Nej, man kan ikke sige, at pigerne synes, naturvidenskab er kedeligt, understreger lektor Henrik Busch fra Danmarks Pædagogiske Universitet, når han præsenterer den nye Rose-undersøgelse.

Men man kan sige, at pigerne ikke synes om undervisningen i fysik/kemi.

»Pigerne synes i ringere grad end drengene, at fysik/kemi er interessant, men pigerne interesserer sig meget for sundhed«, siger Henrik Busch, leder af den danske del af Rose-undersøgelsen.

Allerede flere tidligere undersøgelser har vist, at der er forskelle på drenge og piger, når det gælder naturfag. I Pisa-undersøgelsen klarer danske elever sig generelt dårligt i naturfag sammenlignet med de fleste andre lande, men det er især pigerne, der klarer sig dårligt. Og nu kommer så Rose-undersøgelsen og viser, at eleverne i 9. klasse ikke er præget af den store entusiasme, når det gælder naturfagsundervisningen.

Rose-undersøgelsen viser også, at der er markante kønsforskelle på to tredjedele af alle spørgsmålene. Der er altså en kæmpestor forskel på pigers og drenges interesser inden for naturfagene.

»Rose-undersøgelsen skal ses som et supplement og et modspil til Pisa«, siger Henrik Busch.

»Det er en anerkendelse af, at Pisa er vigtig og fortæller uddannelsessystemerne meget. Men Pisa fokuserer snævert på elevernes kompetencer. Den mangler helt elevernes interesser og holdninger til naturvidenskaben. Det er dét, Rose-undersøgelsen ser på«.

En senere del af Rose vil dog også omfatte internationale sammenligninger.

»Denne undersøgelse er sat i gang i et nordisk forskerforum med professor Svein Sjøberg som initiativtager. Han har en dyb bekymring for Pisa-undersøgelsernes tendens til at ensrette skolesystemerne, fordi man ikke tager tilstrækkelig højde for landenes vidt forskellige kulturer. Samme bekymring har jeg«.

Fang eleverne på interessen

Henrik Busch var for nylig oplægsholder på et kursus for naturfagslærere og spurgte dem, om de kunne gætte elevernes svar på forskellige spørgsmål i Rose.

»Lærerne var rigtig gode til at gætte drengenes svar, men det gik ikke lige så godt med pigernes. Så jeg tror, lærerne kan få meget ud af at læse undersøgelsen. De kan bruge den i deres hverdag og til udarbejdelse af lokale læseplaner«.

Han mener, at lærerne for eksempel kan tage udgangspunkt i noget, der interesserer eleverne, og begynde et sted, hvor begge køn er med, for så senere at arbejde sig hen til nogle af de andre emner.

»Nu er jeg didaktiker, og jeg mener, at der er noget indhold i naturfagene, der er vigtigere end andet. Det skal man selvfølgelig have med. Man skal ikke udelukkende ligge under for, hvad eleverne interesserer sig for, når man planlægger sin undervisning, men jeg mener også, at man er nødt til at se på, hvad der interesserer eleverne, og fange dem. Så kan man bygge videre og fortælle dem, hvordan tingene hænger sammen. At for at forstå én ting, følger der anden viden med«, siger Henrik Busch.

»Der findes meget undervisning i fysik/kemi for eksempel, hvor man lærer om atomer og molekyler for deres egen skyld, og når man gør dét, lukker nogle elever altså af, men hvis den viden kommer med i et forløb, hvor de føler, at de kan bruge den, så vil flere elever hænge på og synes, det er væsentligt«.

Pigerne skal inviteres ind

Men hvorfor har vi de kønsforskelle i Danmark på naturfagsområdet, som alle undersøgelser viser?

»Jeg tror, vi i højere grad end det er rimeligt bilder os ind, at vi har ligestilling i det danske samfund. Men hvis vi ser på vores handlinger og holdninger, så har vi ikke ligestilling«, mener Henrik Busch.

»For to år siden fik vi den første kvindelige professor i fysik, men hvis vi ser på Frankrig, Italien, Spanien, så har de mange flere kvindelige professorer på disse områder«.

Men hvorfor skal der være ligestilling inden for naturfagene?

»Fordi disse emner er vigtige for at kunne handle i vores samfund, og det skal alle være med til. Vi kan ikke acceptere, at nogle melder sig ud. Det er også på tide, vi får et andet kønsbillede i forskningsverdenen. Flere kvinder vil dreje forskningen i andre retninger, og det vil være sundt«.

»Derfor er det vigtigt, at vi inviterer pigerne ind i naturfagene og ikke marginaliserer dem endnu mere. Men når det er sagt, kan jeg da også være dybt frustreret over, at pigerne relaterer astrologi til naturfag«.

I Rose-undersøgelsen er der spørgsmål inden for elevernes interesser, der går i pseudovidenskabelig retning, og det er noget, pigerne gerne vil arbejde med, mens drengenes tal her er ret lave.

»Krystaller og astrologi er pseudo-science, og jeg tror, vi kan konkludere, at pigerne er interesserede i det, men det betyder ikke, at vi skal undervise i krystaller. Til gengæld kan det bruges til at diskutere, hvad videnskab er og hvorfor«, mener Henrik Busch.