"Mange af mine medlemmer spørger, om vi kan holde til det her? Altså om relationen mellem skolelederne og DLF kan holde til lockouten? Det vil vise sig, svarer jeg".

Anders Balle og skolelederne er under pres fra flere kanter. Et pres, der stiger, samtidig med at foreningen mister medlemmer. Derfor skal formand Anders Balle og næstformand Claus Hjortdal i løbet af denne og næste uge afholde 13 regionale møder, hvor skolelederrollen og skolelederens faglige organisering er på programmet.

"Vi har haft medlemmer, der har meldt sig ud på grund af konflikten: Nogle fordi vi ikke holder nok med lærerne. Andre fordi de absolut ikke vil have noget med Danmarks Lærerforening at gøre. Det er et krydspres - vi bliver udfordret fra begge sider. Foreningen har hele tiden haft det udgangspunkt, at vi står på en tredje position. Vi er ikke lommen på hverken DLF eller KL, og vi skal kunne rumme mange holdninger", siger Anders Balle, der fortæller, at der blandt lederne også bliver stillet det økonomiske spørgsmål: "Kan det virkelig passe, at ledere skal betale konfliktkontingent til en lærerkonflikt?".

Skoleledere: Beklageligt

Stor selvstændighed

Anders Balle oplever selv, at Skolelederforeningen handler selvstændigt på langt de fleste områder:

"Når vi taler skolepolitik, lønforhandlinger, lederløn, samt sagsbehandling og personlig håndtering af vores medlemmer, er vi helt suveræne som forening. Det er vigtigt at slå fast, at det er skoleledernes forening, der varetager skoleledernes interesser - ikke Lærerforeningen", siger Anders Balle.

Han fortæller, at medlemmer af Skolelederforeningen i langt de fleste tilfælde udmærket er klar over, hvordan foreningskonstruktionen mellem lederne og DLF er skruet sammen. Alligevel kommer de 13 regionale møder også til at handle om at forklare, hvorfor og hvordan sammenhængen mellem DLF og Skolelederforeningen er.

"Vi er medlemmer af DLF, fordi det giver adgang til forhandlings- og aftalesystemet. Vi skal være der, hvor overenskomster bliver aftalt og bestemt. Sådan som systemet er nu, sker det via et medlemskab af Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation. Det betyder, at vi kan være en aktiv del inde i den danske model", siger Anders Balle.

Skoleledelse under pres i krisen

Længere mellem ledere og ansatte Han ser dog tendenser i tiden, der kommer til at udfordre den måde, offentlige ledere organiserer sig.

"Ledere og lærere vil alt andet lige komme til at stå lidt længere fra hinanden, end de ellers har gjort,", siger Anders Balle og uddyber:

"Lederrollen er helt klart under forandring i den offentlige sektor, og det bliver endnu mere i de kommende år. Vi kan se det i regeringens udspil og på Moderniseringsstyrelsens holdninger til tingene. Det er entydigt, at der er meget mere fokus på ledelse også med henblik på besparelser og effektiviseringer. Det er dagsordenen, og det skal vi kunne håndtere. Og jeg ikke i tvivl om, at vi derfor får behov for at markere os mere selvstændigt som ledere. Både ledere af skolen, og også på tværs i den offentlige sektor", siger Anders Balle.

Skolelederne ønsker fælles arbejdstidsaftale

Ny forhandlingsorganisation

Han understreger, at LC er skoleledernes eneste vej til forhandlingsbordet, men at han også har bemærket, at stemmer blandt lærerne ønsker at eksludere lederne. Hvis det skulle ske, ville lederne blive nødt til at søge andre muligheder.

"Vi ville skulle lave vores egen forhandlingsorganisation, og det ser jeg ikke lige i krystalkuglen som en realistisk mulighed", siger Anders Balle - der selv om han ikke tror på, at det kommer til at ske snart, har gjort sig en række tanker omkring, hvad en eventuel ny organisation ville skulle indeholde.

"Det skulle være de offentlige ledere, der dannede ledernes hovedorganisation - eller hvad vi vil kalde det - inden for aftalesystemet. Det er en udvikling, vi kommer til at se. Det gælder alle de kommunale ledere, der har behov for at manifestere sig selv og deres eget ståsted rent organisationsmæssigt. Det taler vi om både i FTF, LC og med pædagoglederne og sygeplejelederne: Hvordan kan vi markere og varetage ledernes interesser?", siger Anders Balle.

Foreløbigt skal de 97-98 procent af skolelederne, der er medlem af Skolelederforeningen, altså diskutere deres organisering på 13 møder rundt i landet. Derudover arbejder et udvalg i Skolelederforeningen med at gå tæt på fremtidens fagpolitiske organisering. De vil fremlægge et oplæg til efteråret, som først og fremmest handler om den interne organisering i Skolelederforeningen, men også om de eksterne relationer.