Debat

Hvem er Antorinis 78.000?

En undersøgelse af tallene bag de 78.000 unge uden uddannelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriet har offentliggjort nogle alarmerende tal. 78.000 unge danskere mellem 15 og 24 år har hverken taget eller er i gang med en uddannelse, det svarer til 14 pct. af aldersgruppen (1).

Undervisningsministerens bud på en løsning er at etablere en campus for ungdomsuddannelser: "Enkelte steder i landet har f.eks. erhvervsskoler og gymnasier slået sig sammen på samme adresse på en såkaldt campus. Ministeren vil kortlægge erfaringerne med campusser for at få svar på, om de kan sikre, at flere får en uddannelse."

Men hvem er de her 78.000 egentlig? Og hvordan kan en campus hjælpe dem?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der er fra undervisningsministeriet ikke fremlagt en egentlig rapport, eller nogen skriftlig beskrivelse af hvem og hvad tallene dækker over. Jeg har derfor spurgt mig for hos en af ministeriets chefkonsulenter på området, Kristine Flagstad, som kunne oplyse mig om følgende:

Tallene er trukket i Danmarks Statistik, det dækker alle ti årgange af 15-24 årige der har gået i 9. klasse i Danmark og som på opgørelsestidspunktet er i live og bosiddende i Danmark. De 78.000 er altså alle dem, som ikke er i gang på en fuldtidsuddannelse og som ikke har opnået en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Det er kun de elever, som går eller har gået på en SU-berettiget uddannelse, der tælles med.

Dette betyder, at følgende unge er en del af de 78.000: Elever på private kurser, deltidsuddannelser og uddannelser som ikke er SU-berettiget, samt unge der læser i udlandet og er bosiddende i Danmark. Det vil sige, at en hel del af de 78.000 formentlig er i gang med noget relevant og uddannelsesrettet, de går fx på efterskole, højskole, highschool i USA eller produktionsskole. Måske er de igang med en spændende privat uddannelse.

Der vil altid være en restgruppe, det er bl.a. derfor målet for, hvor mange der tager en ungdomsuddannelse er 95%. Gruppen på 5% indeholder bl.a. unge som er mentalt retarderede, har svære fysiske og psykiske handicaps, har misbrugsproblemer, er i kriminalitet o.a.Det betyder, at vi skal trække de 5 procent fra de 14 procent. Det efterlader en gruppe på (78.000-28.000) 50.000 unge, som man forventer skal tage en uddannelse.

Der er i gennemsnit ca 55.000 på hver årgang. Man må formode, at der er en langt større andel af de 15-20 årige, som endnu ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Specielt blandt de 15-16 som netop har afsluttet deres 9. klasse. En stor del af de 50.000 af unge er altså formentlig igang med yderst relevante forløb på produktionsskoler o.lign.

Hvor mange af de 78.000 der er omkring 20-24 melder tallene intet om, men det er nok i virkeligheden den gruppe, som det er relevant at fokusere på. 

I marts 2014 offentliggjorde Undervisningsministeret et notat, der viser at 93 procent af 9. klaserårgang 2012 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse (2). Hvis målet er 95 procent, så er der altså en 3-4 procent, som skal løftes. Af de 20-24 handler det om ca. 11.000 hvis der tages udgangspunkt i et gennemsnit (tallet er formentlig lavere)

Hvordan hjælper vi denne gruppe? Undervisningsministeriets svar er en campus, hvor alle ungdomsuddannelser samles. Det kan sikkert være en fin ide med en samling i forhold til økonomi og faglighed. Men for den lille restgruppe, er det ikke svaret. I mit daglige virke møder jeg disse unge og voksne. De er faldet fra op til fem uddannelser, de har svære faglige eller psykiske vanskeligheder og de er nederlagsprægede. Disse unge har brug for noget helt andet. De har brug for en ungdomsuddannelse, hvor der er nære relationer, hvor de faglige krav er sænket lidt og hvor undervisningen er målrettet et fagområde, hvor de i sidste ende kan få et job. Ideelt set en treårig uddannelse med fag på C, D og E niveau, genvejslinjer, mindre klasser og specialundervisning tilknyttet.

Hvis vi virkelig vil hjælpe den lille gruppe, så skal deres gøre det rigtige for dem, og man skal iværksætte en plan på baggrund af den viden.

Hvis man ønsker at samle ungdomsuddannelser i campusser, så skal man sige det, man skal ikke misbruge en svag gruppe unge, til at sælge et koncept man har forelsket sig i.

(1) http://m.jyllands-posten.dk/indland/ECE6912999/78000-unge-har-ingen-uddannelse?ref=lokalavisen

(2) http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Stat/2014/140319-93-procent-af-de-unge-faar-en-ungdomsuddannelse