Sagen drejer sig om en elev, som efter kommunens mening skulle have specialundervisning. Det klagede moren over til Klagenævnet for Specialundervisning, som i sin vejledning henviste til muligheden for frit skolevalg.

Ny lov om frit skolevalg berører elever med behov for specialundervisning

Eleven og hans mor ønskede derefter en specialskole i en anden kommune, fordi de efter flere besøg vurderede, at skolen bedst kunne opfylde anbefalingen fra børnepsykiatrisk hospital om, at drengen burde gå i klasse med børn med samme begavelse som ham selv.

Kommunen baserede udelukkende sit afslag på prisen

Elevens egen kommune havde selv en specialskole og vurderede, at begge skoler var egnet til at dække elevens undervisningsbehov. Med en årlig takst på cirka 650.000 kroner var den skole, eleven ønskede, imidlertid 220.000 kroner - eller cirka 50 procent - dyrere end kommunens egen specialskole.

"Imidlertid er taksten for en plads på X specialskole knap 50 procent højere end taksten på Y skole. Vi må alene på den baggrund vurdere, at der er tale om et langt mere vidtgående tilbud på X specialskole og kan derfor ikke godkende skolen til 'frit skolevalg'", hedder det i kommunens afgørelse, som blev skrevet den 30. oktober 2012 - samme dag, som kommunen havde bedt specialskolen i den anden kommune om at oplyse sin takst for et heldagstilbud.

Kommunen skal vurdere selve indholdet

Moren klagede over afslaget til Ombudsmanden, og da han gik ind i sagen, forklarede kommunen, at den har enkelte elever på specialskolen i den anden kommune og derfor kender skolen. På den baggrund vurderede kommunen, at skolen kan sammenlignes med kommunens egen og billigere specialskole.

Antorini lover nødtvunget at se på muligheden for at sikre specialelever et friere skolevalg

Kommunen lagde således alene vægt på prisen, og det er efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med lovgivningen.

"Som lovgivningen er formuleret, kan en kommune kun afslå et ønske om at benytte det frie skolevalg på specialundervisningsområdet, hvis det ønskede tilbud er 'mere vidtgående'. Det indebærer efter min opfattelse, at kommunen må vurdere selve indholdet af tilbuddet og ikke alene kan lægge vægt på prisen for det ønskede tilbud, som det var tilfældet i denne sag", siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Den betragtning er morens advokat selvsagt enig i.

"Overføres kommunens takstmæssige argumentation til 'frit sygehusvalg' er det tydeliget, at hospitalernes produktionspris for for eksempel hofteoperationer ikke spiller nogen rolle for borgernes ret til at vælge sygehus", skriver advokaten i sine bemærkninger til sagen.

Ombudsmanden har en vis forståelse for bopælskommunen

Kommunen har på intet tidspunkt anført, at tilbuddet på specialskolen i den anden kommune rent indholdsmæssigt var mere vidtgående end på kommunens egen specialskole.

"Det må forstås på den måde, at det var kommunens vurdering, at tilbuddene på de to specialskoler indholdsmæssigt var sammenlignelige og derfor begge kunne dække drengens behov", noterer Jørgen Steen Sørensen i sin 23 sider lange redegørelse.

Spørgsmålet er herefter, hvad der ligger i begrebet "et mere vidtgående specialundervisningstilbud". Altså om det er sagligt og i overensstemmelse med loven udelukkende at lægge vægt på økonomiske hensyn, funderer Ombudsmanden.

"På den ene side har jeg - i hvert fald ud fra generelle betragtninger - en vis forståelse for bopælskommunens synspunkter. Hvis drengen må antages at profitere lige godt af begge tilbud, kan det umiddelbart forekomme mindre rimeligt, at kommunen skal være tvunget til at finansiere et tilbud, som er 50 procent dyrere", skriver Jørgen Steen Sørensen.

Ordet vidtgående sigter mod tilbuddets indhold

En sådan betragtning kan siges at ligge i forlængelse af formålet med ændringen af loven om frit skolevalg i 2012, så der nu er sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvaret, tilføjer Jørgen Steen Sørensen.

Bredt forlig om frit skolevalg

Heroverfor står imidlertid, at det afgørende efter lovens ordlyd alene er, om det pågældende tilbud er mere "vidtgående" end det, bopælskommunen har henvist eleven til.

"Dette udtryk er ikke nærmere defineret i loven eller dens forarbejder, men en almindelig sproglig forståelse fører efter min opfattelse til, at der sigtes til det indholdsmæssige i tilbuddet, for eksempel karakteren af målgruppen og omfanget og kvaliteten af de pædagogiske tilbud. I samme retning taler en række af de almindelige bemærkninger i lovforslaget, blandt andet at skolekommunen ikke kan sætte sin "faglige vurdering" i stedet for den, der er foretaget i bopælskommunen, og at bopælskommunens vurdering er bindende for så vidt angår tilbuddets 'karakter'", skriver Jørgen Steen Sørensen.

Kommunen kan ikke modsætte sig brugen af frit valg

Ombudsmanden hæfter sig ved, at Undervisningsministeriet giver udtryk for samme retsopfattelse i sin udtalelse til ham i sagen. Her skriver ministeriet, at hvis bopælskommunen har visiteret eleven til støttetimer, kan skolekommunen ikke visitere eleven til for eksempel specialklasse eller specialskole.

"Heraf følger også, at hvis karakteren af to tilbud rent faktisk er sammenlignelige, kan bopælskommunen ikke modsætte sig forældrenes brug af bestemmelserne om frit valg af folkeskole, som også gælder for elever med behov for specialundervisning", sammenfatter Undervisningsministeriet.

Ombudsmanden følger trop:

"Det synes her klart forudsat, at afgørelsen af, om et tilbud er mere 'vidtgående' end et andet, skal bygge på en faglig vurdering. Noget andet er, at en forskel i pris kan være en saglig anledning til at undersøge, om det dyrere tilbud fagligt er mere vidtgående end det billige", konstaterer Jørgen Steen Nielsen.

Drengen går nu på efterskole

Eleven i den konkrete sag går nu på efterskole. Ombudsmanden har derfor ikke bedt bopælskommunen om at genoptage sagen om hans skolegang.

Jørgen Steen Sørensen kritiserer dog kommunen for, at den ikke har præsenteret morens advokat for de faktiske takster på specialskolen i den anden kommune, hvilket ellers ville have givet advokaten mulighed for at gøre sine synspunkter gældende om, hvilken retlig betydning taksten ville kunne tillægges i forhold til folkeskolelovens bestemmelse om frit valg af specialskoletilbud.

Sagen har ført til intern kritik i kommunen

En af politikerne i børne- og ungeudvalget kunne ikke stemme for, at kommunen fastholdt afslaget, da svaret til Ombudsmanden blev godkendt på et møde i udvalget den 1. oktober 2013. Det skete blandt andet med samme argument, som Ombudsmanden nu er nået frem til, nemlig at afslaget på frit skolevalg alene var begrundet i en prisforskel.

"Den mildt sagt kiksede forvaltningsmæssige håndtering af processen omkring svaret til Ombudsmanden, sammenholdt med at det kan konstateres, at reglerne om partshøring ikke er overholdt i sagen, tyder på, at kommunen indenfor dette sagsområde ikke har et acceptabelt niveau med hensyn til professionalisme", lyder den protokolbemærkning, politikerne bad om at få sendt med svaret til Ombudsmanden.

Læs hele Ombudsmandens redegørelse via linket til højre for artiklen.