Lærere ser ikke mobning
Når der opstår mobning blandt lærere, bliver problemerne sjældent taget op og løst, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitetscenter. RUC-gruppen vil nu udarbejde konkrete løsningsforslag og søger derfor lærere, der har lyst til at deltage i et interview om, hvordan problemerne kan løses. Interviewene skal fungere som idéudvikling. De søger lærere på Sjælland, der kender til mobning, og lærere, der ikke har oplevet det. Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, så kontakt Anna Austring på telefon 2872 3180 eller anloau@ruc.dk