Skærmdebatten

Politiske krav om brug af blandt andet læringsplatforme har betydet, at der gennem de sidste ti år har været stort fokus på digitale læremidler. Det betyder færre muligheder for at vælge analoge læremidler, lyder reaktionen fra Lærerforeningen på Stuks anbefalinger til, hvordan skærme kan fylde mindre i skolen.
Politiske krav om brug af blandt andet læringsplatforme har betydet, at der gennem de sidste ti år har været stort fokus på digitale læremidler. Det betyder færre muligheder for at vælge analoge læremidler, lyder reaktionen fra Lærerforeningen på Stuks anbefalinger til, hvordan skærme kan fylde mindre i skolen.

DLF: Hvis lærerne skal have et reelt valg, kræver det undervisningsmidler at vælge imellem

Det kræver ordentlige analoge alternativer, hvis lærerne skal kunne være mere kritiske over for digitale læremidler, som undervisningsministeren opfordrer dem til, lyder det fra lærerforeningen.

Publiceret Senest opdateret

Hvis undervisningen skal være mindre digital, skal der investereres i flere bøger.

Sådan lyder det fra forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov. 

”Vi har jo alle et ønske om en mere motiverende og varieret undervisning på skolerne. Det kræver meget af rammerne, og det kræver, at vi har adgang til mangfoldige undervisningsmidler”, siger Regitze Flannov. 

Hun fortæller, at Danmarks Lærerforening har været inddraget i arbejdet med de 12 skærmanbefalinger til skolerne, som Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) i dag er kommet med til landets skoler. 

Roser anbefalingerne for at være pragmatiske

Anbefalingerne kommer i forlængelse af skærmanbefalinger til gymnasier og erhvervsuddannelser, som kom i december. 

De nye anbefalinger har fået følgeskab af en opfordring fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om, at skolerne bør vælge at blive mobilfrie, og at de bør spærre for adgang til hjemmesider med spil, streaming og TikTok. 

Og på Facebook har statsministeren givet sin holdning til skærme i skolen til udtryk.

"Vi skal have skærmene meget mere ud af skolen. Det er vores pligt at passe på vores børn og unge. Særligt i en tid, hvor så mange mistrives. Spiller skærmene en rolle? Jeg er ikke i tvivl", skriver Mette Frederiksen (S) i dag på sin Facebookprofil.

Regitze Flannov er sikker på, at skolerne vil blive taget godt imod anbefalingerne. 

”Det landede godt. Det er pragmatisk. Det handler ikke om skærme eller ej, men om at sikre kvalitet i undervisningen. Det er lærernes pædagogiske og didaktiske valg, der er centrale – selvfølgelig i et samarbejde med elever og ledelse”, siger hun.

Ifølge Regitze Flannov er mange skoler godt klædt på til at tage imod de 12 anbefalinger.

”Langt de fleste skoler arbejder allerede med skærmpolitik”.

DLF: Skoler mangler analoge alternativer

De nye anbefalinger opfordrer blandt andet skolerne til, at de i højere grad at forholde sig kritisk til, hvornår de bruger digitale læremidler i undervisningen.

Men her står lærerne ofte og mangler kvalificerede alternativer, peger Regitze Flannov på. 

”Vi har investeret meget i digitale undervisningsmidler de seneste 10 år. Det har skudt fokus væk fra at have en mere bred portefølje af undervisningsmidler", siger hun og fortsætter: 

"Det har været selvforstærkende, så vi oplever en forkærlighed fra lokale indkøbere til det digitale. Det har ledt mere og mere undervisning i den digitale retning”, siger hun.

Derfor er det et vigtigt budskab fra Danmarks Lærerforening, at hvis lærerne skal se mere kritisk på brugen af skærme i skolen, så skal der være et bredt udvalg af undervisningsmidler. For ellers har lærerne ikke et reelt pædagogisk og didaktisk valg.

”Vi mangler investeringer i analoge undervisningsmidler. Man kan ikke med den ene hånd lave anbefalinger, der fodrer en kritisk brug af skærme i undervisningen og ikke samtidig understøtte en mangfoldighed af undervisningsmidler”, siger Regitze Flannov.

Reaktioner på anbefalingerne

Da Folkeskolen i morges offentliggjorde de 12 skærmanbefalinger, kom der hurtigt en række reaktioner på Facebook. Her er et udpluk: 

”Jeg ser ministerens anbefalinger som et klart signal til kommunerne, hvor man har arbejdet på at købe billigt ind, dvs. digitale lærebøger og læringsplatforme. Taskebøger og klassesæt er dyrere. Nu er man så ved at finde ud af, at billigt koster dyrt for elevernes indlæring”. Lærer og skolebibliotekar Bodil Sixhøj Hyldahl

”Fremragende! Og dejligt, hvis det på nogle skoler allerede er praksis, at skærmene fylder meget lidt - det er ikke tilfældet alle steder. Derfor er anbefalingerne vigtige”. Lektor på pædagoguddannelsen Niels Jacob Pasggard.

”Håber ikke de har brugt for mange timer på at udarbejde disse anbefalinger, det er jo alt sammen noget vi gør i forvejen”. Lærer Karina Beringer

Regeringen har selv ønsket at sparre

Hun peger på, at politikerne endnu ikke har vist interesse for at investere i analoge læremidler. 

”Ved de seneste finanslovsforhandlinger ville regeringen spare på CFU (Center For Undervisningsmidler red.). Det blev afværget i sidste øjeblik”. 

Regitze Flannov forventer, at regeringen med de 12 anbefalinger også er klar til at have et større fokus på kvalitet, når det kommer til undervisningsmidler, end tilfældet har været de seneste ti år.

Sådan skriver Stuk om de 12 nye anbefalinger

Anbefalingerne er inddelt under tre overskrifter. Her får du det hurtige overblik over indholdet under hver overskrift.

Fælles rammer for brug af skærme

1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen

Ledelsen skal sikre rammer, som gør, at det pædagogiske personale kan træffe gode valg om brug af skærme i undervisningen. Rammerne skal gøre, at den enkelte underviser ikke står alene med principielle beslutninger - fx om håndtering af elevernes private brug af skærme.

2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug

Målet er at sikre medejerskab over skolens principper blandt både personale og elever. Inddragelse kan fx ske via elevråd og ved at afprøve elevernes ideer på skolen.

3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen

Skolerne bør se på, hvordan og hvor ofte skærm bruges inden for 4 forskellige formål. 

1) Anvendelse af skærme med et pædagogisk didaktisk formål, fx digitale læremidler 

2) Anvendelse af skærme som fagligt udstyr, fx smartboards 

3) Skærme, der bruges som hjælpemiddel for elever med funktionsnedsættelse, fx ordblindhed 

4) Elevernes private brug af skærme.

4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug

Overvej hvor skærme hører til. Sørg for, at der er alternativer til skærme i pauser. Afsæt fx en gårdvagt eller ældre elever til at igangsætte fælles lege i frikvarterer.

5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme

Kommuniker skolens skærmpolitik og intentionerne bag til forældrene. Drøft elevernes skærmbrug i hjemmene i skolebestyrelsen, som kan udarbejde principper for det gode skole-hjem-samarbejde om skærmbrug.

Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden

6. Indfør mobilfri skole

Mobilfri skole betyder, at mobiltelefoner som udgangspunkt er gemt væk både i skolen, men kan tages frem, når det er relevant ud fra et didaktisk og pædagogisk formål. Mobilfri kan med fordel omfatte smartwatches og in-ear høretelefoner. Overvej om mobilfriskole også skal gælde personalet.

7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider

Skolen kan overveje at indføre en internetspærring fx via firewall, som blokerer for sociale medier, spil, shopping og streaming på skolens internet. Målet er at sende et tydeligt signal ved at gøre det besværligt for eleverne at få adgang til ikke-relvante sider.

8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen

Luk computerne ved undervisningens start og slutning. Brug mindre skærm i gruppearbejde og pak computere og tablets væk i pauser.

9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse

Skoler kan lade eleverne undersøge deres skærmbrug for at se, hvilken betydning skærme har for søvn, faglig fordybelse, social interaktion og for det inkluderende læringsmiljø på skolen. Samtidig gælder det om at have opmærksomhed på, om der er elever, der er i fare for at udvikle usunde digitale vaner.

God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning

10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt

Skab rum til at overveje, hvornår læremidler skal være digitale, og hvornår de skal være analoge. Overvej hvordan skærme bruges i pauser og sæt kun film på ved særlige lejligheder.

11. Giv plads til analog læring

Det kan fx ske ved at indføre et princip om, at det pædagogiske personale indfører sekvenser uden brug af skærm. Man kan også have målsætninger for elevers samlede skærmtid eller på tværs af fag.

12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling

Overvej, hvordan skolen kan understøtte, at det pædagogiske personale har og løbende får opdateret deres didaktiske kompetencer til at vælge mellem digitale og analoge læremidler.

Powered by Labrador CMS