Torben Thomsen gør i indlægget 'En forbryders bekendelser' i Folkeskolen nummer 23 klart, at det absolut ikke handler om en forbrydelse, 'men om at belyse vilkårene for lokalt at handle aktivt i forhold til skolelovens krav om den internationale dimension i undervisningen'.

Hvis det var det citerede, der var det væsentlige i denne sag, kan jeg se en mening i at bringe dette indlæg i Folkeskolen, for så har det almen interesse. Indlæggets indhold drejer sig imidlertid alene om Torben Thomsens trængsler og manglende anerkendelse via decentral løn ved at handle på egen hånd imod skolens normale og velbegrundede praksis og dermed også imod det kollegiale fællesskab på stedet. Dermed hører indlægget efter min mening slet ikke hjemme i dette blads spalter.

Når jeg derfor alligevel føler det nødvendigt at reagere, skyldes det, at en række personer i Torben Thomsens indlæg tillægges motiver, som naturligvis ikke er indgået i deres vurdering.

Når man skal vurdere en personlig indsats, kan man som ansvarlig for vurderingen selvfølgelig kun medregne handlinger med videre, som ligger inden for gældende regler. Det er både urimeligt og uanstændigt at forvente en vurdering af selve handlingen efter præmisser, som efter Torben Thomsens mening rangerer højere. Hvilke konsekvenser kunne det ikke få, hvis man skulle udføre sine embedspligter sådan? Er det så Torben Thomsens værdinormer, som har højeste prioritet?

Henning Gindrup

Aars

Forkortet af redaktionen