"Jeg er ærgerlig over det og det tror jeg også, at man er fra politisk hold", siger formanden for praktiklederforeningen om det faktum, at de lærerstuderende alligevel ikke bliver vurderet på baggrund af observeret undervisning, når de går til praktikeksamen.

Læreruddannelsens praktik-eksamen er kørt af sporet

Forligspartierne bag den ny læreruddannelse var enige om at skabe en bedre praktik ved blandt andet at indføre karakterer for de studerendes praktikforløb. Men den nye eksamensform er i praksis blevet en teoretisk eksamen, hvilket er yderst problematisk, mener både de studerendes og praktikledernes formand.

Publiceret Senest opdateret

§ 19 i Bekendtgørelsen

Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med enprøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen.

Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes

Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærerog en underviser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller påuddannelsesinstitutionen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ny læreruddannelse har indført praktik-eksamener, der bedømmes med en karakter efter syv-trins skalaen. Der er tre praktikforløb og dermed tre praktik-eksamener, som uddannelsesstederne selv kan beslutte, hvornår de vil afvikle i løbet af de fire år. I bekendtgørelsen for den ny uddannelse står, at to af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Men de lærerstuderendes formand Bob Bohlbro oplever, at der er stor usikkerhed forbundet med de eksamener, der allerede er i gang for nogle studerende.  

"Man kan ikke være sikker på, at den praktiklærer, man har fulgt i mange af timerne, har noget som helst at gøre med den eksamen, man skal til. Det kan være, at det ender med at blive en central uddannelseskoordinator, der skal tage alle eksamener. Det er vi bange for", siger han og uddyber sin bekymring:

"Hvis det bliver en, der ikke har været med i selve praktiktimerne, så bliver det en teoretisk didaktikeksamen med mindre og mindre fokus på den udvikling, man har haft i sin praktik."

Det er Bob Bohlbros klare opfattelse, at det var intentionen, da man lavede læreruddannelsesreformen, at censor og eksaminatorer skulle ud at observere praktikanten inden eksamen. Men det blev aldrig et krav, og derfor bruger han nu betegnelsen 'en kold samtale' om praktik-eksamen i den ny læreruddannelse. 

"Når man kommer ind til eksamensbordet vil det være første gang, man møder censor og det, som man skal eksamineres i, er nogle didaktiske begreber. Ens egne refleksioner over praktikken er kun udgangspunktet. På den måde svarer praktik-eksamen til det, vi før kaldte den almene didaktikeksamen", siger Bob Bohlbro.

Eva: Den nye lærerpraktik ser godt ud på papiret 

Politikerne må reagere 

Henrik Fischer, der er den ansvarlige praktikleder på professionshøjskolen UCC og formand for den nationale praktiklederforening, er enig med Bob Bohlbro i, at det ville have været ideelt, hvis censor, seminarielærer og praktiklærer på skolen var ude at observere noget undervisning, som den studerende så gik til eksamen på baggrund af.

 "Vi kæmpede meget for at få observeret undervisningen, men det har vi af økonomiske grunde måtte spare væk. Det var også en enorm logistisk udfordring. Jeg er ærgerlig over det, og det tror jeg også, at man er fra politisk hold. Men det politiske system har tendens til at slippe love, når de er lavet og lade det være op til os andre", siger han.

Uddannelsesministeren: Vi prioriterer skam praktikken 

Henrik Fischer mener, at politikerne burde reagere, for som han siger: "Jeg tror egentlig, at politikerne havde forestillet sig, at det blev sådan, at censor, seminarielærer og praktiklærer så den studerende agere i nogle timer inden eksamen".

"Men nu er det reduceret til at være en femsiders opgave, man går til eksamen i. Selvfølgelig kan man have nogle videoklip med fra undervisningen, men det er jo noget andet", siger han og giver Bob Bohlbro ret i, at praktik-eksamen kommer til at minde om en gammeldags didaktikeksamen. I værste fald en teoretisk pædagogikeksamen, siger han og tilføjer: 

"Eksamen er blevet meget klassisk og ikke som vi havde håbet på. Det er bekymrende, og det skal man altså arbejde på at få kvalificeret".

Henrik Fischer forstår også godt, at de lærerstuderende ser størst mening i at gå til eksamen ved den praktiklærer, de har fulgt. Men han kan ikke garantere, at det ikke bliver fx skolelederen, der står for praktikeksamen.

"Det ses jo også på andre uddannelser. På universiteter får man undervisning af en, som så ikke nødvendigvis er den underviser, der har en til eksamen. Men hvis du spørger mig, så vil jeg sige, at der er en meget kraftig logik i, at det er den praktiklærer, man har haft, der har en til praktik-eksamen. Og det vil vi også tilstræbe. Det er desværre bare ikke noget, vi kan love", siger praktiklederformanden.

Praktik kan ikke bedømmes med et tal

Bob Bohlbro og Henrik Fischer er enige om, at det er grundlæggende forkert at bedømme et praktikforløb med en karakter.  

"Karakterer siger ikke noget om, hvor god en lærer du er i praktikken. Det kan du ikke sætte på en karakterformel. Vi ville gerne tilbage til, at man får en evaluering af sin praktik. Det tror vi er langt bedre, også i forhold til at skabe progression. Så kan man have evalueringen fra sin første praktik med til den næste og bruge den i samarbejde med de nye praktiklærere der", argumenterer Bob Bohlbro, der mener, at en sides udtalelse ville være et meget godt bud på omfanget af den evaluering, som han på vegne af de lærerstuderende beder om.

Henrik Fischer er enig.

"Det er jo både lærerkompetencer, kommunikation, kontakt, forberedelse af undervisning, det at være i rummet, stemmeføring og meget mere, der bliver kogt ned til en karakter. Det synes jeg ikke er godt nok. Det er faktisk bekymrende", siger han.

På UC Sjælland har man allerede afholdt praktikeksamen på første årgang, men den ene af tre uden ekstern censur. Henrik Fischer har bedt professionshøjskolen om en tilbagemelding på, hvordan det gik, men har endnu ikke fået den. Han er spændt på, hvordan praktiklæreren på skolen og seminarielæreren har taget fat i hinanden og hvad det er for et eksamensrum, de har fået skabt.

Hvorvidt prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen er der ingen lovbestemmelser om.   

"Nogen holder det på praktikskolen, andre på uddannelsesstedet. Det er igen noget med, hvem der skal rejse hvor langt. Det er et logistisk spørgsmål og når der nu ikke er observeret undervisning i en klasse, så kan man ligeså godt holde det på læreruddannelsen", siger Henrik Fischer.