Ikke blot Google Workspace, men også Microsofts gratis Office 365-pakke til skoleelever og studerende bliver nu forbudt på franske skoler.

Frankrig forbyder Google Workspace og Office 365 i skoler

Den franske undervisningsminister forbyder brugen af software, som amerikanske tech-giganter stiller gratis til rådighed for skoleelever og studerende.

Publiceret Senest opdateret

Den franske undervisnings-, uddannelses- og ungdomsminister Pap Ndiaye har meldt ud, at gratis versioner af softwarepakkerne Microsoft Office 365 og Google Workspace ikke må anvendes i franske skoler, skriver it-mediet The Register.

Det sker efter, at parlamentsmedlem Philippe Latombe har henvendt sig til ministeren med bekymring over, at techgigaterne opbevarer elevernes data på amerikanske servere. Og undervisningsministeren har nu svaret, at gratis services slet ikke er omfattet af muligheden for offentlige indkøb. Betalte udgaver af de amerikanske cloudbaserede softwareløsninger er allerede forbudt i det franske skolevæsen.

I Danmark har Google i fællesskab med 50 danske kommuner for nylig henvendt sig til Datatilsynet med med et stort materiale, som de mener godtgør, at brugen af Googles software Google Workspace kan ske lovligt, og ind til Datatilsynet har afsluttet sin sagsbehandling, har skolerne fået lov at fortsætte med at bruge Google-computerne.



Powered by Labrador CMS