Når der sker ulykker rundt omkring i verden, begynder der lynhurtigt at florere voldsomme videoer på sociale medier som Tik Tok og Snapchat.

De forfærdelige jordskælv i Tyrkiet, som i skrivende stund har resulteret i knap 5000 dræbte, tusindvis af sårede og kollapsede bygninger, er ingen undtagelse.

Eleverne bliver derfor ufrivilligt konfronteret med ubehagelig hændelser, de måske ikke forstår. Det er ikke mindst tilfældet, hvis en eller flere har familiemedlemmer tæt på katastrofen.

Folkeskolen har talt med psykolog hos Red Barnet Per Frederiksen, der her giver 5 råd til at tale med eleverne om jordskælvene.

Lyt og tag dialogen med åbent sind

Det kan være en god idé at afsætte tid i undervisningen til at lytte til eleverne og svare på spørgsmål, hvis de gerne vil snakke om begivenheden.

Eleverne kan have set en ubehagelig video eller set deres forældre være bekymrede.

”Børn og unge i dag har så mange informationskanaler, så de kender måske en masse detaljer allerede. Noget af det, de ser på sociale medier er uredigeret og voldsomt på en anden måde end de ting, vi voksne ser i nyhederne".

"Så man skal ikke tro, at man nødvendigvis skærmer børnene ved ikke at tale om det”, forklarer Per Frederiksen.

Han understreger vigtigheden af, at man starter med at lytte til, hvad eleverne har hørt og eventuelt er bekymrede for.

”Undlad at fortælle om detaljer eller forløb, som du ikke er sikker på, eleverne allerede kender til. Man risikerer at fortælle dem noget, de så begynder at være bange for".

"Hvis man for eksempel er ude i en forklaring om hvordan jordskælv opstår, er det vigtigt at gøre det klart, at de ikke skal være bange for jordskælv i Danmark”, siger han.

Det er okay at være påvirket

Mens nogle elever kan være påvirket direkte af begivenheden, er andre elever kede af det eller har spørgsmål, selvom de ikke oplever personlige konsekvenser. Og det er helt okay, siger Per Frederiksen.

”Det kan være en god idé at fortælle eleverne, at det er okay at være ked af det, selvom man ikke har et personligt forhold til tragedien. Men husk også, at slet ikke alle børn er påvirket af katastrofen. Det betyder ikke, at de mangler empati”.

Nogle børn kan have familie i Tyrkiet eller Syrien, mens andre måske slet ikke ved, hvor de lande er.

I begge tilfælde kan det være en god idé fx at tage et kort frem på skærmen og vise, hvor jordskælvene fandt sted. For mange vil det virke betryggende at se afstandene på kortet, fortæller Per Frederiksen.

Vær opmærksom på personlige konsekvenser

Mange elever kan være optaget af katastrofen, selvom de ikke har noget med den at gøre.

Men nogle elever kan være direkte berørt af tragedien, måske fordi de har eller har haft familiemedlemmer i nærheden af jordskælvene. Måske har deres forældre været meget bekymrede eller kede af det, fordi de har pårørende i de ramte områder.

Hvis du kan høre, at en eller flere elever er i den kategori, så lad dem endelig dele deres tanker og oplevelser i klassen. Men vær opmærksom, hvis en elev er meget berørt, lyder det fra Per Frederiksen.

”Det er rigtig fint at tage en fællessnak i klassen, hvis katastrofen betyder noget særligt for et par af eleverne".

"Men det er selvfølgelig en god idé at være obs på de pågældende elever og måske kontakte forældrene, hvis de er meget påvirkede og trænger til ekstra hjælp”, siger han.

Lad eleverne vise handling

Det kan for mange børn føles godt og trygt, at de ved, at der bliver gjort noget for at hjælpe.

Betryg eleverne i, at redningsfolk er i fuld gang med at hjælp, og at de voksne har styr på det. Men børn kan også godt have behov for at omsætte ord og bekymring til handling, fortæller Per Frederiksen.

”Det kan være alt fra at tegne en tegning i de mindre klasser til at lave et opslag på sociale medier i de store klasser. Giv endelig plads til, at de kan få en følelse af gøre noget aktivt, også selvom det ikke direkte kommer andre end dem selv til gode”.

Det er okay at være usikker som lærer

Det kan være både ubehageligt og utrygt som lærer at skulle facilitere en svær snak, især hvis der er i elever i klassen, der er berørte.

Ifølge Per Frederiksen er det vigtigste at være en lyttende voksen.

”Du kan ikke gøre noget forkert, når du er åben og lader eleverne fortælle dig, hvad de er bekymrede for".

"Så længe du ikke begynder at forestille dig, hvad der måske rumsterer inde i deres hoveder. For det kan være nogle helt andre ting, end du tror, og så risikerer du potentielt at give dem nye bekymringer”.