Verdens bedste grundlov

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I anledningen af Grundlovens 150-års-fødselsdag har Mellemfolkeligt Samvirke udgivet et hæfte med titlen 'Verdens bedste Grundlov?' I hæftet sammenlignes den danske grundlov med grundlovene i Sydafrika, Kenya, Zimbabwe og Nicaragua. Sammenligningen gør det klart, at Danmark kan lære en del af andre lande, og de kan lære af os. Den danske grundlov er ikke så stærk en sikring af vore rettigheder, som vi går og tror. I mange moderne grundlove, som for eksempel Sydafrikas fra 1996, er langt flere af borgernes rettigheder skrevet direkte ind i grundloven. Hæftet peger på, at både retten til at deltage i demokratiet og retten til at nyde godt af velstanden bør skrives ind i en grundlov. Også den danske grundlov skulle i højere grad fremhæve de økonomiske og sociale rettigheder for den enkelte dansker. Mellemfolkeligt Samvirke har telefon 7731 0000.