Både svært og uinteressant, mener en tredjedel af pigerne i folkeskolens 9. klasse om undervisningen i naturfag.

Kønsforskellen er meget stor, når det gælder naturfag, men især når det handler om, hvilke emner eleverne synes er interessante. Pigerne vil gerne arbejde med sundhed, kropskultur og naturvidenskabens grænseland, mens drengene er til fysikkens dramatiske sider og teknologi. Det er et af resultaterne i den danske del af Rose-undersøgelsen (Relevance Of Science Education), der netop er offentliggjort.

Sundhed kontra teknik

Pigerne vil gerne lære om, hvordan vi bekæmper epidemier, om kræft, aids, og hvordan narkotika påvirker kroppen. 80 procent af pigerne vil gerne lære om disse emner, og det samme vil 60 procent af drengene.

Emner, som hvordan atombomben fungerer, eksplosive kemikalier, biologiske og kemiske våben appellerer til 65 procent af drengene og 35 procent af pigerne.

Tekniske emner som hvordan lasere bruges i stregkodelæsere, og hvordan en dvd-afspiller fungerer, interesserer 65 procent af drengene, men kun 30 procent af pigerne.

Helse og kropskultur interesserer pigerne, mens drengene i høj grad er stået af her, og den samme tendens ses, når det gælder naturvidenskabens grænseland om alternativ behandling, drømmes betydning og astrologi. Det vil 60-70 procent af pigerne gerne lære om, mens det kun gælder for omkring 30 procent af drengene.

Anoreksi er for piger

Vælger man et emne som kostens betydning for kroppen og derunder spiseforstyrrelser, viser svarene umiddelbart, at det interesserer halvdelen af eleverne meget eller en del. Der er omkring en fjerdedel, der ikke er interesseret, men ser man på køn, ændres billedet. Her viser det sig, at næsten to tredjedele af pigerne er meget interesserede, mens drengenes andel er meget lav.

Det helt omvendte billede gør sig gældende med emnet brug af laser i teknik som for eksempel cd-spillere.

Men et emne som hvordan det føles at være vægtløs i verdensrummet, tiltrækker lige mange drenge og piger. Begge køn er også interesserede i »muligheden for, at der findes liv uden for jorden« samt tornadoer, orkaner og cykloner.

Fysik/kemi er for drenge

Undersøgelsen viser, at naturfagsundervisningen ikke helt får fat i eleverne. 45 procent af pigerne svarer, at de er enige i udsagnet »naturfagene er interessante«. 57,6 procent af drengene er enige.

Kun omkring en tredjedel af eleverne mener, at naturfagene har gjort dem mere kritiske og skeptiske. Men flertallet mener, at alle bør lære om naturfag i skolen.

Pigerne synes mindst om fysik/kemi og natur/teknik. De synes også i højere grad end drengene, at fagene er svære især fysik/kemi.

På spørgsmål om de kan lide undervisningen, og om de klarer sig godt i fagene, svarer flest drenge ja, når det gælder fysik/kemi og natur/teknik. Men der er ingen kønsforskelle i biologi, og forskellen i geografi er så lille, at den knap kan bruges statistisk.

Begge køn afviser i vid udstrækning tanken om et fremtidigt arbejde med naturvidenskab og teknologi.

Under halvdelen af eleverne mener, at naturfagsundervisningen har fået dem til at ændre syn på deres omverden.

Holdning til teknologi

Eleverne i 9. klasse er også blevet spurgt om deres holdning til naturvidenskab og teknologi. Her mener over 80 procent af både drenge og piger, at det er vigtigt for samfundet. De mener, at man vil finde metoder til at helbrede sygdomme som kræft og aids, og at kommende generationer vil få bedre muligheder takket være videnskab og teknologi.

Men eleverne har ikke blind tiltro til videnskaben og teknologien. Under en tredjedel mener, at de fattige bliver hjulpet ad den vej.

hlauritsen@dlf.org

Rose står for Relevance Of Science Education og er en international undersøgelse af 15-åriges interesse for og holdninger til naturvidenskab, teknologi og naturfagsundervisningen i folkeskolen. 38 lande deltager.

Undersøgelsen har udspring i Norge, hvor professor Svein Sjøberg fra Oslo Universitet er initiativtager. Den danske del ledes af Henrik Busch, der er lektor ved Forskningsenhed for Naturfagsdidaktik under Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Seks andre fra DPU arbejder også med Rose.

538 elever fra 30 skoler har besvaret de 280 spørgsmål i den danske del af Rose-undersøgelsen. Eleverne fik to timer til at besvare spørgsmålene på computer på skolen.

De første danske resultater af Rose-undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med åbningen af Dansk Naturvidenskabsfestival den 24. september.

Den danske del af Rose-undersøgelsen er støttet med 100.000 kroner fra Undervisningsministeriet og 100.000 kroner fra DPU.

Se undersøgelsen på www.dpu.dk/rose