”Ja tak til fysisk guidning – nej til udvidelse af fysisk magtanvendelse.”
Så præcist lyder Skolelederforeningens budskab til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om hans lovudkast om fysisk indgriben.
Budskabet kommer fra skoleledernes formand Dorte Andreas i foreningens høringssvar.
Skolens parter og andre med interesse for skolen har haft mulighed for at sende deres meninger om ministerens udkast, og i dag kl. 12 udløb høringsfristen.
Folkeskolen har set flere organisationers svar, der er ekstraordinært lange og detaljeorienteret. Og der bliver peget på mange forslag til diverse ændringer.
Skolelederne: Begreber er for "brede og åbne for fortolkning"
Hos Skolelederforeningen er bekymringen, at den offentlige debat fremover vil fremstille indgribende tiltag som den primære vej til ro og orden i stedet for forebyggelse, pædagogik og fællesskab, lyder det i foreningens høringssvar.
”Det er afgørende, at lovgivningen ikke bliver et redskab, der utilsigtet skubber skolerne i retning af mere kontrol fremfor mere pædagogik,” skriver Skolelederforeningen.
Skolelederne bakker op om lovgivning, som præciserer, hvornår fagpersonale kan bruge fysisk kontakt i pædagogisk øjemed, men de støtter ikke den del af forslaget, der lægger op til, at lærerne skal kunne benytte fysisk magtanvendelse i situationer, der betegnes som ”psykiske krænkelser” eller ”væsentlige forstyrrelser”.
”Vi kan ikke støtte denne del af forslaget. Begreberne er brede og åbne for fortolkning, og dermed opstår en reel risiko for, at skolens praksis forskydes mod mere forråelse, kontrol og sanktioner – på bekostning af forebyggelse, pædagogik og dialog,” skriver de.
De er særligt bekymrende for situationer, hvor ufaglærte og vikarer kan ende i situationer, hvor de benytter magtanvendelse. Skolelederne påpeger desuden, at de mener, at de nye regler vil komme til at kræve øget ledelsestid, kompetenceløft i eksempelvis konflikthåndtering og fokus på genoprettelse og debriefing.
”Fysisk afværgehjælp og magtanvendelse slider på relationer og tilliden og kan efterlade de involverede, herunder klassekammerater utrygge,” skriver lederne.
Skolelederforeningen opfordrer også til, at i stedet for, at indgreb skal indberettes til kommunalbestyrelsen, som lovudkastet lægger op til, så kan det registreres på skolen og indgå i de skoleudviklingssamtaler med forvaltningen, som er lovpligtige.
DLF: Lovudkast vil øge læreres retssikkerhed
Fra Danmarks Lærerforening er der ros til udkastet, som ifølge foreningen øger lærernes retssikkerhed og giver lærerne bedre mulighed for at beskytte elever, personale og fællesskabet på skolen.
Lærerforeningen har imidlertid en række punkter, de gerne ser præciseret. Blandt andet lyder opfordringen, at grænsen mellem fysisk guidning og magtanvendelse skal gøres tydeligere.
I lovudkastet er det fx en forudsætning for, at der kan være tale om fysisk guidning, at eleven ikke gør modstand.
”Det bør her præciseres, hvilken form for modstand og i hvilket omfang elevens modstand udløser, at reglerne om fysisk magtanvendelse, herunder kravet om indberetning, skal finde anvendelse,” skriver lærerformand Gordon Ørskov Madsen i lærerforeningens høringssvar.
Lærerforeningen mener også, at overskriften "udvidet hjemmel til magtanvendelse" sender et uhensigtsmæssigt signal.
”Den kan opfattes som en udvidelse af lærernes ret til at udøve magt over for eleverne, snarere end en præcisering af de situationer, hvor fysisk indgriben lovligt kan finde sted.”
Forvaltningerne er positive
Børne- og kulturchefforeningen, som blandt andet repræsenterer skolecheferne ude i de kommunale forvaltninger, er som udgangspunkt også positiv over for, at lovudkastet tydeliggør reglerne.
”Tydeligere regler om brug af fysisk indgriben skal være med til at styrke retssikkerheden i forbindelse med, at der foretages fysiske indgreb over for elever,” lyder det i foreningens høringssvar.
Foreningen efterlyser til gengæld flere eksempler på, hvornår fysiske indgreb kan være relevant. I lovudkastet er der et eksempel om, at en elev spærrer vejen til klasselokalet og en elev, der bliver ved med at tænde og slukke lyset.
”Det er Børne- og Kulturchefforeningens opfattelse, at fysiske indgreb kan indebære en risiko for at en situation kommer yderligere ud af kontrol og derfor fortsat kun bør ske for at bringe en aktuel situation til ophør.”
Derudover mener børne- og kulturcheferne også, at der i det endelige lovforslag bør stå noget om opfølgning efter et indgreb.
Og så efterlyser foreningen, at det bliver tydeligere, hvem der rent faktisk skal være omfattet af reglerne.
"Om det er alle personaler dvs. også ikke-pædagogisk personale, om det er alt pædagogisk personale, eller om det er pædagogisk personale med et grundlæggende kendskab til barnet mv.," lyder fra foreningen.
Elever: Vores retssikkerhed bliver udfordret
I elevorganisationen Danske Skoleelever mener man, at udkastet indeholder regler, der er meget problematiske, og at udkastet ”grundlæggende udfordrer elevers retssikkerhed”.
”Danske Skoleelever er ikke imod en præcisering og tydeligere regler, men vi er meget bekymrede for, at de foreslåede bestemmelser præsenteres som løsninger på bl.a. uro, støj og udadreagerende adfærd. Mere fysisk magt i folkeskolen vil ikke skabe mere ro og mindre udadreagerende adfærd,” lyder det fra eleverne.
Organisationen peger på, at lovudkastet ikke har nok fokus på forebyggelse af magtanvendelse gennem pædagogiske indsatser og uddannelse af personale i skolen.
”Derudover mener vi, at bestemmelserne er alt for vidtgående og upræcise på flere punkter, som forværrer elevers retssikkerhed markant. Endvidere mener vi ikke, at elever beskyttes i tilstrækkelig grad mod uretmæssige fysiske indgreb og magtanvendelse,” skriver eleverne.
De har en lang række konkrete punkter, de mener bør ændres. Blandt andet at grænsen mellem fysisk guidning og magtanvendelse er flydende i lovudkastet, og at der i bemærkningerne til udkastet står, at det allerede nu er tilladt at lægge en arm på skulderen af en elev for at indikere, at eleven skal følge med.
”Med lovforslaget vil der dog, ifølge bemærkningerne, være muligt kortvarigt at fastholde en elev mod elevens vilje som fysisk guidning. Det fremgår, at det ikke er muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt,” skriver eleverne.
Danske Skoleelever mener, at denne del af lovudkastet er langt mere vidtgående, end hvad der har været formålet.
Børneorganisationer: Noget skal ændres
Børnerådet deler som de fleste andre ønsket om, at der skal være tydeligere reglerne for fysisk indgriben overfor elever i skolen. Men også Børnerådet er bekymret for, at udkastet er for vidtgående.
Børnerådet vil gerne have tilføjet, at fysisk guidning bliver til magtanvendelse i det øjeblik eleven modsætter sig. Desuden mener Børnerådet, at ”forstyrrelser af undervisningen” og langt de fleste ”psykiske krænkelser” ikke i sig selv bør kunne give ret til at bruge magt.
Også Børns Vilkår anerkender forsøget på at skabe klarhed om reglerne om fysisk indgriben i skolen.
Men Børns Vilkår mener, "at forslaget efterlader en række væsentlige retssikkerhedsmæssige, faglige og strukturelle spørgsmål ubesvarede, som efter vores vurdering bør adresseres, før et så indgribende regelsæt kan vedtages. Det er endvidere Børns Vilkårs bekymring, at forslaget kan lede til øget anvendelse af magt overfor børn og unge."
Også Red Barnet er meget bekymret over lovforslaget.
"Lovforslaget giver efter Red Barnets bedste overbevisning ikke den klarhed, der har været efterspurgt, men derimod en ganske bred hjemmel til at anvende magt over for børn," står der i høringssvaret og peger på, at de mener, der i lovforslaget mangler fokus på blandt andet faglig opkvalificering, supervision, kompetenceløft og konflikthåndtering.
BUPL: Drop udvidede magtbeføjelser ved væsentlige forstyrrelser
BUPL ønsker tydeligere regler for fysisk indgriben i skolen, men mener ligesom flere andre organisationer, at der er brug for flere præciseringer, så der ikke opstår usikkerhed for personalet i skolen.
BUPL mener, at politikerne bør droppe en udvidelse af personalets magtbeføjelser i situationer med væsentlige forstyrrelser af undervisningen.
"Det ser vi som en glidebane væk fra skolens pædagogiske arbejde," står der i høringssvaret. Ligesom flere andre efterlyser BUPL, at der bliver et større fokus på forebyggende arbejde i loven.
(Red Barnet og BUPL tilføjet 11/12 - 2026 red.)
KL: Præciser, at der er tale om afvejning
KL mener, at det kan give anledning til misforståelser, hvis personalet skal "afsøge alle muligheder", inden man bruger fysisk indgriben.
"Det forudsættes således, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed ikke er andre redskaber til at håndtere den opståede situation. Formuleringen ”alle muligheder” er imidlertid meget absolut og afspejler ikke, at der altid vil være tale om en konkret vurdering og afvejning," står der i KL's høringssvar.
KL er helt enig i det, der står udkastet om, at fysisk indgriben altid skal være ”sidste instans” og altid skal være proportional.
"Men det er vigtigt, at de juridiske formuleringer ikke skaber en ny vanskelig bevisbyrde, som kan give usikkerhed både hos lærere, elever, forældre og skoleledelse."
I Norge bruges formuleringen ”når andre tiltag ikke er tilstrækkelige", det opfordrer KL ministeriet til at lade sig inspirere af.
Ligesom andre organisationer opfordrer KL til, at der kommer en vejledning til de eventuelle lovændringer.
(KL tilføjet 12/12-2025 red.)
Parterne er klar: Det mener de om, hvordan lærerne skal kunne gribe ind
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.