Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
1-2. lektion
Preview: På Imovie/forfilm laver læreren en appetizer/trailer med relevante ord og billeder
Læringsmål introduceres
”Hvad kan du allerede” - beklædningsgenstande/farver – laves som flipover-stafet
Aktionskette med tal (på et papir har du to kolonner med fem tal i hver kolonne – over den ene kolonne står der du hörst over den anden står der du sagst. På den måde repeterer vi tallene)
Kahoot (kahoot.it) – lavet af læreren, som tager fat i de beklædningsgenstande, som eleverne kender i forvejen men som også introducerer nye (her er gættestrategier i højsædet)
Eleverne får en liste med ord og billeder, som de skal sortere i en kan og en kan-ikke bunke i gruppen. De ord, der er i kan-ikke bunken, skal der arbejdes med – evt. en quiz
3-4.lektion
Arbejde med dialoger fra læsebogen:
Du skal bruge tre farver
Med den ene farve overstreger du alle høflighedsfraser i dialogen, altså hvad kunde og sælger siger til hinande og hvilken tiltaleform de bruger fx Kann ich Ihnen helfen, Ja ich hätte gern/ich suche.....
Med den anden streger du beklædningsgenstande over
Med den tredje streger du adjektiver overstreger
Med din makker læser du dialogen et par gange – derefter bytter I adjektiver, beløb og beklædningsgenstande ud og spiller dialogen sammen for responsgruppen
5-6. lektion:
Pantomime – eleverne får en liste på en 7-10 af beklædningsgenstande, som de skal mime, at de tager på. De andre i gruppen skal gætte, og efterfølgende beskrive rækkefølgen af beklædningsgenstande, fx Zuerst ziehst du einen T-shirt an, dann ziehst du eine Hose an, dann ziehst du... Zuletzt ziehst du einen Hut an.
Informationskløft: Eleverne får en ”blank” person, hvis tøj de skal tegne på og farvelægge. De beskriver personen på 7-10 sætninger som: Sie zieht meine Jacke an. Ihre Jacke ist blau .
Eleverne overvejer i par, hvilke adjektiver de bruger til at beskrive tøj – fx blød, stram, kort osv. De vælger 10 af disse og slår dem op, herefter tager de billeder af adjektiverne og sætter dem ind i en ”grib-begrebet”-quiz, som responsgruppen så skal arbejde med.
Lektion 7-8
Se videoen – hvad ved du nu om Euros?
https://www.youtube.com/watch?v=VvOFX0f_dNc
Aktionskette nr. 2 med priser (på et papir har du to kolonner med fem tal i hver kolonne – over den ene kolonne står der du hörst over den anden står der du sagst. På den måde får vi styr på priser og udtale af Euro/cents)
SELVE TASK'EN
Du skriver en dialog sammen med din gruppe. Dialogen skal filmes. I skal selv medbringe rekvisitter. Men før I indspiller skal din dialog tjekkes af jeres responsgruppe, som skal give feedback på de krav, der er til dialogen.
Krav til dialogen:
Alle fire i gruppen skal have en rolle
Alle skal som minimum have 6 replikker
Dialogen foregår i en tøjafdeling
Der skal være samtale mellem både sælger og kunde og mellem kunde og kunde
Der skal i dialogen være et problem, der skal løses – fx det er den forkerte farve, den forkerte størrelse.
Der skal i dialogen være uenighed mellem kunde/kunde
Der skal indgå priser og størrelser
Der skal indgå farver
Der skal indgå beskrivende adjektiver
Der skal bruges relevante høflighedsfraser
Husk at bruge Sie
Husk at bøje udsagnsordene rigtigt – Sie er 3. person flertal
Du skal tale tydeligt
Sætningerne skal være korte og simple
Dine kammerater skal kunne forstå, hvad du siger og mener
(feedback-ark ligger som vedhæftning)
Filmklippet skal vare 2-3 minutter
Efterfasen/Evaluering
Du medbringer et stykke tøj, som du har sat en pris på.
I din gruppe skiftes I til at være Verkäufer og Kunde 1/Kunde 2. Sidste gruppemedlem er Sufflør og står med manus/hjælpeark med relevante fraser og ord. Som Sufflør kan du hjælpe de andre, hvis de går i stå og mangler ord – og det er dig der giver feedback efter endt dialog. Hver dialog må max vare 2 minutter – alle i gruppen skal have prøvet de forskellige roller.