Da lærerne på Svebølle Skole ved Kalundborg i denne uge mødtes igen for at forberede det nye skoleår, var Inge Bahne frisk og glad og klar, mens hun kunne mærke på mange af kollegerne, at de var modløse og desillusionerede – og rigtig misundelige på, at hun tilbragte månederne fra marts til juni som lærervikar i Grønland.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er en ret, vi har som lærere - man har simpelthen krav på orlov, hvis man skal undervise i Rigsfællesskabet", fortæller Inge Bahne og anbefaler uden tøven andre at gøre som hende, hvis de trænger til nye udfordringer og et nyt perspektiv på livet og lærerjobbet.
Annonce:
"Jeg ville måske aldrig som enlig få råd til sådan en rejse som turist". Inge Bahne havde tre måneder til at få en flok unge mellem 17 og 35 år fra Sisimiut, Grønlands næststørste by, gennem en 9. klasses afgangsprøve, de af forskellige årsager ikke havde fået tidligere.
Arbejdsplads på skolen
"Vi var fire lærere - to danske og to grønlandske, og vi havde egen arbejdsplads med hæve-sænkebord og det hele, så vi sad jo på skolen om eftermiddagen og arbejdede og diskuterede pædagogik. Det var utrolig lækkert!".
Inge Bahne trak på sine gamle erfaringer, fra hun for mange år siden underviste voksne i AMU-systemet, og hjemmefra havde hun forberedt undervisningsmateriale i for eksempel de danske vokallyde, så hun kunne starte med at få samlet dem op, som var allerdårligst til dansk. "Vi startede med at skrive dagbøger, så jeg hurtigt kunne se, hvilke grammatiske problemer, vi skulle have fat i".
Annonce:
Fokus på det faglige
Hvor mange danskere i Grønland især påvirkes af de tunge sociale problemer i landet, valgte Inge Bahne bevist at koncentrere sig om det faglige.
"Når der var nogle, der havde det så skidt, at jeg kunne se, de ikke ville kunne gennemføre prøven, så henviste jeg dem til psykologen. Men jeg havde besluttet, at min mission var at få dem gennem den afgangsprøve, som er forudsætningen for, at de kan bryde ud af deres sociale problemer. Og det tror jeg, de kunne mærke", fortæller Inge Bahne. Kun én af hendes elever bestod ikke prøven, fordi han stort set ikke havde deltaget i undervisningen.
Sisimiut ligger lige ved polarcirklen, og de første 14 dage, Inge Bahne var i byen, var der mørkt. Men de blev brugt til at lære jobbet og skolen at kende, og derefter blev hun sendt ud som eksamensvagt i en bygd, hvor hun fik guidede ture på indlandsisen. I det hele taget har hun købt sig alle de ture, hun har haft mulighed for ud i naturen. Hun har slidt fjeldene omkring byen tynde med sine vandrestøvler, og så havde hun et vennepar, der havde købt et krydstogt med fragtbåden langs vestkysten, så der sejlede hun med op langs Diskobugten og så isfjeldene bryde.
Annonce:
Nyt perspektiv
"Jeg har også lært meget om mig selv - en del af tiden var jeg jo alene på et kollegieværelse. Og jeg skulle finde ud af, hvordan man gør med internet og andre ting. Jeg har fået et nyt perspektiv på tingene og en ny gnist!", fortæller Inge Bahne.
Fagligt nød hun først og fremmest, at hun igen arbejdede som lærer, ikke som socialpædagog. Hun oplever, at den øgede inklusion har givet lærerjobbet stadig mere socialpædagogisk indhold, som hun ikke er uddannet til. Og hun forstår i den grad sine kollegers frustration over et forår, hvor de oplevede kritik og bebrejdelser til en faggruppe, som gør en kæmpe indsats hver eneste dag.
Det var tilfældigt, at det lige blev konfliktmånederne, hun var bortrejst. Faktisk havde hun tænkt sig at blive længere i Grønland, men fordi hverken hun eller de øvrige ansøgere havde engelsk som linjefag, var der ingen af dem, der fik et fast job. Så jobbet er formentlig stadig ledigt, hvis andre skulle have lyst til nogle år i Grønland med garanti for at kunne vende tilbage til deres stilling i den danske folkeskole.
