Hvorfor er der problemer med integrationen af folk med anden etnisk herkomst, og hvorfor scorer børnene fra samme gruppe så lavt i Pisa-undersøgelserne?

Forfatterne til denne bog giver veldokumenterede svar på disse spørgsmål. De fleste er enige med Axel Honneth om, at anerkendelse er nødvendig i alle sfærer i samfundet. Anerkendelse af nydanske børns sprog og kultur styrker den selvtillid og selvagtelse, der er en forudsætning for, at de kan indgå på en positiv og konstruktiv måde i læringsforløb og deltage aktivt og kreativt i udvikling af samfundet og dets demokratiske fællesskaber.

Forfatterne mener imidlertid, at det på en række områder kniber med denne anerkendelse. Folkeskoleloven er indrettet på at tilgodese en monokultur, selv om flere hæfter i Fælles Mål i nogen grad åbner sig mod en nødvendig multikulturel og global tilgang. På en lang række områder diskrimineres nydanske forældre, blandt andet med hensyn til frit skolevalg, og det er katastrofalt, at der i de fleste kommuner ikke er lige adgang til undervisning i nydanske børns modersmål.

Bogen dokumenterer også, at det kniber med anerkendelsen i den solidariske sfære, hvor man i skolernes fællesskab ofte nedvurderer de nydanske børns sprog og kulturelle baggrund, som betragtes som en mangel og et handicap, som skal overvindes, og ikke som en resurse. Jeg undrer mig over, at den almindeligt anerkendte, russiske psykolog Vygotskijs teorier om den nærmeste udviklingszone ikke overbeviser alle om, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i nydanske børns modersmål og kultur.

Bogens udsagn bygger primært på udsagn fra nydanske forældre, men også på et solidt forskningsmæssigt grundlag. Der er masser af henvisninger til solid dansk og udenlandsk forskning.

I dag er der en tendens til, at skolerne stiller krav til forældrene om at tage ansvar for deres børns læring og opførsel i skolen - også på områder, de ikke har mulighed for at påvirke og ikke har indflydelse på. Dette gælder ikke mindst nydanske forældre.

Integrationsministeriet har brugt et tocifret millionbeløb på projekter om forældresamarbejde, men det løser ikke reelle problemer, som skyldes en diskriminerende lovgivning og tiltagende fattigdom. De fleste af disse projekter fokuserer sjældent specifikt på de nydanske forældres særlige problemer. Skolen og politikerne må tage konsekvensen af, at vi lever i et multikulturelt samfund. Modersmålsundervisning må genindføres. Nydanske forældre ønsker det, og forskere har dokumenteret betydningen af den.

Men generaliseringer er farlige. Det gælder også denne bogs budskab. Det er ikke alle nydanskere, der er uskyldige ofre for den væmmelige skole, og det er langtfra alle lærere, skoleledere og politikere, som passer til bogens lidet flatterende portræt.

Men bortset fra det er bogen fremragende og inspirerende og vil være et glimrende grundlag for diskussion for lærere, lærerstuderende, politikere, ledere og ansatte i kommunale forvaltninger og ministerier.