Loma 2: Elever kokkererer for kammerater og lærere

Klokken er ti minutter over otte og der sidder 14 elever i skolens hjemkundskabslokale der nu er omdannet til et madværksted.
Opgaverne for dagen bliver gennemgået og da dagens menú bliver nævnt siger en pige, ””Det vidste jeg godt vi skulle have, for det er jo os der har bestemt det”.

To uger før enmeugen om LOMA, har eleverne været inddelt i de grupper de skal arbejde i i emneugen, for sammen at planlægge menúen for den dag de skal i madværkstedet. Alle grupper fik et overordnet emne som for eksempel fisk, suppe eller vegetarmad og skulle derefter planlægge et måltid ud fra de otte kostråd samt Y-tallerkenen. Der blev stillet diverse kogebøger og sites til rådighed. Ud fra de forslag hver gruppe kom med har lærerne i værkstedet så sammensat den endelige menú. At føle ejerskab til det der produceres og serveres for kammeraterne er vigtigt. Eleverne skal føle de har en reel indflydelse og medbestemmelse for den mad de skal lave
.
Efter gennemgang af dagens opgaver går alle ud i deres zoner. For at danne den rette storkøkkens stemning og leve op til diverse hygiejne regler har vi inddelt køkkenet i zoner; Grovkøkken, snittekøkken, ælte/bagekøkken og koge/stegekøkken.
Fem raske drenge finde 10 kilo hakket oksekød og går i gang med at forme 100 bøffer, alt imens de snakker om mad, bøffer, fodbold, den nye seje app en lige har downloadet osv.
Et andet sted i køkkenet bliver der lystigt skrællet 20 kg kartofler. Der bliver den næste halvanden time skrællet, snittet, formet og meget mere i en fantastisk hyggelig atmosfære.
Ind imellem er der en der har brug for en lille pause.

Klokken 11 stiger intensiteten, nu er der kun én time til vi skal servere mad for over 80 mennesker, vores kammerater og lærere. Der er stadig en del der skal gøres og forresten er der også lige nogle der skal dække bord.
En halv time før servering samles køkkenholdet og vi får aftalt hvem der serverer, hvem der præsenterer maden og hvem der sørger for afrydningsbordene. Og så går det løs. Der sættes mad på bordene. Der bliver fortalt om maden og så VÆRSGO´. Der er lidt hektisk stemning de første 5 minutter indtil alle har fået noget på tallerkenen og i munden. Så sker det næsten magiske, der bliver helt roligt og afslappet. Eleverne sidder og spiser, nyder og taler om maden.

Efter måltidet bliver der ryddet af bordene og vasket med en god følelse af at have gjort noget godt og nyt med sine kammerater.

Gode råd til undervisningen:
1.God idé med inddeling af køkkenet i zoner, det gør arbejdsopgaverne mere overskuelige og skaber en god arbejdsfordeling.
2.At give eleverne indflydelse på menúen, selvom det kan virke lidt kaotisk at få 15-18 elever til at nå enighed.
3.Give eleverne nogle tydelige og afgrænsende rammer, hvor indenfor de kan planlægge deres menú.
4.Lad eleverne få alle sanser i spil når de tilbereder maden.


Om projektet:
På Nymarkskolen i Svendborg skal vi have etableret en kantine og et produktionskøkken, i løbet af næste skoleår.
Eleverne skal indgå i madproduktionen, og med udgangspunkt i begrebet maddannelse, skal der pædagogisk og didaktisk opbygges undervisning omkring dette, herunder med en sciencevinkel. I uge 7 afprøver vi vores idéer på 6.årgang, i fremtiden vil elever fra 7.-9. årgang være målgruppen.
Strukturen for uge 7 er opbygget over en værkstedsmodel, hvor 4 6.klasser er blandet og delt i 5 grupper, grupper der i ugens løb skal deltage i de 5 forskellige værksteder. De 5 værksteder er madværksted, hvor værkstedet er en kombination af et lærings- og produktionskøkken; et ekskursionsværksted, hvor eleverne skal besøge forskellige lokale fødevareproducenter; et bevægelsesværksted, hvor det centrale er, at man er i aktiv og kommunikerer, mens man lærer, temaet for læring er sundhed; et undersøgelsesværksted, hvor madkemi er temaet og den didaktiske tilgang er undersøgelsesbaseret og et medieværksted, hvor der skal produceres billedfortællinger fra de forskellige værksteder. I