"Jeg har næsten en fysisk oplevelse af, at jeg har fået en dør ind til systemet, hvor jeg før har stået og kastet sten på vinduerne". Sådan lyder det fra en af de 56 skoleledere, der gennem de seneste år har haft en skolesocialrådgiver ansat.

»Pludselig kunne jeg ånde igen«

Formålet med skolesocialrådgiverordningen var at støtte elever i vanskeligheder og deres familier så tidligt som muligt, så man kunne undgå, at problemerne voksede sig så store, at man endte med en sag i det sociale system. Og en evaluering viser, at ordningen er en succes.

Skolesocialrådgiver hjælper lærerne med at underrette

Da socialrådgiverne først blev ansat, steg antallet af underretninger til de social myndigheder fra 99 til 177 på et år. Men derefter er det faldet støt og var I 2012 nede på 111.

"Før skrev vi en række underretninger, men der skete ikke noget. Der går vi nu til skolesocialrådgiveren og så sker der noget. Hun kan hjælpe os på den måde, at hun kan fortælle os, hvad der er rimeligt og hvad der ikke er. Det er med til at gøre os mere professionelle", fortæller en af skolelederne.

Forklaringen er ifølge evalueringen, at socialrådgiverne i første omgang opdagede nogle problemer, som ellers var gået under skolernes radar, hvilket resulterede i flere underretninger. Men på længere sigt betyder socialrådgivernes forebyggende arbejde, at der er behov for færre underretningere. Og Børnefamiliecenter København, som modtager underretningerne vurderer, at kvaliteten af underretningerner er blevet højere.

»Der var ingen tilbagemelding. Ingenting hørte jeg«

Lavere fravær og bedre dialog med forældrene

Ordningen, som er et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, har fungeret på 29 udsatte skoler siden 2007. I 2011 blev den udvidet til at dække alle 56 almindelige distriktsskoler, en privatskole og to specialskoler i København. Skolerne har forskellige behov, så der blev udviklet tre modeler, hvor skolerne har en skolesocialrådgiver tilknyttet henholdsvis to dage, en dag eller en halv dag om ugen.

De fleste henvendelser til rådgiverne drejer sig om bekymrnede fravær for eleverne, og her er det lykkedes socialrådgiverne at mindske det fraværet med syv procent.

Stort skolefravær kan være tegn på overgreb og misrøgt

Der er også blevet arbejdet meget med at få nogle familier til at støtte mere op om børnenes skolegang, her er antallet af familier, der ikke støtter op faldet. Arbejdet med familierne betyder samtidig, at eleverne i højere grad deltager i fritidsaktiviteter.

Det ser ud til, at skolesocialrådgiverne er i stand til at bygge bro mellem familien, skole og forvaltning. Familierne, som er bange for, hvad det sociale system vil gøre, hvis deres forhold bliver opdaget, kan føle sig tryggere ved socialrådgiveren, som er let tilgengængelig på skolen. Og samtidig ser det ud til, at rådgiverne kan skabe en større forståelse mellem lærere og de udsatte familier.

"Det opleves som hensigtsmæssigt, at forældrene kan tale om vanskeligheder med skolesocialrådgiveren uden, at lærerne informers om alt", lyder det blandt andet i evalueringen.

Også hjælp til inklusionen

Ordningenens succeskriterium var, at 80 procent af de involverede skulle udtrykke tilfredshed med ordningen. Det mål er absolut nået idet 99 procent af skoleledere, afdelingsledere I Børnefamiliecenteret og socialrådgiverne selv vurderer, at ordningen i nogen eller høj grad forebygger, at elever i vanskeligheder udvikler sig.  Tilfredsheden er steget med 13 procent siden ordningen begyndte.

Lærernes tilbagemeldinger til lederne er ifølge evalueringen meget positive. Og lederne fortæller også, at rådgiverne nogle steder har været med til at skabe en kulturforandring - særligt i forbindelse med inklusion. Rådgiveren har brugt metoden Signs of Safety, hvor man fokuserer på resurser frem for at tale om vanskeligehder i selve barnet.

"Det har flyttet fokus fra problembørn til arbejdsmiljøer. (...) Børneflippet er ved at gå over: forstået som oplevelsen af barnet som problem'. Jeg bruger denne forståelse bevidst i forhold til at lede organisationen til at tænke udfordringer på en anden måde. (...) Der har socialrådgiveren være Guds gave til skolen", fortæller en skoleleder.