De faglige foreninger skranter

Selv om alle taler om vigtigheden af en øget faglighed i folkeskolen, står det sløjt til i de faglige foreninger. Skolelederne vil nødig bevilge Ø-tid til deres kurser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iforåret kørte den voldsomme debat om den nye læreruddannelse. Og da uddannelsen blev vedtaget op til sommerferien, var det med den politiske begrundelse, at fagligheden i folkeskolen skal styrkes.

Dette mål står imidlertid i skarp kontrast til de muligheder, faglærerne på landets skoler har for at komme på kurser og rent faktisk styrke deres faglighed. De faglige foreninger har i stor stil været nødt til at aflyse kurser, siden arbejdstidsaftalen trådte i kraft i august 1994. Og årsagen er i første række mangel påØ-tid.

Hos Dansklærerforeningen har man i løbet af de sidste fire år oplevet et markant fald i antallet af deltagere på foreningens internatkurser. Formand Jens Raahauge forklarer:

- Tidligere kunne vi trække deltagere til tre kurser om året. Kurser, der hver strakte sig over tre arbejdsdage. Nu kan vi kun skaffe deltagere nok til ét kursus på et helt undervisningsår.

Lene Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, bekræfter billedet:

- Gennem de sidste 25 år har vi afholdt sommerkurser på Brandbjerg Højskole med et deltagerantal på 130. Siden 1994 har vi været nede på mindre end 90 deltagere. Og selv om der er sket en decentralisering af kursusmidlerne, så det nu er den enkelte skoleleder og ikke længere kommunen, der skal bevilge penge til kurser af forskellig art, er det mit klare indtryk, at det ikke er pengepungen, der er problemet, men den manglende Ø-tid.

- I år har vi derfor gjort det, at vi har lagt vores årskursus i den første uge af skoleåret, selv om det jo på mange måder er uhensigtsmæssigt for skoleeleverne. Tidligere holdt vi altid kurset i den sidste uge af sommerferien, men fordi lærerne havde brugt deres pulje af Ø-tid fra det gamle skoleår, var der alt for få, der var i stand til at deltage. Ved at rykke kurset ind i det nye skoleår, kan lærerne tage hul på en ny Ø-tids-pulje.

Lene Christensen peger også på et andet aspekt, der er medvirkende til, at der i dag er færre tilmeldinger til kurserne i de faglige foreninger end før 1994: Nemlig at skolelederne nedprioriterer de faglige foreninger i forhold til kurser, der bliver udbudt i kommunen, på amtscentalen eller på Danmarks Lærerhøjskole. Disse kurser er sjældent internatkurser og ofte af én til to dages varighed. Derfor koster de mindre Ø-tid.

- Det er problematisk, fordi det giver deltagerne dårligere mulighed for at fordybe sig i emnet. De får heller ikke den inspiration, det giver at møde kolleger fra hele landet og udveksle erfaringer. Derudover er de fleste af instruktørerne i de faglige foreninger - til forskel fra andre kurser - lærere, der underviser børn til daglig. Det giver en meget høj kvalitet af vores kurser og en dybere forståelse for, hvad det er, kursusdeltagerne har brug for at få med hjem i rygsækken, siger Lene Christensen.

Dansklærerforeningen har også været nødt til at ændre kursusudbuddet.

- Når vores medlemmer ikke har råd til at komme til os, må vi komme til dem. Vi har derfor lavet en ny buket af tilbud, hvor vi kommer ud i den enkelte kommune eller ud på skolen. Vi når ud til mellem 6.000 og 8.000 lærere hvert skoleår, netop fordi vi tager ud. Men oprigtigt talt er der i dag i højere grad tale om peptalks end om reelle kurser, hvor man er i stand til at fordybe sig. Konkurrencen med de øvrige kursusudbydere har ført til, at det, man ser de fleste steder i dag, er discountvarer. Og det må nødvendigvis gå ud over fagligheden, siger Jens Raahauge.

Andre foreninger, der har mærket fald i kursussøgningen, er Foreningen for Informatik i Undervisningen, Foreningen af Undervisere af tosprogede elever, Danmarks Specialpædagogiske Forening og Biologforbundet. Formand for sidstnævnte, Finn Sandby Hansen, siger:

I 1994 var vi nødt til at aflyse alle vores aktiviteter på grund af manglende tilmeldinger. Det har tvunget os til at planlægge meget langt ud i fremtiden. De kurser, der skal afholdes i skoleåret 1998-99, er vi nødt til at annoncere allerede til jul i år for at give biologilærerne mulighed for at planlægge.

Om årsagen til de manglende tilmeldinger siger Finn Sandby Hansen, at hans gæt er, at faget biologi ikke er i så høj kurs i disse år.

I halvfjerdserne, da miljødebatten var på sit højeste, var vi i stand til at køre en halv snes kurser om året.

Else Skamris Nielsen, formand for Foreningen af Undervisere af tosprogede elever, siger:

Efter indførelsen af Ø-tid er det blevet sværere at trække lærerne ud til noget som helst. Tidligere brugte folk jo gerne deres fritid til at tage på kurser. Men efter den nye arbejdstidsaftale er tankebanerne ændret. Man går kun til noget, hvis man får Ø-tid for det. Man kan også sige, at arbejdet er blevet mere ligeligt fordelt, så det ikke kun er ildsjælene, der foretager sig noget ud over undervisningstiden. Og det er jo i og for sig fornuftigt nok. Lærere er i langt højere grad blevet lønarbejdere efter den nye arbejdstidsaftale.

Hans Henrik Olsen, konsulent i Fagligt Kontor i Danmarks Lærerforening, erkender, at der er tale om et ideologiskifte blandt lærerne.

Der har jo altid været en stor mængde ildsjæle blandt folkeskolelærere, der tog på kurser af et par dages varighed og påtog sig alt mulig frivilligt arbejde oven i deres forberedelse og undervisning.

- Der er kommet en ny bevidsthed ind i faget om, hvor meget tid man bruger, og hvor meget tid det er rimeligt at bruge. Det er fint nok, fordi folk ikke i så høj grad bliver slidt ned som før arbejdstidsaftalen fra 1993. Den nye arbejdstidsaftale giver også mulighed for at skabe fokus på de knappe ressourcer i folkeskolen. Det går jo ikke hen over hovedet på politikerne og arbejdsgiverne, at den enkelte lærer overholder sin arbejdstid og derfor ikke kan forventes at yde mere, end vedkommende bliver betalt for.

Lene Christensen, Danmarks Matematiklærerforening, fremhæver, at selv om der findes lærere, der hellere end gerne ville tage af sted på kurser i landsforeningerne uden at bruge Ø-tid, så kan det ikke lade sig gøre:

Det er jo blevet et fagpolitisk spørgsmål. Hvis man søger penge fra skolen for at komme på kursus uden at søge Ø-tid, vil tillidsrepræsentanten jo stejle.

Powered by Labrador CMS