Lave matematik-karakterer et udtryk for regeringens politik
At flere og flere elever får karakterer under 6 ved afgangsprøven i skriftlig matematik er ikke et udtryk for en ringere faglighed i folkeskolen. Tværtimod er de udtryk for, at de faglige krav er blevet skærpet, oplyser ministeriets fagkonsulent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2001 fik 6,4 procent af afgangseleverne karakteren 5 eller derunder, i 2002 var det 9 procent, i 2003 6,8 procent og sidste år hele 10,1 procent af eleverne, der fik, hvad der i det videre uddannelsessystem er dumpekarakter. Samtidig er andelen af elever, der får topkaraktererne 11 og 13 faldende.
"Det er utilladeligt dårligt, at så mange elever får så lidt ud af undervisningen", lød undervisningsminister Bertel Haarder reaktion i går, da Nordjyske Stiftstidende offentliggjorde tallene, ligesom også De Konservative var klar til at nedsætte et ekspertudvalg for at styrke matematikundervisningen. Men de faldende karakterer er ikke udtryk for et faldende niveau hos eleverne:
"Det er et udtryk for regeringens politik om øget faglighed. Én af måderne at opnå en øget faglighed på er ved at skærpe de faglige krav", siger Undervisningsministeriets fagkonsulent i matematik Karsten Enggaard. Han forventer derfor også, at man om nogle år vil se, at de unge klarer sig bedre ved afgangsprøven, efterhånden som den øgede faglighed med blandt andet flere matematiktimer i de yngste klasser slår igennem.
Den skriftlige afgangsprøve udarbejdes, så den tester de forskellige mål for folkeskolens matematikundervisning:
"Dernæst er vi nogle erfarne matematikfolk, der prøver at regne opgaverne igennem. Vi regner dem, som vi mener, en elev under middel ville gøre det, som en middel elev og som en dygtig elev for at teste, om opgavens point betyder, at de får henholdsvis en lav, en middel og en høj karakter, forklarer Karsten Enggaard.
Når prøven er afviklet kaldes 5000 elevers opgaver til såkaldt for-censur, inden man laver den endelige omsætningstabel fra point til karakterer. Det sker for at se, om der er enkelte opgaver, som viser sig at blive læst helt anderledes af eleverne i 9. klasse, end Opgavekommissionen troede:
"Men det har vel at mærke ikke været tilfældet i de år, jeg har været med", fortæller Karsten Enggaard. Han undrer sig over, at de enkelte skoler ikke bruger deres egen store samling af data fra den skriftlige matematikprøve langt mere i deres tilrettelægning af undervisningen:
"For eksempel kan man jo se på, om der er bestemte typer af opgaver, eleverne ikke kan klare og undersøge, om det bare er ét år, eller det slår igennem år efter år. Er det for eksempel inden for omsætning altså fra kilometer til centimeter osv., jamen så må man jo se på, om man gør nok ud af omsætning på mellemtrinnet", siger Karsten Enggaard.
