EU har den ambitiøse målsætning, at vi via uddannelsessystemet skal skabe den stærkeste vidensbaserede økonomi i verden. Det kan jo være en udmærket målsætning, og der er ingen tvivl om, at uddannelse bliver det vigtigste aktiv i den internationale konkurrence fremover. Folkeskolen spiller en helt central rolle i uddannelsessystemet, og derfor er en god folkeskole forudsætningen for, at den ambitiøse målsætning nås. Midt i jagten på førstepladsen i konkurrenceevne er det imidlertid nødvendigt at stoppe op og huske på, hvorfor vi driver folkeskole i Danmark.

Læser vi formålsparagraffen, står der faktisk ikke et ord om en stærk vidensbaseret økonomi heller ikke efter den seneste ændring af loven. Loven slår derimod fast, at skolen skal give eleverne forudsætninger, der kan medvirke til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Vi skal give eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Vi skal formidle dansk kultur og skabe forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Endvidere har folkeskolen en central rolle i forhold til at formidle den demokratiske tradition.

Ja, det er altså det, der står i formålsparagraffen, og som nævnt ikke et ord om en stærk vidensbaseret økonomi!

Lad mig med det samme slå fast, at det bestemt ikke betyder, at det er ligegyldigt, om eleverne tilegner sig faglige kundskaber. Skal man tage stilling og kunne handle, forudsætter det, at man kan noget, og faglige kundskaber er på mange måder med til at åbne nye muligheder for den enkelte elevs udvikling. Når vi vurderer folkeskolen og diskuterer prioriteringerne i folkeskolen, er det imidlertid nødvendigt at gøre det ud fra formålsparagraffen og ikke ud fra en EU-målsætning.

Prioriteringerne skal ses i lyset af, at en række kommuner er voldsomt trængt økonomisk som følge af de meget stramme budgetmuligheder, de er pålagt af regeringen. Tidligere på måneden gav jeg i pressen udtryk for, at i den situation vil en ensidig fokusering på antallet af undervisningstimer næppe sikre den optimale kvalitet i forhold til skolens opgave. Betyder denne fokusering, at man fjerner mulighederne for et godt forældresamarbejde, for efteruddannelse til lærerne, for at kunne tage på lejrskole, for et velfungerende skolebibliotek ja bliver arbejdsforholdene så pressede, at det bliver umuligt at fastholde det engagement, der er så afgørende for kvaliteten i skolen så mener jeg, at undervisningstimerne kan være for dyrt betalt.

Danmarks Lærerforening vil fortsat være forrest i kampen for mulighederne for at lave en god folkeskole overalt i Danmark, men vi bliver også nødt til at forholde os til den konkrete virkelighed på den enkelte skole.

Den danske folkeskole er ikke en læreanstalt, der har ensidig fokus på, hvilke målbare kundskaber eleverne forlader skolen med. Vi har langt større ambitioner. Vi ønsker, at skolen skal være med til at give den enkelte elev de bedste muligheder for at leve sit liv i fællesskab med andre. Formålsparagraffen fastslår fortsat, at folkeskolen er skolen for livet ikke erhvervslivet, men menneskelivet.

Jeg håber, at rigtig mange har mulighed for at tage på en god lejrskole i denne tid god tur!

Anders Bondo Christensen er formand for DLF