Resignationens triumf

Stemmeprocenten faldt, mange stemte blankt eller undlod at stemme

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja-sejren har mere karakter af et ikke-nederlag. Det var tilsyneladende nej-sigernes resignation, der skaffede et flertal for forligsmandens mæglingsforslag. Reelt var der kun 373 flere ja-stemmer ved juni-afstemningen i Danmarks Lærerforening i forhold til urafstemningen den 20. april. Til gengæld var der 3.723 færre nej-stemmer. Stemmeprocenten blev lavere, og dobbelt så mange valgte i anden omgang at udtrykke deres syn på forliget ved at stemme blankt.

På Fyn var Vends Herreds Lærerkreds i Middelfart eneste nej-kreds ved urafstemningen i april. Anden gang blev det til et lille ja også her. Men ja'et er opstået ved, at 28 flere end sidst har stemt ja, mens 94 færre har stemt nej.

'Ved første afstemning var vi en enig kredsstyrelse, der anbefalede et nej. Denne gang var vi sådan set også enige om, at resultatet ikke var godt nok, men vores anbefaling var anderledes. To af os fastholdt nej'et, én anbefalede et ja, mens to anbefalede, at man stemte blankt, og vi fik også 35 blanke stemmer', fortæller næstformanden i Vends Herreds Lærerkreds, Jens Andersen.

'Det handler da i høj grad om perspektiverne for en konflikt i sommerperioden. Vi er ret enige om, at de gode muligheder for en strejke var passé efter den 19. maj. Det ja, vi har fået, er bestemt ikke udtryk for jublende begejstring, og der bliver utrolig meget at tage fat på både lokalt og foreningsmæssigt oven på det her overenskomstforløb', siger Jens Andersen, der personligt frygter, at det med den nye arbejdstidsaftale er blevet billigere for kommunerne at få undervist det stigende antal folkeskoleelever.

Ny dobbeltrekord

I alt er der otte kredse, der er vippet over fra nej-flertal til ja-flertal - plus Samsø, hvor stemmetallene stod lige ved 20. april-afstemningen. Men en meget ihærdig indsats i to hidtidige ja-kredse har også gjort deres til at få et samlet ja på landsplan.

I Vestsjællands Lærerkreds, kreds 53, sendte formand Reinhard Werner et brev til hvert enkelt medlem med en indtrængende appel om at stemme ja, og det lykkedes at få stemmeprocenten yderligere op fra 81,9 til 83,1 og ja'et op fra 74 procent til 84,5 procent.

Selv i Sindal Lærerkreds, kreds 156 B, der ved første afstemning havde rekord med en stemmeprocent på 95,4, lykkedes det i anden omgang at komme endnu højere op. Kun tre af kredsens 129 stemmeberettigede fik ikke stemt - og i hvert fald den ene var på lejrskole i udlandet . . .

'Det handler om synliggørelse, om at være her til daglig, tillidsfolkene taler med medlemmerne og sørger for, at stemmesedler bliver samlet ind. Det er selvfølgelig meget nemmere, fordi vi er en lille kreds', siger kredsformanden i Sindal, Ole Petersen.

'Vi anbefalede et ja, og det er ikke noget, vi bare har gjort, vi har virkelig arbejdet med den her overenskomst. Men det handler nok også om alternativet og den afklædning af organisationen, som en strejke i sommerferien ville betyde'.

Nej-sigerne har været fremme i Sindal, og der er blevet debatteret ivrigt. Ved den første afstemning sagde 21 nej, ved den anden kun 11. Og med en ja-procent på 91,3 satte Sindal rekord endnu en gang.

Højeste nej var ligesom sidst i Glostrup, kreds 18 A, der steg fra en nej-procent på 82,8 til 83,8, men her var der færre stemmer både på ja og nej.

Generelt var stemmeprocenten lavere i anden omgang, i april deltog 82,5 procent af de stemmeberettigede, mens stemmeprocenten i juni faldt til 76,5. Lavest i denne omgang lå ligesom sidst Landskredsen, kreds 181, og Dansk Lærerforening i Sydslesvig, kreds 163.

Også Frederiksberg Kommunelærerforening, kreds 12, er langt nede med kun 56,3 procent. Det skyldes dog til dels, at Frederiksberg har rigtig mange medlemmer, som er ansat på private skoler, der ikke er omfattet af den kommunale overenskomst.

I april var der 739 medlemmer, der afleverede en blank stemmeseddel. Ved juni-afstemningen steg tallet til 1.494.

Nej i København igen

Nej-forspringet i København var for stort, 336 flere ja-stemmer og 190 færre nej-stemmer i anden omgang var ikke nok til at give et samlet ja i København. Som selvstændigt medlem af Lærernes Centralorganisation har Københavns Lærerforening sin egen urafstemning, der gennemføres parallelt med DLF's.

Ved første afstemning anbefalede fem ud af bestyrelsens ni medlemmer overenskomsten, men resultatet i april blev, at 64,6 procent af københavnerne stemte nej. Og selv om otte af de ni bestyrelsesmedlemmer i anden ombæring anbefalede et ja, blev resultatet igen nej fra medlemmerne. Denne gang dog kun med 54 procent.

'Det er klart, at vi har et stort problem', siger Københavns Lærerforenings formand, Jan Trojaborg. 'Men hele bestyrelsen mener, at de to nej-resultater ikke betyder, at jeg eller vi skal gå af'.

Der er holdt ti medlemsmøder i København, og diskussionerne har hver gang handlet om overenskomstresultatet og ikke om personer, fortæller han.

'Jeg mener stadig, at overenskomsten er god. Og vi har arbejdet loyalt efter de krav, som vores generalforsamling opstillede. Men medlemmerne fortæller os - både i ord og stemmetal - at de er utrygge ved Københavns Kommune. De regner ikke fine formuleringer om pædagogik i overenskomstens bilag for noget, når de samtidig kan se, at kommunen skærer vikarkontoen ned til et historisk lavpunkt. Derfor må man også tage afstemningsresultatet meget alvorligt på rådhuset. Selv om en overenskomst er aldrig så god, kan vi ikke lave kvalitetsskole, hvis kommunen samtidig skærer ned på skolebudgetterne'.

København havde 168 blanke stemmer ved anden afstemning. Det er en kraftig stigning, og det er procentvis mange flere end i DLF.

'Også det signal må vi selvfølgelig analysere og diskutere med medlemmerne', siger Jan Trojaborg.

Sådan stemte de andre i LCJaNejStemme- procentKøbenhavns Lærerforening, KLF1.2071.41870,146,0 procent54,0 procentLandsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, LVU1.68248755,077,5 procent22,5 procentSpeciallærerforeningen af 1981, S8180316772,882,8 procent17,2 procentErnærings- og Husholdnings- økonomaforeningen, EHF220074,6100 procent0 procentKøbenhavns Kommunalforening864344,566,7 procent33,3 procent

Ved afstemningen i april havde både Københavns Lærerforening og Københavns Kommunalforening nej-flertal