Garn. Klistermærker. Krydderier. Chokoladekiks til skovturen, så eleverne kan klare
cykelturen uden brok. Engangshæfter og redskaber til aktiviteter i matematik.
Hver anden lærer i folkeskolen griber til egne
lommer som led i undervisningen. Det viser en undersøgelse af lærernes
egenbetaling, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt medlemmer
af Danmarks Lærerforening.
Det er en
lille stigning i forhold til 2017, da Folkeskolen spurgte et udvalg af
folkeskolelærere. Dengang betalte fire ud af ti lærere af egen lomme.
Det seneste år har lærere i gennemsnit brugt knap
545 kroner af deres egne penge. Ser man bort fra de yderste tal i top og bund,
har hver lærer rystet 300 kroner ud af foret.
Lærerne bruger først og fremmest penge på
materialer til undervisningen. Det svarer tre ud af fire ja til.
”Jeg har købt materialer til download. Jeg kunne
godt have gennemført undervisningen uden, men det er kun dejligt med
afveksling. Jeg har ikke bedt om at få materialerne betalt, for jeg ved, at
svaret ville være nej”, fortæller en lærer i undersøgelsen.
En matematiklærer ville sammen med sin kollega
lave et forløb i Det Tænkende Klasserum. Det kræver whiteboards, men skolen
ville ikke betale.
”Vi forsøgte med laminerede ark, men de var
besværlige at arbejde med. Nu har vi delt regningen på ti tavler og er godt i
gang”, fortæller læreren.
Andre betaler for licenser til videoredigering,
streamingtjenester og tjenester med musik til for eksempel idræt.
Skolens økonomi er blevet dårligere
Hver tredje fortæller i undersøgelsen, at der er
aktiviteter og materialer, deres skole ikke længere betaler for. Det får
professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus
Universitet til at reagere, for der må ikke opstå en forventning om, at lærerne
betaler.
”Lønnen skal være til dem selv. Det er især
problematisk, hvis de ikke kan løse opgaven uden at betale selv, for eksempel
hvis skolen ikke prioriterer krydderiblandinger, selv om det står i de faglige
mål, at eleverne skal lære at lave krydret mad”, siger Lotte Bøgh Andersen.
Tre ud af fire lærere siger, at økonomien på
deres skole er blevet dårligere over de seneste fem år. Og det kan mærkes. Der
er ikke penge til gaver til gæstelærere, ekstra blyanter, farveblyanter og
viskelæder til elever, ture i biograf og teater og transport med bus og
tog. Det kan have en slagside.
”Jeg arbejder på en landsbyskole, så vi skal
bruge bus til de mange tilbud, som er gratis for skolerne. Her sker der en
skævvridning for eleverne, for mens bybørnene kan cykle eller gå, kommer vi
ikke af sted på grund af manglende midler”, skriver en lærer.
Lærere vil gøre arbejdet ordentligt
Der er ikke forsket i medarbejderes brug af egne
penge, oplyser professor Lotte Bøgh Andersen, men hun har et par bud på,
hvorfor lærere vælger at betale selv.
”Det er for bøvlet at få refunderet 9,95 kroner
for en krydderiblanding. Den anden forklaring er lærernes motivation til at
give eleverne god undervisning. Lærerne kunne lade være med at købe
krydderiblandinger, men de har viljen til at gøre lidt ekstra”, siger hun.
Professor Eva Sørensen fra Institut for
Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet peger også på læreres
såkaldte public service-motivation.
”Der findes en ydre motivation som at få højere
løn og blive forfremmet og en indre motivation til at udføre sit arbejde
ordentligt. Og så er der motivationen, som handler om at gøre det godt for
borgere og samfund. Sådan nogle lærere skal vi være glade for, for de hjælper
eleverne til at blive dygtigere. Men det er trist, at der ikke er økonomi i
skolerne til at dække udgifterne”.
Eva Sørensen understreger, at det ikke stiller
den halvdel af lærerne, som ikke bidrager med egne penge, i et dårligt lys.
”50 procent er ret mange, men man kan ikke
slutte, at de så ikke er motiverede. De har måske et princip om, at den
offentlige sektor må løfte økonomien, for ellers kan det blive en glidebane”,
siger hun.
Og så er lærere ikke
den eneste faggruppe, som bruger af egne penge, påpeger de to professorer.
”Jeg gør det selv for at få tingene til at glide.
Hvis jeg på vej til et oplæg opdager, at jeg har glemt klikkeren til at skifte
PowerPoint med, så køber jeg en”, siger Lotte Bøgh Andersen.
Eva Sørensen tror, at især pædagoger også betaler
for ting, fordi de vil gøre det godt for små mennesker.
”Hvis vi holder os til lærerne, tegner
undersøgelsen et billede, som taler op mod myterne om, at de altid arbejder efter reglerne, tæller timer og lopper
den. De gør meget mere, end man kan forvente. Selv hvis det skyldes, at det er
for besværligt at få refunderet pengene, giver de noget af sig selv”, siger
hun.
Indkøbsordninger kan spænde ben
I undersøgelsen peger flere lærere netop på, at
det er for besværligt at få refunderet småbeløb. ”Vi har ikke længere en
klassekonto. Den er sparet væk, og derfor bliver det besværligt at klemme penge
ud af systemet”, uddyber en lærer.
Nogle skoler har indkøbskort til lokale butikker,
men tit kommer ideen til, hvad der vil være godt at bruge i undervisningen,
dagen før, lyder det fra en lærer, mens en anden synes, at det er lettere at
købe det, man mangler, når man handler privat.
Andre steder kan kommunale indkøbsordninger være
en hindring, for tingene skal bestilles i god tid, og måske skal der købes for
et mindstebeløb. En lærer beskriver problemet med disse ord:
”Det er sværere at få lidt skøre, kreative ting
dækket, fordi alt skal købes gennem kommunens indkøbssystem”.
Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde
Universitet forsker i offentlige indkøb. Han medgiver, at indkøbsaftalerne
kunne være mere fleksible.
”Manglen på fleksibilitet skyldes, at man ønsker
lavere priser ved at indgå bindende aftaler. Mange steder løser man dagligdags
indkøb ved at købe tingene i et supermarked, og man får udgiften refunderet ved
at aflevere en regning”, siger han.
Det kan påvirke motivationen negativt, hvis det
er for besværligt at få penge at handle for, fremhæver Lotte Bøgh Andersen fra
Aarhus Universitet.
”Hvis man på forhånd skal have underskrevet en
rekvisition for at købe et par kuglepenne, opfattes det som kontrol. Det gør
det også, hvis lærerne oplever, at skolen ikke har tillid til, at de kan
vurdere elevernes behov. Det rammer motivationen”.
Eva Sørensen stemmer i:
”Det her kan være en lille del af, at mange lærere forlader folkeskolen, fordi
det kan opfattes som demotiverende, at man selv skal lægge penge i, at arbejdet
bliver sjovt”.
