Men den konklusion er efter hendes mening ikke fyldestgørende. "Netop motivation er betinget af andet end bare elevens kognitive forudsætninger, og i den grad også omhandler det sociale samspil som eleverne er en del af." Dertil kommer, at det kan være problematisk at se på, hvad eleverne ikke kan, i stedet for at fokusere på hvad de kan. Dette kan føre til selvopfyldende profetier, og kan i værste fald ende med, at man stigmatiserer eleverne og ikke giver dem mulighed for at udvikle sig i en positiv retning, mener Lise Skytte Filipsen.

Hendes problemformulering sit bachelorprojekt fra Læreruddnnelsen i Aalborg lyder derfor: "Hvordan kan jeg som speciallærer skabe rammerne for et inkluderende læringsmiljø for elever med generelle indlæringsvanskeligheder?

Og hvorledes kan et sådant læringsmiljø styrke elevernes sociale kompetencer såvel som deres motivation for faglig læring?"

IQ-test ikke nok

Der er store varianter i gruppen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og Lisa Skytte tager i sit projekt udgangspunkt i de elever, som i Danmark kaldes psykisk udviklingshæmmede; ifølge WHO-definitionen er en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau.

Hvis personer har en IQ er under 70, betegner man dem som psykisk udviklingshæmmede. Det er dog uhensigtsmæssigt kun at fokusere på elevernes IQ, da IQ-test hverken siger noget om sociale forudsætninger eller fortæller, om eleven er i stand til at udføre dagligdagens opgaver, argumenterer Lisa Skytte.

Fra et neurologisk perspektiv er det præfrontal cortex, som er en del af frontallappen, som hos disse elever er skadet eller påvirket. Men der muligheder for fremadrettet udvikling, da hjernen er plastisk og formbar, så andre dele af hjernen helt eller delvist kan overtage ødelagte funktioner ved stimulering og påvirkning.

"I modsætning til kun at have fokus på de faglige præstationer, kan det også være en fordel at undersøge og arbejde med elevernes sociale færdigheder. Man ved for eksempel, at elever med Downs Syndrom har en levende interesse for andre mennesker og en evne til at give udtryk for og forstå nuancerede følelser, trods de betydelige sproglige vanskeligheder."

Om et inkluderende læringsmiljø siger Lisa Skytte, at det er vigtigt, at være opmærksom på følgende aspekter i forhold til elev-elev relationen:

• At læringsfællesskabet/læringsmiljøet skal bygge på tryghed.
• At læringsfællesskabet/læringsmiljøet skal være karakteriseret ved anerkendelse, gensidig støtte, gensidig afhængighed og respekt.
• At dialogen og kommunikation er et vigtigt værktøj for at opnå deltagelse i fællesskabet og derigennem udvikling og læring.

 Strukturerede gruppearbejder

Med Spencer Kagans Cooperativ Learning og Olga Dystes Flerstemmige Klasserum som didaktisk afsæt arbejder Lisa Skytte både med individuelle opgaver og gruppeopgaver, og ud fra sine observationer, fra samtaler med elever og de efterfølgende analyser konkluderer hun, at der "gennem arbejdet med det strukturerede gruppearbejde i et inkluderende læringsmiljø skete en udvikling med eleverne. Elever, som havde svært ved at forblive motiverede under det individuelle arbejde, kunne bedre koncentrere sig i længere tid og havde lyst til at arbejde mere effektivt med opgaverne, når de arbejdede i de strukturerede grupper. Det, at eleverne har indlæringsvanskeligheder, har størst betydning i forhold til den måde, de bliver motiveret på, hvor det primært er de ydre faktorer, der er afgørende for elevernes motivation, da de på baggrund af deres kognitive forudsætninger har svært ved at blive styret af indre motivation for opgaverne."

Læring er mere end det, der sker i hovedet

"Læring har med relationer mellem mennesker at gøre, læring foregår gennem deltagelse og gennem samspil mellem deltagerne, sprog og kommunikation er noget centralt i læringsprocesserne, balancen mellem det individuelle og det sociale er et kritisk aspekt ved ethvert læringsmiljø, læring er langt mere end det, der sker i elevens hoved, det har med omverdenen i bred forstand at gøre,"  hedder det i en hovedpointe hos Olga Dyste. Et relevant spørgsmål i forhold til min empiri kunne derfor lyde: Var det så netop derfor, at eleverne oplevede større motivation for det faglige arbejde, fordi at mit undervisningsforløb tog udgangspunkt i elevernes indbyrdes relationer i stedet for at have fokus på deres kognitive forudsætninger? siger Lisa Skytte Filipsen i sin bacheloropgave.

Hendes eget svar lyder:"Jeg valgte at anskue elevernes sociale forudsætninger som deres force i stedet for at se på deres manglende kognitive forudsætninger, som den tidligere nævnte rapport så som "fejlen", der gjorde, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder ikke kunne blive motiveret for det faglige arbejde i skolen. Set ud fra et samfundssyn er det jo netop her problematikken ligger; at man som følge af den psyko-medicinske tilgang laver vurderingerne af eleverne på baggrund af deres funktionsnedsættelser - altså hvad de ikke kan."

Som speciallærer bør man forholde sig kritisk til dette syn på mennesker, da det kan føre til, at eleven bliver stigmatiseret, mener Lisa Skytte. Læring og motivation skal nemlig ikke entydigt anskuet ud fra et kognitivt læringssyn, men som resultatet af den proces, der sker når elever arbejder sammen i et inkluderende miljø.  

De sociale kompetencer skal styrkes

På baggrund af projektet er man som speciallærer også nødt til at forholde sigt kritisk til, at man inden for det specialpædagogiske felt ofte tager udgangspunkt i individorienterede undervisningsformer, hvor det primært er elevdifferentiering, der er i højsædet, skriver hun.

Som lærer er man gennem folkeskoleloven paragraf 1, om elevernes alsidige udvikling, også forpligtet til at styrke elevernes sociale kompetencer. "Derfor er det helt essentielt, at man integrerer elevernes interaktion med hinanden i den daglige undervisning. Eleverne bliver nødt til at være en del af et fællesskab for netop at få en forståelse af, hvordan man hensigtsmæssigt kan lære at interagere med hinanden." understreger Lisa Skytte Filipsen.

 Professionsbachelorprojektet kan findes via linket til højre: "Elever med generelle indlæringsvanskeligheder."