En række af forslagene i regeringens skoleudspil vil med al sandsynlighed højne kvaliteten af elevernes valg af ungdomsuddannelse, mener Danmarks Vejlederforening. Men det er vigtigt, at den konkrete udmøntning drøftes med skolens parter - og at initiativerne følges op af reel vejledning, påpeger formand Karina Meinecke.
En række af forslagene i regeringens skoleudspil vil med al sandsynlighed højne kvaliteten af elevernes valg af ungdomsuddannelse, mener Danmarks Vejlederforening. Men det er vigtigt, at den konkrete udmøntning drøftes med skolens parter - og at initiativerne følges op af reel vejledning, påpeger formand Karina Meinecke.

Mattias Tesfaye vil vurdere skolen på, om den gør eleverne klar til uddannelsesvalg

Formanden for Danmarks Vejlederforening er positiv over for en række af tiltagene i regeringens nye skoleudspil, men opfordrer til, at de følges op af mere egentlig vejledning.

Publiceret Senest opdateret

Hvad er succeskriterierne for den perlerække af forslag til ændringer af folkeskolen, regeringen lægger op til i sit skoleudspil?

Det spørgsmål blev børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) stillet, da han efter lang tids drypvise afsløringer i diverse medier i dag endelig kunne løfte sløret for hele pakken på et pressemøde.

Svaret lød, at ministeren egentlig synes, at de - hidtil uindfriede - mål, det blev besluttet, at folkeskolereformen fra 2013 skulle bedømmes på, fint kan fortsætte som pejlemærker.

Men han vil gerne tilføje ét. 

Nemlig hvor godt skolen klæder eleverne på til at tage et oplyst valg om ungdomsuddannelse.

Og det forslag finder formanden for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke "både spændende og relevant", siger hun til folkeskolen.dk/uu.

“Men det stiller også spørgsmålet, hvad der sætter eleverne i stand til at træffe det valg. Udspillet vil gøre uddannelse og job til et fag og give eleverne mere praktik, og det er positivt. Men det skal toppes med mere vejledning, der kan hjælpe eleverne med at sortere i indtrykkene”, siger hun.

Har du et bud på, hvordan man måler på det?

“Jeg tænker, at man skal kigge på mere, end om de unge kommer i uddannelse - og særligt om de vælger en specifik uddannelsesvej”, siger Karine Meinecke og tilføjer:

“Man skal spørge de unge, om de føler sig i stand til at træffe valget. Man spørger i diverse undersøgelser eleverne selv, hvad de har fået ud af diverse aktiviteter. Det skal man fortsætte med”.

Præsentation i et fysiklokale

Mattias Tesfaye havde valgt et fysiklokale på Mosedeskolen i Greve som ramme om pressemødet.

Det var næppe tilfældigt. Skoleudspillet indeholder blandt andet 2,6 milliarder kroner til opgradering af faglokaler. Og der er et generelt fokus på at gøre undervisningen mere praktisk.

For de elever, der har brug for endnu mere praksisfaglighed, vil regeringen åbne for muligheden for at komme i såkaldt juniormesterlære en eller to dage om ugen. I 8. og 9. klasse. 

Det synes Karina Meinecke er en "interessant tanke".

“Der vil være nogle unge mennesker, der profiterer af at få sådan et tilbud de sidste år af deres skolegang", siger hun.

Flere af forligspartierne om folkeskolen har meldt sig positive over for forslaget. Der er dog også rejst bekymringer.

De går blandt andet på, at man allerede i slutningen af 7. klasse skal tage en beslutning, der kan begrænse valg af ungdomsuddannelser.

De elever, der kommer i juniormesterlære, skal nemlig op til en begrænset afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsskoler men ikke gymnasiale uddannelser.

Derfor er det vigtigt, at eleverne og forældrene får tilstrækkelig vejledning, inden valget bliver taget, påpeger Karina Meinecke.

Hun påpeger, at der allerede i dag er lignende tilbud, der medfører, man ikke får en fuld afgangseksamen. Og i dag er sådan en også nødvendig for at komme ind på EUD.

"Den store forskel er her, at man tænker ind, at de kan få en afgangseksamen, der giver adgang til EUD. I dag er en fuld afgangseksamen et af adgangskravene for at komme ind på erhvervsuddannelserne”, siger Karina Meinecke.

En anden bekymring, der har været rejst, er, at eleverne bliver taget ud af klassefællesskabet. 

Her håber Karina Meinecke, at kommunerne vil benytte sig af muligheden for at oprette erhvervsklasser, "så man bliver en del af et andet fællesskab og ikke bare er væk fra klassen”, siger hun.

Er det ikke tidligt i deres skolegang, at eleverne skal tage det valg?

“Jeg tror, at målgruppen for tilbuddet på mange måder er afklaret med, at de ikke skal i gymnasiet. De vil tværtimod måske kunne trives mere med at gå i skole, hvis de får færre boglige fag”, siger Karina Meinecke.

“Det skal være et valg og en mulighed, man kan drøfte med den unge og forældrene, når noget er svært i skolen”.

“Desuden er det vigtigt, at man kan skifte mening undervejs og også tage en fuld afgangseksamen senere, som der er lagt op til i udspillet”.

“Men det er tidligt at skulle tage valget. Det taler for, at vejlederne skal mere ind allerede i 7. klasse. De skal ikke bare hives ind til sidst men være med i hele processen frem til beslutningen”.

Uddannelse og job bliver et fag

Et andet element i regeringens udspil lyder, at det hidtil timeløse emne uddannelse og job bliver et fag med timetal. Også det kan Karina Meinecke se fornuften i. 

“Det betyder umiddelbart, at det bliver styrket. Det har været meget forskelligt, hvordan det er blevet udmøntet som timeløst fag. At det får et fast timetal, betyder alt andet lige, at det får mere opmærksomhed”, siger hun og tilføjer:

“Det betyder meget for vejledningen, fordi den bygger oven på den viden, de unge har fra uddannelse og job. Men det betyder også meget for elevernes almene dannelse, at de får en viden om sig selv og arbejdsmarkedet”.

Desuden lægger regeringen op til, at alle elever skal i erhvervspraktik i løbet af deres skoletid.

Også det mener Karina Meinecke vil være med til at kvalificere elevernes senere uddannelsesvalg.

“For nogle handler det om afklaring, for andre handler det igen om at få en indsigt i arbejdsmarkedet. Hvordan en arbejdsplads fungerer, hvilke regler der er og hvordan det er at være medarbejder", siger hun og tilføjer:

“Men vi skal også huske, at der er forskel på uddannelse og job og erhvervspraktik og så egentlig vejledning. Det håber vi naturligvis, der kommer mere fokus på på et senere tidspunkt. Allerhelst at de unge får mere ret til individuel vejledning”.

Powered by Labrador CMS