Tilfreds direktør

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En viceskoleinspektør, en konstitueret viceskoleinspektør, tre afdelingsledere og en seminarieadjunkt. Foreløbig har seks af de 24 deltagere skiftet job, siden de begyndte på et førlederkursus sidste efterår. Det resultat er skoledirektør Jens Nygaard i Århus godt tilfreds med. 'Vi ser selvfølgelig gerne, at kursisterne får lyst til at blive ledere, men vi havde på forhånd lagt op til, at de kunne bruge kurset til at afklare, om det nu er noget for dem. Derfor har vi ikke opstillet et tal for, hvornår kurset har været en succes', siger han. Flere af de 18 andre kursister søger jævnligt stilling som afdelingsleder eller viceskoleinspektør. To af dem har valgt at kvalificere sig yderligere gennem diplomuddannelsen i skoleledelse. Andre vil vente nogle år, før de søger et lederjob, og så er der dem, der har fundet ud af, at de alligevel ikke vil bruge deres arbejdsliv på en lederpost. 'Alle kursister har lært at se lederrollen fra forskellige vinkler. Det giver dem et kvalificeret grundlag at vælge til og fra på', siger Jens Nygaard, der er i fuld gang med at planlægge det næste førlederkursus.stan