Anmeldelse

www.hjerteogsmerte.dk

www.hjerteogsmerte.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Umiddelbart synes man, at 7.-klasse-elever er for unge til at få gavn af en dvd med temaet kærestevold, men virkeligheden er nok en anden. Når jeg oplever 13-14-årige piger, der dybt ulykkelige fortæller, at drømmefyren har slået op via sms, så er det et udslag af vold. I hvert fald forstået ud fra en definition, hvor vold påvirker selvværdet, hvad enten det så er fysisk eller psykisk vold.

Materialet består af to dvd'er med hver sin indfaldsvinkel til temaet. I filmen "Når kærligheden gør ondt" fortæller fire unge om, hvordan de har kæmpet sig ud af et voldeligt forhold. Nogle stærke personlige beretninger, der giver håb til andre om, at det kan lykkes. Denne dvd er den virkelige historie i forhold til den anden dvd, som indeholder et dilemmaspil.

"Fest eller fiasko" er navnet på den anden dvd, hvor eleverne selv skal være aktive. Man kan vælge mellem tre cases, hvor man møder et ungt par på diskotek. Parrene har hvert sit problem, som udvikler sig i løbet spillet, og det er eleverne, der vælger løsningsmuligheder.

Dilemmaspillet er en vældig gevinst for materialet, idet eleverne bliver tvunget til at tage stilling. Endnu en styrke ved materialet er, at der bliver brudt tabuer. Voldelig adfærd findes blandt både drenge og piger, det er lige uacceptabelt og krænkende og lige nedbrydende for selvværdet.

Materialet suppleres med en række undervisningsmæssige input, som gør det anvendeligt i folkeskolens ældste klasser - også 7.-klasser.