Et mere systematisk samarbejde mellem seminarierne og Danmarks Lærerhøjskole kunne gøre uddannelsen af lærerne bedre, siger formand for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, der også advokerer for et Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Ideen med et pædagogisk universitet er at styrke og videreudvikle den særlige danske tradition med, at lærere uddannes, efteruddannes og videreuddannes i integrerede og pædagogiske faglige miljøer med egen forskning, tilføjer Jørgen Stampe.

- I udlandet foregår uddannelsen ofte i periferien af traditionelle, fag-faglige universitetsmiljøer.

- Et pædagogisk universitet kunne desuden styrke de skoleudviklingsprojekter, der bliver så stor brug for i fremtidens foranderlige samfund.

- Endvidere kunne et sådant universitet også stå for seminarielærernes efter- og videreuddannelse, blandt andet i form af ph.d.studier.

Det er Folketingets Uddannelsesudvalg, der har sat fart i diskussionen om lærernes efter- og videreuddannelse som følge af punkt 10 i betænkningen om den nye læreruddannelseslov, hvor der står:

'Det er hensigten, at den samlede organisering og opbygning af folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse efterfølgende tages op til nærmere vurdering.'

Det er denne 'nærmere vurdering' og debat, der nu er gået i gang, og Lærerforeningen foreslår altså et tæt samarbejde mellem seminarierne og Lærerhøjskolen, herunder eventuelt etableringen af Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Ordentlig kvalitet i efteruddannelsen kræver langsigtet og holdbar forskning. Det mener vi ikke, at vi får, når 18 seminarier og ni afdelinger af Lærerhøjskolen skal ligge og konkurrere hinanden ned på det åbne uddannelsesmarked, siger Jørgen Stampe.

Der er brug for koordinering, mener han, så også seminarierne får glæde af den forskning, der foregår på Lærerhøjskolen, lige som grunduddannelsen desuden vil kunne kvalificeres gennem den evaluering, der bliver mulig, når lærerne vender tilbage til seminarierne som studerende på efteruddannelse.

- Der er allerede lavet en aftale mellem seminarierne og Lærerhøjskolen om, at man i hvert fald ikke vil konkurrere på prisen på efteruddannelse, siger Jørgen Stampe.

- Desuden er der samtaler i gang mellem seminarielærerne, seminarierektorerne, Lærerhøjskolen og Lærerforeningen, og disse samtaler tegner positivt: Alle parter er indstillet på, at vi skal finde nogle mere fælles løsninger for lærernes efter- og videreuddannelse.

Det er den nyliberalistiske efteruddannelsesreform med åben uddannelse, brugerbetaling og markedskræfternes frie spil fra sidste år, der har sat disse tanker og samtaler i gang om lærernes efter- og videreuddannelse, blandt såvel folketingspolitikere som uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.

Hvilke visioner har Lærerforeningen så for en ny efter- og videreuddannelse?

- Danmark har brug for at styrke en systematisk efter- og videredannelse af lærere, hvor undervisning og forskning er forbundet, siger Jørgen Stampe.

- Men forsøg på en egentlig koordinering mellem Lærerhøjskolen og seminarierne støder ind i det forhold, at der er en stærk folkelig tradition for, at seminarierne har kontakt med lokalområderne og betragtes som egentlige selvstændige institutioner.

- Løsningen må være et godt kompromis mellem en ordentlig planlægning og styring på den ene side og på den anden side en accept af den frihed, der ligger i seminariernes tradition. Og vi leder efter en trylleformular, der også tager hensyn til det langsigtede og holdbare.

- Skrækvisionen kunne være, at læreruddannelsen ryger ind i en baggård på universiteterne, hvad vi jo ser i udlandet, hvor lærerne har endnu mindre prestige og ikke bliver accepteret som professionelle didaktikere.

- Lærerforeningen mener for eksempel, at seminariefaget dansk egentlig burde hedde danskundervisning, matematik matematikundervisning og så videre, netop for at understrege sammenhængen med det didaktiske. Det er præcis den sammenhæng, vi slås for ved at pege på et pædagogiske universitet.

Skal lærerne isoleres fra resten af uddannelsesystemet?

- Nej, Lærerhøjskolen sidder inde med den største samlede erfaring i Danmark vedrørende systematisk efteruddannelse, og den erfaring skulle seminarierne og andre uddannelsesinstitutioner, der kun har efteruddannelse som bibeskæftigelse, jo gerne have glæde af.

- Så vi vil ikke isolere os, vi vil derimod åbne os, men det sker bedst med oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet, der så kan nyttiggøres i netværk, hvor eksempelvis de mere traditionelle læreranstalter, der tager udgangspunkt i det faglige, kan få del i den viden om formidling og læreprocesser, som genereres på det pædagogiske universitet.

- Hvad vi ikke vil, er at blive opslugt af skriget om større faglighed, hvor der ikke lægges nok vægt påtilrettelæggelsen af børnenes og de voksnes læreprocesser.

Et pædagogisk universitet - handler det kun om uddannelse af den enkelte lærer?

- Nej, vi tænker også på skoleudvikling. Systematisk skoleudvikling er en væsentlig del af efter- og videreuddannelsen. Og samspillet mellem skolen skolevæsenet skal også videreudvikles.

Disse sammenhænge i lærernes efter- og videreuddannelse kan gå tabt på det frie marked, hvor seminarier, Lærerhøjskolen, universiteter, konsulentfirmaer og andre vil underbyde hinanden med korte, prisbillige kurser og kun umiddelbart nyttige forskningsprojekter, mener Jørgen Stampe.

- Derfor haster det med at komme i gang med en ordning, der sikrer ikke alene lærerne, men også den danske folkeskole nogle ordentlige udviklingsbetingelser i fremtiden, siger han.

- Lærerforeningen kan ikke vente på, at poltikerne, seminarierne og Lærerhøjskolen selv finder den endelige totalløsning, for så er jeg bange for, at vi kan komme til at vente mange, mange år.

- Vi må speede op med nogle regionale udviklingsarbejder, dér hvor det er naturligt, og hvor der er størst behov, nogle bæredygtige udviklingsarbejder, som peger fremad.

- For eksempel kunne region Fyn være en naturlig enhed, med en Lærerhøjskoleafdeling og to seminarier, der går ind i et forpligtigende samarbejde om de her ting.

- Tilsvarende er det helt oplagt at pege på Storstrøm som en bæredygtig enhed. Dér er der i forvejen en lærerhøjskoleafdeling og et seminarium i samme by, nemlig Vordingborg. Og så ligger Haslev Seminarium lige om hjørnet, og derfra er der heller ikke langt til Holbæk Seminarium.

- Kommer sådanne projekter ikke i gang nu, så kommer markedskræfterne alene til at styre udviklingen af lærernes efter- og videreuddannelse, der derved vil tabe dybden og horisonten.

- Ligesom det vil gå hårdt ud over den faglige alsidighed i udbuddene og den geografiske spredning, siger Jørgen Stampe.