I 1974 fik Svendborg Museum overladt byens gamle fattiggård - 25 år efter genudgives nu i udvidet form en lille bog om fattiggårdens historie.

Historien går tilbage til 1200-tallet, hvor franciskanermunkene kom til Svendborg og startede opførelsen af et større klosterkompleks. Syge og nødstedte havde her et sted, hvor de kunne søge lindring og husly. Efter reformationen og klostrenes afskaffelse blev de første byggesten lagt til det, der i 1800-tallet udviklede sig til egentlig fattiggård. Her samledes en skønsom blanding af værdige og uværdige fattige, der nok fik husly, men som også måtte arbejde for det. Og det var ikke en ringe produktion af sivsko, måtter og tæpper vævet af kohår, Fattig- og Arbejdsanstalten kunne opvise. I bogen skildres hverdagen i fattighuset i al dens brutalitet, druk og konfliktualitet.

Efter K.K. Steinckes socialreform i 1933 forsvandt fattighusene. I Svendborg blev huset overtaget af amtet. Her fik Fyns farende svende og piger et vinterhi.

Bogen afsluttes med et genoptryk af forordninger og ordensregler vedrørende fattiggården. De er gode at få forstand af - ligesom bogen i øvrigt egner sig fortrinligt til et emne, der har socialhjælpen i går og i dag på programmet.