Når regeringskritik kommer fra politiske modstandere, så kan det handle om substans, men vil nok ofte handle om - nå ja - politik. Derfor er det måske ikke så overraskende, at Enhedslisten og Liberal Alliance har brugt enhver mulig mulighed for at kritisere det forskningsmæssige for den nye folkeskolereform. Men nu stiller ekstern lektor ved Syddansk Universitet og folkeskolelærer Pernille Bendixen sig op i køen af kritikere. Regeringen er ganske enkelt for skråsikker i sin blinde tro på, at mere undervisning og integreret bevægelse i undervisningen gør eleverne klogere, end de bliver af den nuværende model for skolen, siger hun.

"Jeg har ikke set Christine Antorini henvise til valid forskning endnu. Jeg ville som lektor på SDU ikke kunne lade en studerende bestå med et så mangelfuldt evidensgrundlag for konklusioner. Hvis man ikke klart underbygger ens påstande, så ville man ikke klare sig igennem, for det ville være at manipulere med datagrundlaget".

"Reformen er det mest pauvre lovarbejde"

Stålsikre uden belæg

Men er det ikke sådan i forskerverdenen, at man altid kan finde en gruppe forskere, der står på den modsatte side? Hvis der skal handles i denne verden, må man nogle gange tilsidesætte én forskningsskole og have tillid til en anden?

"Regeringen er for stålsikre på, hvad der er rigtigt og forkert. Problemet er, at man siger, at det ser sådan her ud, mens man på universitetet hele tiden ville antage at der kunne være fejlkilder".

Hvad burde man have gjort fra regeringens side for at sikre et mere kvalitativt evidensgrundlag?

"Man burde være gået mere videnskabeligt til værks. Observering af og interviews med eleverne kunne have løftet sløret for, hvordan de enkelte elever lærer bedst".

Undervisningsministeren besvarede for nyligt på syv spørgsmål stillet af Liberal Alliances Merete Riisager om evidensgrundlaget for reformen. 

Antorini forsvarer reformens evidensgrundlag