne ideer og dermed lære at tænke designprocesser. Men det er en udfordring, for eleverne kender mest til syning og tænker derfor kun i den retning", siger Mette Østman. Hun blev ansat på Ejerslykkeskolen gennem AOF til at undervise i håndværk og design, da ingen lærere på skolen kunne tage faget. Som uddannet pædagog, filtmager og kreativ udi mange andre materialer end lige filt, mente hun godt at kunne varetage undervisningsopgaven:

"Vi skal til Koldinghus, hvor Designskolen udstiller afgangsprojekter, for at få et indtryk af, hvor bredt designfaget faktisk er. Det er en afgangsstuderende, der skal vise os rundt. Et af de projekter, der har været fremhævet som nytænkende, er et læderovertræk til en benprotese til hjemvendte soldater, som designeren har udsmykket med tatoveringer", fortæller Mette Østman, der håber, at eleverne vil vende hjem med mod på egne og anderledes ideer.  

Håndværk og design skal bruge en mangfoldighed af materialer 

 Øjnene op for design og belysning

I onsdags handlede det om at få øje på mønstre. Mette Østman bad således sine elever om at gå ud og fotografere mønstre på deres mobiltelefoner. Mønstrene skulle overføres til filt, men det fungerede ikke i første omgang. Mønstre vil ikke desto mindre vende tilbage som tema i faget. For Mette Østman handler det nemlig om at få skærpet elevernes blik for det, der fungerer og det, der er smukt i verden. Men for at kunne se det, skal man også kunne se det omvendte, altså dét, der ikke fungerer for én, pointerer Mette Østman, og derfor vil hun også bede eleverne fotografere 'det mærkeligste', de bliver præsenteret for på Designskolen i Kolding.   

"Ideer til noget nyt kommer efter min opfattelse ikke bare som lyn fra en klar himmel, men ofte fordi man har hænderne nede i noget, som ikke fungerer for én. Ens håndværksmæssige register bliver så medbestemmende for løsningen. Det er mest nærliggende at få ideer på et område, hvor man kender til håndværket", siger hun. 

Sløjd- og håndarbejdslærere lægger forsigtigt op til samarbejde

Mette Østman har desuden en idé om, at håndværk- og designholdet på Ejerslykkeskolen skal arbejde med temaet belysning.

"Jeg vil have dem til at tænke over, hvad der er godt lys, en hyggelig lampe og en god form og herefter, hvad de så kan lave med de færdigheder, de har", siger hun og nævner både metal, træ, tekstiler og genbrugsmaterialer som mulige materialer at designe lamper og skærme i. I de mørke vintermåneder, vil det føles mest nærliggende.

Filt, som er Mette Østmans speciale, skal eleverne også nå at arbejde med. De startede i onsdags med at filte æbler, herunder at se og skabe æblets farver og form i uld. Det bliver nok for stor en mundfuld at filte støvler med 16 elever, men skåle skal der også produceres.