Steen Nepper Larsen har i efterhånden mange år kritiseret, at stat og samfund jagter evaluering og evidens, og i tre essays, der udkommer i dag underbygges denne kritik: Evalueringsfeber og evidensjagt - kritiske essays til forsvar for fagligheden  

Den selvkommenterende kultur med evig evaluering af hvad-som-helst gør os i virkeligheden dummere, og det er det modsatte Steen Nepper Larsen, som ansat på Danmarks Pædagogiske Universitet ønsker, vi skal blive.

Vi skal blive klogere og mere dannede, og derfor er hans kritiske essays et forsvar for fagligheden.

Steen Nepper Larsen uddyber i et interview i dagens udgave af Kristeligt Dagblad, hvorfor han, trods sin kritik af uddannelsessystemet og al dets test og evidensjagt – ikke mener at det faglige ambitionsniveau er højt nok:

”Jeg prøver at holde et højt fagligt niveau, men der er også studerende, der ikke kan klare mig, fordi jeg ikke giver færdige manualer eller fortæller helt præcist, hvad de skal op i til eksamen. Der er så mange, der er blevet curlet og nurset, men det er en anden sag. Som underviser skal man selvfølgelig heller ikke starte med Hegel på tysk, men man skal gradvis give mulighed for det lynglimt, det kan være at se Guernica og med ét få forandret den måde, man ser på kunst på. […jeg elsker den merbetydning, der kan være ved at tale tysk. I min bog bruger jeg begrebet en Fremdenführer som det, der er brug for. Det er jo det tyske ord for en guide, men det er jo ikke sådan en servil eksistensudmærker]. En Fremdenführer udmærker sig også ved at have en god del pædagogisk tålmodighed. Der er jo rigtig meget undervisning, der skal gribes an med gentagelse, ligesom når man lærer at spille guitar eller træner landevejscykling. Og en Fremdenführer skal også helst blive ved med at have nogle ekstra ting i posen, så de studerende aldrig ved, hvad der kommer næste gang." https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lektor-evaluering-og-jagt-paa-evidens-goer-os-dummere

Det kan måske fra én vinkel undre, at Steen Nepper Larsens kritik af evalueringsfeber og evidensjagt, på trods af den åbenlyse relevans, idet alle vist kender til, hvor irriterende og tidsrøvende det kan være uophørligt at blive bedt om evaluerende kommentarer til både dette og hint med henblik på evidens – så alligevel ikke rigtig tager fat i selve det, som pædagogisk set er et meget fremherskende problem: At alt andet end netop faglighed langsomt men sikkert er blevet slettet af skoleskemaet i de sidste 2-3 årtier. ”Skolekomediernes tid er forbi” kunne man med et Niels Christian Sauer-udtryk beskrive det fænomen, at stort set alting i dag i skolen drejer sig om at kunne teste, måle og vurdere, hvor langt børn og unge er kommet i deres læringsudvikling af faglig viden. Lærerne er, i takt med øget fokus på faglighed og læring, mere end noget andet blevet servicemedarbejdere til at gøre børn og unge duelige til et fremtidsarbejdsmarked med et højt fagligt vidensniveau. Man drifter i forlængelse heraf i skole og uddannelse i stadig højere hastighed mod tests med læringsplatformenes angivelser om faglig didaktisering og stilladsering, alt imens børns og unges levede liv som menneske-lige forsøges at ´ordnes´ i pausen eller panikagtigt overgives til en psykolog eller anden fagperson. https://www.folkeskolen.dk/brugere/537815/laerke-grandjean

Faglig viden, og det nødvendige øgede fokus herpå, fastsloges faktisk allerede af leder af Danmarks Pædagogiske Universitets leder, Claus Holm, i en artikel i Folkeskolen.dk d. 19. august 2015 handler om, at:

”Skolen skal uddanne til arbejdsmarkedet [skolen er ikke, som Løgstrup mente, et fristed]. I dag må vi konstatere, at Løgstrup godt nok havde øje for, at arbejdets betydning ændrede sig, men ikke et skarpt øje for i hvilken retning og til hvilken status, det ændrede sig. Løgstrup tog ganske enkelt fejl, når det gælder arbejdets status. Dagens skole er en del af et samfund, der er stærkt domineret af arbejde og beskæftigelse som gennemtrængende norm. Dermed mener jeg, at arbejdet er blevet det medium, flere og flere mennesker realiserer sig selv gennem - og vel og mærke et lærende arbejde, hvor idealet er, at personer trives med til stadighed at lære-at-lære i et samfund og i et arbejdsmarked under forandring. Så på den baggrund kan man tolke det som et udtryk for, at folkeskolens formål primært er at gøre skolen mere orienteret efter det faglige udbytte og senere hen mulighederne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Mit bud er, at folkeskolens primære opgave i dag ikke er at realisere skolen som en demokratisk skole, hvor demokrati er den praktiserede livsform […]. Det betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv.” https://www.folkeskolen.dk/568516/forsker-om-folkeskolens-formaal-laering-som-livsform

Hvad der kan vække til undren er, at både den kritiske lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Steen Nepper Larsen, og den mere konsensussøgende leder af samme sted, Claus Holm, tilsyneladende er fuldstændigt enige om, at det er fagligheden, der skal vækkes til forsvar for?