Salt på museum

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Salt er ikke bare noget, man kommer i vandet ved kartoflerne, på æggemaden eller strør på vejen om vinteren. Saltet har en fascinerende historie, og den kan man få et indblik i, hvis man besøger Danmarks Saltcenter i Mariager. Her kan man blandt andet tage en svømmetur i en miniudgave af Det Døde Hav og afprøve bæreevnen i det 30 grader varme salthav. I centerets udstilling forklares saltets geologiske herkomst, hvornår og hvordan det blev opdaget i undergrunden, om de forskellige salttyper og om dets anvendelse før og nu. I laboratoriet kan man udføre forsøg, der tilpasses de forskellige klassetrin, og som dækker fagene natur/teknik, fysik og kemi samt geografi. I saltminens gange kan man opleve, hvordan det var at arbejde i minen for 100 år siden, og i saltsydehytten kan eleverne sammen med sydemesteren selv syde deres eget salt. Centeret har åbent hele året. En rundvisning koster 350 kroner. Danmarks Saltcenter har telefon 9854 1816.