Over 500 fagfolk i opråb til Tesfaye: Giv ikke lærerne større magtbeføjelser

I dag må lærere gribe ind med fysisk magt, hvis en elev er til skade for sig selv, andre eller inventar.

Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bebudet, at han gerne vil ændre på, så lærere fremover skal have lov til at gribe fysisk ind over for elever, når det skønnes nødvendigt.

Det er skoleforsker Louise Klinge stor modstander af. Hun mener ikke, at lærere skal kunne gribe fysisk ind, hvis elever ”forstyrrer undervisningen.”

”Det virker måske som en besnærende løsning på problemer med uro og grænseoverskridende adfærd. Men fra et forskningsbaseret perspektiv svarer det til at slukke ildebrand med benzin,” står der i et brev, som Louise Klinge på blot fem dage har fået over 500 medunderskrivere på bestående af forskere, lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere.

”Børn og deres lærere og pædagoger behøver mere menneskevenlige rammer og ikke en lov, der vil optrappe konflikter og utryghed, og som kan lede til mere forråelse og i sidste ende svække folkeskolen,” lyder argumentet i brevet.

Forebyggelse frem for lovændring

I stedet mener Louise Klinge og medunderskriverne, at der skal investeres i skolen, så rammerne mindsker konflikter.

I brevet lyder anbefalingerne blandt andet, at der bliver mere tid til lærere og pædagogers forberedelse og evaluering af undervisning, at der ansættes flere kvalificerede fagpersoner, at der arbejdes systematisk med nedtrapning af konflikter, at lærere og pædagoger får supervision, så de undgår omsorgstræthed og forråelse og at de fysiske miljøer indrettes mere fleksibelt.

Og så mener de også, at alle skoler skal have et konflikt- og forebyggelsesteam.

Tesfaye: I den virkelige verden er læreren nødt til at være den voksne i rummet

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i en skriftlig kommentar, at han er “stor tilhænger af to-lærerordninger, og at der skal arbejdes mere forebyggende med at undgå konflikter.”

“Men jeg lever også i den virkelige verden, hvor der engang imellem er brug for, at lærere og pædagoger kan være de voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om personalets muligheder for at passe på klassefællesskabet eller elevernes retssikkerhed,” siger undervisningsministeren.

DLF: Skolen har brug for tydeligere regler

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig i, at der er brug for at ansætte flere lærere og skabe en form for akut-team på alle skoler.

Men han mener samtidig, at både elever og lærere har brug for tydeligere regler.

”Jeg er langt hen ad vejen enig med Louise Klinge, men jeg synes, hun mangler et blik på virkeligheden,” siger Gordon Ørskov Madsen.

”99 procent af det arbejde, der skal finde sted skal være forebyggelse, men når du har samlet mange børn på en skole, så opstår der konflikter. Lærerne er nødt til at have nogle redskaber i de situationer. Der er nødt til at være et regelgrundlag at stå på, der sikrer både elevernes og lærernes retssikkerhed”.