Sprogligt set

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sammedagsfunktionen

Denne usædvanlige sammensætning består af tre rødder, hvoraf de to første er af hjemlig oprindelse, mens den sidste har klassisk baggrund. Det er der ikke noget usædvanligt i, sådan gør vi på dansk, der med hensyn til orddannelser er et meget fleksibelt sprog. Ordet tilkendegiver ikke, hvilken sektor det hører hjemme i. Det kunne være skolen, domstolene, automobilbranchen, hvad som helst. Faktisk stod det på et skilt ved et sønderjysk hospital. Det betyder vel, at man kommer til samme dag, så der er nok mange, der følger pilens retning med store forventninger om at kunne undgå ventelister og andet moderne hospitalsuvæsen. Akutmodtagelse lyder mere dramatisk. Dér vil man nødig være patient.

Ambulatoriet tager sig af patienter, som ikke er indlagt. Ordet er dannet til det latinske verbum ambulare, at gå. Et ambulatorium er noget, man går ind til, medmindre man bliver transporteret i en ambulance, et ord, vi har fået gennem fransk i begyndelsen af forrige århundrede, hvor det af gode grunde ikke kunne være knyttet til motordreven udrykning, men derimod fandt anvendelse i felten, når sanitetstjenesten skulle tage sig af syge og sårede.

Mange fremmedord inden for sygeplejen er af fransk oprindelse: kanyle, pincet, tampon, sonde, massage, bandage, klinik - af den simple grund, at det var franskmændene, der i sin tid produktudviklede dette felt.

I dag domineres sundhedssektorens nyord af engelsk, som enten optages råt i sproget (aids), fordanskes (hiv) eller oversættes (helkropstæller for whole body scanner).

Men vi kan stadig selv. Sammedagsfunktionen ser virkelig hjemmelavet ud, måske så meget, at det kan hindre ordets videre udbredelse.

Professor Higgins