Anmeldelse

Flere Perledyr

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En flot bog, der giver inspiration til at starte en hel samling af perledyr. De kan fremstilles som rumlige små væsner eller som flade, sat på kort eller magneter. De fleste af dem vil kunne fremstilles på mellemtrinnet, hvor de kunne indgå i et emnearbejde eller fungere som maskotter.

Til fremstillingen af dyrene anvendes store grønlænderperler, voksperler eller træperler. Desuden bruges messing- eller sølvtråd til at trække perlerne på.

Det er på instruktiv måde vist, hvordan man rent teknisk fremstiller henholdsvis flade og rumlige former. Forklaringerne er fulgt af tydelige, farvelagte tegninger, der også viser detaljer som vinger, ører, antenner, manke, pukler og tredimensionale ben.

De enkelte dyr er i miniformat, hvad enten det drejer sig om en lille fugleunge eller en elefant. Det er fint, for ellers ville de blive alt for tunge, materialet taget i betragtning.

Der er forslag til mange forskellige dyr fra fugleunge til sommerfugl og mus. Her er således virkelig mulighed for at dykke ned i sit interesseområde eller yndlingsdyr. Alle dyr er vist på helsides, fine interiørfotos, som er klart interessevækkende.

Bagest i bogen er mønstre til de enkelte dyr i form af arbejdstegninger. Tegningerne er fine, men farver ville her have lettet overskueligheden. Det er nemlig nogle steder svært at skelne signaturerne fra hinanden.