Første gang blev det tværfaglige forløb om fødevarer en kæmpe succes. Eleverne mødte fastende op til forsøg med morgenmåltider med henholdsvis fedt, kulhydrater og protein, og det vellykkede projekt sluttede med et brag af en fælles buffet for elever og forældre. Anden gang med en ny klasse gik det også udmærket, men tredje gang var eleverne ikke rigtig engagerede, de huskede ikke at møde fastende, de overholdt ikke rigtig kravet om morgenmadens energisammensætning, og det blev ikke til noget med buffeten for forældrene.

»Det kunne være fristende at sige, at det var ungdommen, der havde forandret sig den nye børnekultur med zapper-børn og curling-børn, men måske var det i virkeligheden mig, der ikke var nær så tændt tredje gang. Jeg fandt ud af, at man ikke bare skal gentage et stort undervisningsforløb, der har været en succes. Man kan genbruge elementer af det, men man må lægge sit fokus et andet sted. Første gang jeg gennemførte projektet, var jeg meget mere opmærksom på eleverne, deres reaktioner og behov«, fortæller Alan Proschowsky, der det seneste år har haft 90 timer til sin rådighed til at reflektere over egen praksis, diskutere med andre fysiklærere og skrive sine overvejelser ned som led i det første danske lærercertifikat.

Det var efter at have læst i Erling Lars Dales bog »Pædagogik og Professionalitet« om det produktive i det usikre, i det at blive fremmedgjort, at han reflekterede over, hvad der gik galt med det før så succesrige fødevareforløb. Det blev til en af de syv dokumentationer, han har afleveret til bedømmelsesgruppen, som skal beslutte, om folkeskole- og gymnasielærerne i pilotgruppen skal have deres lærercertifikat.

På Kingoskolen i Slangerup har Alan Proschowsky sparret med to kolleger undervejs, Arne Petersen og Charlotte Schuldt, som også har været blandt de første lærere, der gennemfører forløbet.

Noget på hjerte

»Jeg er blevet tvunget til at sætte mig ned og tænke over, hvad jeg har gjort, og hvad jeg vil gøre«, fortæller Charlotte Schuldt.

»Jeg har en matematisk/fysisk baggrund og har altid hadet dansk stil, men jeg har jo opdaget, at jeg havde noget på hjerte, og når man bliver tvunget til at beskrive, hvad man gør, bliver man selv klogere«.

Hun har blandt andet fokuseret på overgangen fra de tre såkaldte miljøskoler i Slangerup Kommune, hvor eleverne går til og med 6. klasse, til den nyopførte Kingoskolen, hvor de går fra 8.-10. klasse og for første gang stifter bekendtskab med fysik/kemi. 6.-klasserne kommer på besøg i Kingoskolens laboratorium og prøver et spændende undervisningsforløb en formiddag. De er også med i et frikvarter, så nogle af myterne om hverdagen på den store skole bliver aflivet.

Overgange er et af de temaer, man skal berøre i sine dokumentationer, andre er fagets vekselvirkning med de øvrige naturfag og med resten af skolen samt faglig dybde, det vil sige, hvordan undervisningen genererer viden hos eleverne.

»Det har været meget krævende«, erkender Alan Proschowsky. »Ved de fire sidste dokumentationer har jeg forsøgt at holde mig strengt inden for de ti timer, der er afsat, men det er svært, og det vil jeg også sige ved vores slutevaluering den 15. december«.

Deltagerne i lærercertificeringen skal have mindst fem års erfaring. De skal sætte sig mål for deres undervisning, beslutte, hvilken arbejdsform der vil give den ønskede progression hos eleverne, hvordan de vil evaluere målopfyldelsen og til slut reflektere over forløbet.

Alan Proschowsky har blandt andet skrevet om et stort tværfagligt projekt om universet, som han gennemførte med i alt 80 elever og syv lærere på tværs af dansk, matematik, fysik, billedkunst og musik.

Jupiter og Pluto op at hænge

»Jeg havde forventet, at eleverne var nået væsentligt længere, end de gjorde, med hensyn til deres viden om universet og om forskellige målemetoder, man kan bruge i astronomi. De havde fået bygget nogle flotte modeller af solsystemet, men på den tid, vi brugte, kunne vi have nået at gennemgå meget mere, hvis eleverne ikke skulle bygge modeller. Til gengæld fik vi noget at hænge op i klassen, så de hver dag bliver mindet om, hvor stor Jupiter er, og hvor lille Pluto er«.

»Jeg tror nogle gange, at vi vurderer for meget ud fra det teoretiske jeg tror, at viden bundfælder sig bedre, når man har haft tingene i hænderne«, siger Alan Proschowsky, der også forsøger at lære sine elever at bruge ventetiden i laboratoriet til refleksion, så de også får noget ud af den ventetid, der altid vil opstå, når man som Alan Proschowsky gennemfører mange praktiske forsøg.

I forbindelse med astronomitemaet oplevede han endnu en gang at blive overrasket over, hvor svært eleverne har ved at overføre kompetencer fra ét fag til et andet. I matematik har de normalt ikke problemer med at beregne omkredsen af en cirkel:

»Men når de samme elever står nede i sløjd og skal klippe et stykke ståltråd af til at lave en cirkel, så er det ikke oplagt for dem, at længden af ståltråden svarer til cirklens omkreds«, siger Alan Proschowsky og mener netop, at det praktiske arbejde styrker elevernes begrebsdannelse begrebet omkreds giver mere mening, når man selv har bøjet ståltråden i cirkelform.

Lærercertifikatet har også været anledning til, at de tre lærere fra Kingoskolen har arbejdet med video som dokumentationsform:

»Vi har oplevet, at man kan gå ud fra en time med en fornemmelse af, at det ikke gik ret godt, men når man så ser videoen bagefter, kan indtrykket være meget mere positivt. Jeg har også prøvet at optage elevernes gruppearbejde og vise eleverne det bagefter. Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at bruge mere fremover«.

For Alan Proschowsky har det været en gave at få tid til at diskutere og reflektere over sin undervisning:

»Lærercertificering lyder ikke godt i folkeskolelærermunde det er meget lidt dansk. Men et af målene er netværksdannelse, og vi håber, at nogle af de netværk, der er opstået omkring certifikatet, også vil blive brugt fremover. Det er synd, at vi ikke er bedre til vidensdeling i folkeskolen«, synes Alan Proschowsky og håber, at lærere bliver bedre til at åbne klasselokalets dør for hinanden. Han forestiller sig, at kommunerne vil få investeringen i de 90 timer per lærer igen i kraft af et krav om, at læreren spreder sin viden og sine erkendelser videre til resten af skolen, ikke mindst til de nye, unge lærere.

kravn@dlf.org

Tre lærere fra Kingoskolen i Slangerup indgår i den første gruppe danske folkeskole- og gymnasielærere, der gennemfører en lærercertificering. I de angelsaksiske lande er certificering af lærere velkendt, men Learning Lab Denmark har skabt sit »lærercertifikat« med et helt andet udgangspunkt, nemlig to meget danske ting Skole-IT, hvor lærere arbejder sammen i grupper om at uddanne sig, og lektorkvalificeringen, hvor en adjunkt på et seminarium skriver et essay, hvor man reflekterer over sin egen undervisning. Lærerne mødes undervejs og kommenterer på hinandens ufærdige tekster, men de skal individuelt aflevere en »portefølje« over egen undervisning, beskrivelser af undervisningsforløb, elevopgaver og videodokumentation. På baggrund af indholdet i mappen bliver lærerne vurderet af en bedømmelsesgruppe og forhåbentlig får et lærercertifikat.

Evalueringen af pilotprojektet i matematik og fysik/kemi bliver færdig i begyndelsen af det nye år, og samtidig er Learning Lab i gang med at udvikle tilsvarende forløb i biologi og natur/teknik, i dansk, engelsk og historie/samfundsfag samt grundfagene på social- og sundhedsuddannelserne. Hvis finansieringen falder på plads, starter lærercertificeringsforløb i de nye fag i oktober 2004. Folkeskolen har tidligere skrevet om lærercertifikatet i artiklen »Papir på den gode undervisning« i nummer 43 sidste år se www.folkeskolen.dk