Der skal være flere løsninger
Matematikbøger skal få børn til selv at stille opgaver. Men i sidste ende kan selv det bedste materiale ikke gøre elever kreative - det kan kun læreren
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lars Zeuten Engraf har anmeldt matematikbøger for Folkeskolen gennem ti år. Han har målt og vejet over 130 forskellige materialer fra små gangehæfter til store lærebogssystemer.
»Jeg synes, at der gennem de senere år er kommet mange nye lærebogssystemer på markedet, som på hver deres måde lægger op til kreativ undervisning. Der er kommet opgaver, som lægger op til, at eleverne selv tænker«, siger han.
Det springende punkt i et materiale er for Lars Engraf, at problemerne angribes på forskellige måder.
»Matematik har traditionelt handlet om, at man skal finde løsningen. Hvis faget skal være med til at udvikle børns kreative evner, skal de i højere grad tvinges til at tænke videre. Gode opgaver siger 'Hvad nu, hvis vi gør sådan og sådan?' eller 'Find selv på nye opgaver af samme type'«.
En del materialer lægger op til, at eleverne forlader bord og stol for at finde matematik i den virkelige verden, og det mener Engraf er en stor fordel, da mange børn har behov for at forstå de matematiske begreber gennem konkrete ting. De materialer, der sender børn ud, er oftest geometribøger, men han mener også, at man kan tale om kreativ talbehandling.
»Nogle elever kan man sætte til at regne 999 x 9 og så selv lade dem finde mønsteret. Det vil lære dem at tænke kreativt på tværs af tallenes systemer«.
Sømbrædder og centicubes burde ifølge Lars Engraf være fast inventar i enhver klasse, men han kan ikke fremhæve ét matematikmateriale som særligt kreativt.
»Alle forfattere mener, at de udvikler lærebogssystemer, der rummer det hele. Men det kan de sjældent. Ikke mindst fordi lærerne vil vægte områderne forskelligt. Det vil altid være en fordel at bruge flere systemer«.
»I sidste ende er det ligegyldigt, hvor meget kreativitet et materiale lægger op til, hvis lærere ikke griber det. Man kan kun skabe kreative børn ved som lærer at kaste dem ud i det. Det handler i langt højere grad om læreren end om materialet. Man er nødt til at være åben og klar til at acceptere deres løsningsforslag - også selv om de kan være svære at følge med i indimellem«.
