Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lørdag den 5. april modtog skolen det triste budskab, at Carl Vibech Laursen efter længere tids sygdom stille var sovet ind.
Sidste sommer var Carl erklæret for rask efter et halvt års sygdom, og fuld af glæde tog han fat på arbejdet igen. Heldigvis blev det et rigtig godt halvt år for Carl, hvor han glædede sig over sin familie, sit liv og sit arbejde sammen med børnene.
Desværre blev det alt for kort tid. For tæt ved juletid stod det klart, at Carl var blevet syg igen, og at det denne gang var alvorligt. Trods de meget dystre udsigter holdt Carl fast ved, at han ville hen på skolen til børnene, som betød så meget for ham.
Når vi tænker på, hvordan Carl var, så tænker vi på en glad mand, der havde let til smil og latter, og som altid havde masser af optimisme. Han elskede at komme hen til sine elever, og han viste altid stor opmærksomhed over for den enkelte.
Vi står i dag magtesløse tilbage og forstår så lidt. Men i vores minde om Carl tænker vi på et menneske, der var rar at være sammen med, og som var værd at være sammen med.
Vores tanker går også til Julie og resten af familien.
Æret være Carl Vibech Laursens minde.
Kollegerne
Biersted Skole
