Må en lærer tage fysisk fat i en elev? Det er der lige nu ingen klare regler for.
Men hvis en elev udsætter sig selv eller andre for fare, beskadiger ting, krænker andre eller væsentligt forstyrrer undervisningen, så bør det være være muligt for en lærer at gribe ind. Ifølge et lovudkast, som den tidligere undervisningsminister Mattias Tesfaye udsendte sidste år, skal lærere og andre ansatte i skolen kunne gribe fysisk ind, hvis det er proportionalt med elevens adfærd, sker så skånsomt og kortvarigt som muligt og som udgangspunkt først bruges, når mindre indgribende muligheder er forsøgt.
Et valg kom dog i vejen, men nu er det bebudet, at den nye regering allerede lige efter Folketingets åbning på tirsdag er klar med et reelt lovforslag om fysisk indgriben i skolen.
Klarere regler skal sikre ro og retssikkerhed
Debatten om uro og grænseoverskridende adfærd i skolen har fyldt i medierne de senere år. Og ved at udvide mulighederne for lærere og pædagoger til at føre meget forstyrrende elever ud ad et lokale, uden at skulle indberette det som en magtanvendelse, håber nogle politikere bedre at kunne beskytte fællesskabet og andre elever mod ødelæggende eller krænkende adfærd.
Danmarks Lærerforening har længe efterlyst klarere regler af hensyn til lærernes retssikkerhed. Lærerforeningen har nemlig gentagne gange oplevet, at lærere, der har grebet ind i situationer, de vurderede som farlige, efterfølgende er blevet afskediget eller ligefrem bortvist.
Flere repræsentanter for Danmarks Lærerforening har påpeget, at lærere holder sig tilbage med at gribe ind i truende situationer, fordi de frygter, hvilke konsekvenser det kan få for dem selv. DLF er derfor meget positive over for, at der kommer en tydeligere lovgivning.
Regler og bedre rammer bør gå hånd i hånd
Men lærernes ønske om klare regler er ikke det samme som et ønske om, at der skal ske mere magtanvendelse i skolen. DLF’s formand Gordon Ørskov Madsen har understreget, at fysisk indgriben skal være undtagelsen, og at forebyggelse, konflikthåndtering, flere ressourcer og blandt andet tolærertimer fortsat er afgørende for at undgå eskalerende situationer i skolen.
”Det største problem er, at debatten er blevet til et valg mellem klarere regler for fysisk indgriben for lærerne på den ene side og mere forebyggelse på den anden. Det er en falsk modsætning, der ikke bringer os nærmere en fælles forståelse af den store kompleksitet, skolerne står i. Vi har i den grad brug for begge dele,” har han udtalt.
Professor emeritus Jørn Vestergaard har sammen med Lærerforeningen peget på, at lærernes retssikkerhed er for usikker i den nuværende lovgivning. Han mener, at lovudkastet, som blev fremsat ikke vil give lærerne mere magt, men større retssikkerhed. Han fremhæver, at lovudkastet er inspireret af loven om voksenansvar, hvor der er beskrevet regler for fysisk guidning og indgriben over for anbragte børn og unge. Lovudkastet lægger på samme måde som i loven, der gælder anbragte børn, op til, at lærere fysisk kan guide elever, men at de skal slippe eleven, hvis eleven fysisk gør modstand. Hvis de fortsat holder fast, vil der være tale om en magtanvendelse.
Puster til børnesyns-debat
Det er også her, diskussionen om børnesyn kommer ind i debatten.
Tilhængere af tydeligere rammer om fysisk indgriben i skolen mener, at der er et behov for klare grænser og mulighed for at gribe ind som en del af skolens omsorg for både det enkelte barn og fællesskabet. Men for andre er det i modstrid med et børnesyn, hvor barnets perspektiv, relationen og de bagvedliggende årsager til adfærden står centralt.
Blandt andre skoleforsker Louise Klinge og det tidligere radikale folketingsmedlem Lotte Rod mener, at hvis lærere og pædagoger får udvidet muligheden for fysisk indgriben, så kan det føre til, at situationer i skolen eskalerer.
Louise Klinge mener, at det er forkert, hvis lærere skal gribe fysisk ind, hvis elever ”forstyrrer undervisningen.”
”Det virker måske som en besnærende løsning på problemer med uro og grænseoverskridende adfærd. Men fra et forskningsbaseret perspektiv svarer det til at slukke ildebrand med benzin,” står der i et brev, som Louise Klinge på blot fem dage fik over 500 medunderskrivere på bestående af forskere, lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere.
Både støtte og modstand i høringssvar
I høringssvarene sidste år var der mange, der støttede tydeligere rammer, men der er netop uenighed om, hvorvidt lærere skal have magtbeføjelser, når det gælder situationer med ”væsentlige forstyrrelser af undervisningen” eller ”psykiske krænkelser.”
Skolelederne var nervøse for, om lovforslaget vil føre til mere kontrol frem for mere pædagogik. Både skoleledernes og pædagogernes organisationer henviste i svarene til lovudkastets ord om udvidelse af personalets magtbeføjelser i situationer med væsentlige forstyrrelser af undervisningen.
”Det ser vi som en glidebane væk fra skolens pædagogiske arbejde,” står der i BUPL’s høringssvar.
Børnerådet ville gerne have tilføjet, at fysisk guidning bliver til magtanvendelse i det øjeblik eleven modsætter sig. Desuden mener Børnerådet også, at ”forstyrrelser af undervisningen” og langt de fleste ”psykiske krænkelser” ikke i sig selv bør kunne give ret til at bruge magt.
Elevorganisationen Danske Skoleelever mente, at lovudkastet ”grundlæggende udfordrer elevers retssikkerhed”.
”Mere fysisk magt i folkeskolen vil ikke skabe mere ro og mindre udadreagerende adfærd,” lød det fra eleverne.
Diskussionen blusser op igen
Endnu ved vi ikke, hvad der præcist kommer til at stå i det endelige lovforslag. Men der er ingen tvivl om, at det igen kan sætte gang i diskussioner om, hvor grænsen mellem hensynet til det enkelte barns selvbestemmelse og hensynet til resten af klassen går. Om uro skal løses ved udvidede magtbeføjelser til lærere, eller om flere resurser til skolen ville være en bedre løsning, Og om hvornår fysisk indgriben er omsorg og beskyttelse, og hvornår det er udtryk for et pædagogisk nederlag.
Lovforslag deler ikke kun vandene om læreres magtanvendelse – men også om børnesyn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.