Arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet har forfattet et udkast til nye mål for hver af folkeskolens fag. Formanden for historie-skrivegruppen, lektor ved UC Lillebælt Jens Aage Poulsen, forklarer, at der ikke er tale om et nybrud i forhold til de nuværende Fælles Mål fra 2009.

"Hele øvelsen har været at tilpasse det fra undervisningsmål til læringsmål - altså til hvad eleven skal kunne og vide. Der er ændret på måden, målene er formuleret på. Men man kan ikke sige, at historie som fag grundlæggende ændrer karakter med de nye mål", siger han.

De nye Fælles Mål er blevet kaldt for rygraden i den nye folkeskolereform, og intentionen er, at lærerne skal have færre, men mere tydelige mål at forholde sig til. I stedet for mål for undervisningen skal målene være for elevernes læring.

Nye Fælles Mål svarer til et 10-tal

"Det er en helt anden måde at tænke på, men jeg tror også, at det er en god ting, at man holder øje med elevernes udbytte af undervisningen", siger Jens Aage Poulsen.

Historiebrug får større rolle

På indholdsiden er den største ændring, at begrebet 'historiebrug' er blevet betonet og sågar har fået sit eget overordnede kompetenceområde.

"Det handler om, hvordan man bruger historie til at forstå sig selv og sit samfund - og i de ældre klasser: Hvordan bruger man historie til at overbevise nogen om noget", siger Jens Aage Poulsen.

Et af de underordnede færdigheds- og vidensmål til den overordnede kompetence 'historiebrug' mener Foreningen af Lærere i Samfundsfag og Historie (Falihos) er præget af en 'bekymrende indforståethed'. Foreningen har ikke selv haft en repræsentant i skrivegruppen.

"Det bekymrende drejer sig om et helt centralt begreb: 'historiske scenarier'. Intentionen har været, at holde sig fra indhold og metode for kun at fokusere på målsætningerne. Men samtidig har ønsket været, at flytte den sidste historielærer, der tænker historie som et tungt og traditionelt indholdsfag, til et fag, hvor de historiske dilemmaer er i centrum. Desværre er lærerne ladt fuldstændig i stikken med hensyn til at omsætte historiske scenarier til praksis", siger foreningens formand Dennis Hornhave Jacobsen.

"Begrebet skal desværre for ofte bruges af lærere som ikke har linjefagsuddannelse i historie, så vi må håbe at der følger en udførlig lærervejledning, som både er differentieret og baseret på kropslig forankret læring", tilføjer han.

Udfoldes i en læsevejledning

Jens Aage Poulsen påpeger, at begreberne vil blive udfoldet og konkretiseret i en kommende læsevejledning til lærerne.

"Jeg håber, bekymringerne bliver gjort til skamme. Det, vi har bestræbt os på med Fælles Mål i historie er udtrykke, at det er et fag, der skal bidrage til elevernes forståelse af sig selv og deres samfund - med et fremadrettet perspektiv", siger han.

Er Falihos forbeholden over for færdigheds-/vidensmålet om historiske scenarier, er foreningen til gengæld godt tilfreds med, at kildearbejde bliver et kompetenceområde.

"Det eksplicitte fokus på kilderne er en kæmpe styrkelse af historiefaget. I forlængelse af de seneste årtiers fokusering på elevens livsverden, har kilderne ikke haft den centrale placering som de bør have. Med et konstruktivt kildebegreb giver arbejdet med kilderne mulighed for at fokusere på, hvilke konkrete metoder historiefaget kan bidrage og samarbejde med andre fag om", lyder det fra Dennis Hornhave Jacobsen.

De nye Fælles Mål er i høring frem til frem til fredag den 6. juni 2014. Efter høringen skal målene drøftes i folkeskoleforligskredsen, inden de endeligt bliver offentliggjort den 1. august 2014.

Se de nye mål ved at følge link til højre for artiklen.