Medarbejderne på Læreruddannelsen på Metropol, har oplyst over for Arbejdstilsynet, at der - siden man i 2012 be-gyndte at arbejde efter nye arbejdstidsregler, hvor arbejdstiden hovedsagligt er aftalt mellem den enkelte underviser og lederen - er kommet større konkurrence medarbejderne i mellem. Desuden er der kommet en hård omgangstone, og man har ikke længere samme overskud til at hjælpe hinanden.

Metropol-TR: Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt arbejdsmiljø

Flere undervisere på Metropol oplever, at forberedelsestiden er halveret og undervisningstiden er forøget efter de sidste år fik nye arbejdstidsregler. De ansattes arbejdsmiljø er under kraftigt pres, står der i et fælles opråb fra Metropols tillidsrepræsentanter.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med stor bekymring, at tillidsrepræsentanterne for underviserne på Metropol har fuldt med i deres rektor Stefan Hermanns udtalelser i medierne. De har rystet på hovedet, når Stefan Hermann har bakket op om KL's ønske om at fjerne alle hidtidige arbejdstidsaftaler på læreroverenskomsterne, med henvisning til de gode erfaringer fra hans egen institution.

Metropol-rektor: "Vi har begået mange fejl undervejs"

Siden 2012 har underviserne på Metropol hovedsageligt aftalt arbejdstiden med lederen. Men tillidsrepræsentanterne føler ikke, at deres manglende aftaler vil skabe kvalitet i folkeskolen - tværtimod. Tillidsrepræsentanterne har netop udsendt en fælles udtalelse med overskriften "Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt arbejdsmiljø". Lektor, pædagogisk uddannelseskonsulent og tillidsrepræsentant Hans Henrik Koch uddyber overfor folkeskolen.dk.

"Mange har været tvunget til at forberede sig ekstra om aftenen og i weekenderne. Og når de så er kommet til en mellemleder efterfølgende, har mellemlederen bare løftet hænderne og sagt: Det er ikke deres problem, det må man løfte indenfor de rammer, der er", siger han.

Metropolstuderende: Underviserne forbereder sig for lidt

 

Individuelle forhandlinger skaber splid Arbejdstilsynet har i flere omgange været på besøg på Læreruddannelsen på Metropol. Medarbejderne oplyser over for Arbejdstilsynet, at der er kommet større konkurrence medarbejderne i mellem, at der er kommet en hård omgangstone, og at man ikke længere har samme overskud til at hjælpe hinanden. Der er kommet en tendens til, at underviserne "holder øje med hvem, der får 'de gode opgaver', fordi alle er pressede". Medarbejderne oplyser, at individuelle forhandlingskompetencer er afgørende for, om underviserne er i stand til at lave en god aftale.

"Lige nu fungerer det fuldstændig individuelt. Det er et spørgsmål om, hvad man kan forhandle igennem med den leder, man sidder overfor, og det kan være meget forskelligt, hvad man kan få igennem. Det drejer sig også om, hvor god man tilfældigvis er til at forhandle. Den almindelige solidaritet forsvinder", siger Hans Henrik Koch.

Ny arbejdstid presser Metropol-undervisere til kanten

Lang kamp for arbejdstidsregler Tillidsrepræsentanterne har længe kæmpet for en fælles arbejdstidsaftale på Metropol, men ønsket er blevet afvist.

"Denne holdning står i skærende kontrast til de udmeldinger Stefan Hermann kommer med, om at løse opgaverne i dialog og samarbejde mellem medarbejdere og ledere", står der i udtalelsen.

I september 2012 - 9 måneder efter overgangen til den ny arbejdstid - gjorde tillidsrepræsentanterne Stefan Hermann opmærksom på, at den nuværende situation på Metropol var uholdbar, fordi de ansvarlige mellemledere ikke formåede at udfylde det øgede ledelsesrum.

Ved mødet fremlagde tillidsrepræsentanterne en rundspørge blandt 80 undervisere. Underviserne peger i rundspørgen på problemer som blandt andet en halvering af forberedelsestiden og en forøgelse af undervisningstimer, øget administrative byrder og øget ekstraarbejde, som ikke bliver anerkendt og dermed ikke honoreret. Underviserne efterspurgte et redskab til at registrere deres arbejdstid.

"Den individualisering, der sker, når de enkelte ledere skal aftale arbejdstid med hver enkelt medarbejder, lægger et uoverskueligt pres på ledernes arbejdstid, der medfører en tilfældig, uensartet opgavetildeling og uensartet tid til opgaveløsning. Konklusionen på de to rundspørger var, at de ansattes arbejdsmiljø og arbejdsforhold er under kraftigt pres", står der i udtalelsen.

Flere påbud på Metropol

Tillidsrepræsentanterne oplyser, at der også på socialrådgiveruddannelsen på Metropol har været problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

"Vi må på det kraftigste opfordre Metropol til at genoptage dialogen med os om en fremtidig arbejdstidsaftale", lyder det fra de tillidsvalgte.

Konkurrencestaten kalder: Lærerne skal »normaliseres«

Læs mere

Se hele udtalelsen: Manglende arbejdstidsaftale giver elendigtarbejdsmiljø.