M ads Olsen (1850-1934) kom fra fattige husmandskår på Stevns. Det lå ikke umiddelbart i kortene, at han skulle tage en boglig uddannelse, men takket være såvel moralsk som økonomisk støtte fra sin gamle lærer fik Mads mulighed for at tage en læreruddannelse på Jonstrup Statsseminarium. Da Mads Olsen blev 'kaldet' som lærer ved Sædder Skole (beliggende en halv snes kilometer syd for Køge), var han 24 år og ugift, en ung lærer parat til at indtage sin position som en af lokalsamfundets centrale standspersoner. Det bevarede kildemateriale viser, at han kastede sig ud i sin gerning med stor energi og engagement.

Opgaverne, han påtog sig, var mange og forskelligartede.

Centralt i hans virke stod naturligvis selve undervisningen af de omkring 80 elever i alderen 7-14 år, fordelt på to klasser i den gamle Sædder Skole, og fra 1899 de cirka 40 elever i skolens 3. og 4. klasser. 38 år i alt blev det til i Sædder med daglig undervisning, seks dage om ugen. Mads Olsen synes at have været en dygtig og engageret lærer, der ikke blot nøjedes med at bibringe de basale kundskaber i religion, læsning, skrivning og regning, men også underviste i danmarks- og verdenshistorie, geografi og naturfag, herunder såvel zoologi, botanik som kemi og fysik. Mads Olsens pædagogiske principper var stærkt grundtvigsk påvirket. Som han udtrykte det ved sin pensionering i 1912: 'Lykkelige Børn, som lever nu, da kan I faa alt ind gennem Øjet og Øret ved friske Indtryk uden alt for meget Bogterperi. Vi har aldrig brugt mange Bøger i Sædder Skole. Mit Program for Undervisningen har været dette: den skal være mundtlig og historisk. Erfaringen har lært mig, at Børnene derved faar mest Udbytte for Livet'.

Aktiv i lokalsamfundet

Som god grundtvigianer så Mads Olsen det også som sin naturlige opgave at sprede oplysningen blandt sognets voksne befolkning. I mere end 20 år forestod han voksenaftenskole i vinterhalvåret fem timer ugentlig. Her tog han fat i mange forskellige emner. I vinteren 1895/96 blandt andet: 'Danmarks geografi. Dalgas. Dannevirkes rømning. General Heyerman-Lindekrone. Røntgens stråler. Kina-Japan. Magnetisme og Electricitet'.

Det varede ikke længe, efter Mads Olsen var kommet til Sædder, før han markerede sig aktivt i det lokale organisationsarbejde og påtog sig en række tillidshverv. Fra sin tid på Jonstrup havde han været en ivrig deltager i skyttebevægelsen, og det var derfor naturligt, at han var med til at oprette en Skytteforening i Sædder i slutningen af 1870'erne; han var formand i en lang årrække. I 1885 indviedes Sædder Forsamlingshus. Mads Olsen havde været en af hovedarkitekterne bag projektet, blandt andet ved fremskaffelsen af den nødvendige aktiekapital til byggeriet. Forsamlingshuset kom i de følgende årtier til at danne rammerne for det folkelige liv i sognet. Ud over gymnastikken lagde forsamlingshuset lokaler til den lokale foredragsforening, som Mads Olsen også tegnede. Fra hans bevarede konceptbog fra årene 1901-1903 kan man se, hvilket stort arbejde der blev lagt i til foreningens møder at fremskaffe gode og opbyggelige foredragsholdere, der blev hentet i det grundtvigske højskole- og kirkemiljø. Mads Olsen var også initiativtageren til etableringen af en brugsforening i Sædder. I foråret 1879 indkaldte Mads Olsen beboerne i sognet til et stiftende møde i Sædder Skole, og kun godt to måneder efter kunne butikken åbne i et hus over for kirken. Behøver det at tilføjes, at Mads Olsen blev Brugsforeningens første formand? Af yderligere tillidsposter kan nævnes, at Mads Olsen i en årrække var revisor i Køge Svineslagteri, var formand for børnehjemmet, der blev indrettet i den nedlagte gamle Sædder Skole, og i 1907 ligeledes formand for den kortlivede husflidsforening. Alt i alt en imponerende række af tillidsposter, der demonstrerer Mads Olsens position som standsperson i Sædder.

Når en nystartet forening ønskede at signalere seriøsitet og stabilitet, var Mads Olsen den bedste garant herfor. Den rolle påtog Mads Olsen sig beredvilligt ud fra en personlig tilbøjelighed, men nok også ud fra sit kalds bevidsthed om, hvad der med rimelighed kunne forventes af kirkebyens lærer.

Samtidig fungerede Mads Olsen i alle sine 38 år i Sædder som kirkesanger og i de første 18 år tillige som organist. En dobbeltfunktion, som forudsatte, at Mads Olsen havde brugt tid på forhånd til at lære gudstjenestens salmer udenad. Med kirkesangerhvervet fulgte en række forpligtelser også uden for selve kirkerummet. Kirkesangeren deltog for eksempel ved ligfærden fra hjemmet, og her forventedes kirkesangeren ikke blot at forestå salmesangen, men også at holde en personlig tale om den afdøde. Et indblik får vi 1901-03 igennem hans bevarede konceptbog, hvor flere lange og personlige taler om afdøde sognebørn er nedtegnet. Herudover rummer stileheftet en række taler, som Mads Olsen har holdt ved bryllupper og andre af sognets begivenheder.

Krav til lærerens kone

Dette 'offentlige' liv krævede meget af læreren og forudsatte en hustru, der kunne bakke hans udadvendte virksomhed op. Det fik Mads, da han i 1882 giftede sig med den ældste datter fra en af sognets førende gårde, Stensagergården. Med Karen synes Mads Olsen at have fået en hustru, der forstod kravene og forventningerne til lærerens kone. Hun er ikke særlig synlig i det bevarede kildemateriale, men anes hele tiden som en støtte og hjælp bag Mads Olsens udadvendte aktiviteter. Hendes indsats må ikke undervurderes; den har været en væsentlig forudsætning for, at Mads Olsen kunne opfylde sin mangesidede lærerrolle i sognet. Ved den store afskedsfest for Mads Olsen i forsamlingshuset i 1912 blev der blandt de mange hyldesttaler til læreren også plads til at prise Karens indsats i lærerhjemmet. Mejeribestyrer Hansen udtrykte det på følgende vis: 'Naar vi er samlede til Afskedsfest for en elsket og agtet Lærerfamilie, saa er det betimeligt, at vi ogsaa giver Udtryk for den Taknemmelighed, vi føler overfor Fru Olsen for den trofaste og stille Gerning, hun har øvet iblandt os. Fru Olsen er en af de Kvinder, der har præget sit Hjem og vist os andre et godt Eksempel. Det har været et godt dansk Hjem i bedste Forstand, et af de Hjem, der har gjort et Arbejde for at holde vort Sprog rent. Vi, der er kommet i Hjemmet, har meget at takke for, og lad os rette denne Tak til Fru Olsen for hendes fine Gerning iblandt os'.

Bevidst om sit kald

Ud over de mange gøremål, som Mads Olsen skulle forestå, var der de fire tønder land jord, som hørte til lærerembedet. Da Mads Olsen kom til Sædder, var jordloddet forsømt, men med stor arbejdsindsats og interesse i land- og havebrug fik han snart rettet op på disse forhold 'uden i nogen måde at forsømme skoleundervisningen', som præsten Aage Bojsen Møller skrev i en anbefaling til brug for Mads Olsens ansøgning om at få tildelt midler til at deltage i et sommerkursus på Vilvorde Havebrugsskole i sommeren 1897. Dette bevilgedes, og de to bevarede tætskrevne stilehefter med notater fra opholdet vidner om Mads Olsens interesse og udbytte af opholdet. På jordloddet holdt Mads Olsen i 1897 en hest, fire køer og ti svin, ligesom han havde en stor frugt- og køkkenhave. Mere hobbybetonet var hans interesse for prydhaven, som han såvel i den gamle som i den nye skolehave tilbragte megen tid med.

Mads Olsen var en ildsjæl, der overkom umådeligt meget i sin 38-års embedsperiode i Sædder. Fra sin første dag i sognet var han sit kald bevidst og arbejdede målrettet for at opfylde sine funktioner i lokalsamfundet. Hans arbejde gennem 38 år i skole, kirke og foreningsliv fik stor betydning for udviklingen i sognet gennem mere end en generation, og han satte sig mange blivende spor. Da han på grund af personlige problemer ikke længere følte, at han fuldt ud kunne udfylde de mangesidede opgaver, som lå inden for hans virkekreds, anmodede han i 1912 i en alder af 62 år om at få bevilliget sin afsked som lærer. Sognet tog en varm afsked med ham ved en fest i Sædder Forsamlingshus i 1912, hvor 160 af sognets indbyggere deltog for at tage afsked med deres respekterede og afholdte lærer.

Begivenheden blev dækket med en fyldig reportage i Østsjællands Folkeblad, hvor man kan læse referater af en lang række hyldesttaler til Mads Olsen fra sognets førende personer, som i mange tilfælde selv var gamle elever fra Sædder Skole. Mads Olsen flyttede efter pensioneringen til Frederiksberg, men da han døde i 1934, blev han begravet på Sædder Kirkegård, i det sogn, hvor han havde udført sit livsværk som lærer.

Nye tider på vej

Mads Olsen var en hårdarbejdende, engageret, kaldsbevidst lærer. Denne lærertype fandtes ikke blot mange steder i de danske landsbyskoler omkring 1900, men fortsatte med at eksistere langt op i dette århundrede. Nye arbejdsopgaver i sognet kom til. Det var sygekassen, spejderbevægelsen og civilforsvaret, som nu kaldte på lærerens medvirken. Selvom pionertiden på landet med de folkelige bevægelser var afsluttet, var landsbylærerne stadig en autoritet, som nød stor respekt i folks bevidsthed. Jeg husker tydeligt fra min egen tid som lærerbarn i Algestrup (i Sædder Sogn) i 1960'erne, at lærerens position i lokalsamfundet på forbavsende mange områder stadig lignede de vilkår, hvorunder Mads Olsen havde virket i århundredets begyndelse. Først i slutningen af 1960'erne kom forandringen. Kommunalreformen i 1970 slog kommunerne sammen til større enheder og fjernede lokaladministrationen fra de små sogne. Samtidig begyndte sognenes traditionelle liv at smuldre. Forsamlingshus og kirke var ikke længere sognets naturlige samlingssted, andelsmejeriet og -slagteriet måtte lukke, sognets unge brød op og flyttede fra landsbyen, og en ny gruppe 'romantiske' byboere slog sig ned på landet, men de fortsatte med at arbejde i byen. Ungdomsoprøret førte til et generelt opgør mod autoriteter, heriblandt også lærerne, som også selv fulgte med udviklingen og i 1970'erne lagde kraftig afstand til traditionelle opfattelser af læreren som en autoritet og af lærerjobbet som et kald. Nu skulle lærerjobbet være 'otte til fire-job' som alle andre, blandt andet symboliseret ved, at lærerne nu ofte valgte at lade skole og bopæl ligge to forskellige steder. Alle disse opbrud og forandringer i det danske samfund og i landsbykulturen medførte, at lærerens grundfæstede position i landsbyen gennem n

Litteratur:

Mads Olsen - en Grundtvigsk lærer i Sædder (1874-1912), Uddannelseshistorie 1997,

side 85-103