To kulturer. To faggrupper. Men de samme børn i de samme lokaler. Det skal give anledning til diskussioner, når indskolingen og skolefritidsordningen skal deles om de samme faciliteter - og dét gør det.

Det gjorde det også igennem flere år på Houlkærskolen i Viborg, men nu ser begge grupper mere fortrøstningsfuldt på det videre samarbejde og planerne for deres fælles lokaler.

Skolens ledelse inviterede en arkitekt fra Århus til at komme og give et oplæg om, hvordan det store fælles lokale kunne udformes, og arkitekten kom til at virke som en katalysator. Der var ellers skepsis blandt medarbejderne, da arkitekten kom, men diskussionerne blev nogle andre, og de to grupper mener nu, at de er mere enige om lokalets indretning og fremtidige brug.

'Endelig kom der én udefra for at se på vores forskellige kulturer, og det gav fælles fodslaw', siger lærer Henriette Schumann.

'Tidligere har vi ikke diskuteret det fælles lokale, hvor samtlige lærere og pædagoger har siddet over for hinanden. Vi har talt om det i lærergruppen og i pædagoggruppen, og så har vi haft mindre delegationer til hinandens grupper'.

'Pædagogerne vil gerne have små nicher og mindre rum, hvor børnene kan hygge sig', siger pædagog Lene Holm.

'Og lærerne ser rummet som et samlingssted'.

Derfor har det store rum været delt op af en masse rullende halvvægge - såkaldte 'spanske vægge', men det har nu heller ikke fungeret optimalt. Væggene flytter sig, hvis man skubber lidt til dem, og benene med hjul fylder meget og 'spænder nærmest ben' for én, fordi de rager meget ud. Væggene er oprindeligt tænkt som udstillingsvægge mere end som rumdelere.

SFO som gøgeunge

Hele problematikken begyndte, da skolefritidsordningen for ti år siden kom ind på skolen.

Pædagogerne medbragte møbler og legesager, som der fremover skulle være plads til.

Pædagogerne tænker på børnenes leg og fritid. De føler, at de har lejet sig ind i skolens lokaler, og oplever nærmest, at de er i vejen.

Lærerne oplever, at de mister noget. De kan ikke længere bruge lokalerne, som de har lyst til, og spørger, hvorfor pædagogerne og skolefritidsordningen absolut skal være på skolen. De oplever fritidsordningen som et forstyrrende element, der oven i købet vokser med årene.

De to kulturer er heller ikke enige om, hvad der er pænt og funktionelt. Lærerne syntes, at de havde afstemt farverne i lokalerne, og så kom pædagogerne med et mangefarvet ternet forhæng, der kunne dele rummet op i mindre enheder.

Lærere og pædagoger er enige om, at problemet ikke er 'de andres' skyld. Men måske skulle man have begyndt hele samarbejdet med et fælles kursus. Indretning og samarbejdsformer skulle have været klaret, allerede da skolefritidsordningen kom. Men de mener også, at det ville have været meget tidskrævende, hvis de selv skulle have klaret problemet.

'Det handler om at få sagt tingene til hinanden. For eksempel spiste pædagogerne tidligere i fællesrummet i skoletiden, når vi havde pause. Men faktisk var der jo en lærer, der brugte lokalet på det tidspunkt, og først da hun bad os om at gå og fremover spise på lærerværelset, gik det helt op for os, at vi selvfølgelig var forstyrrende', siger pædagog Lene Holm.

Lærere og pædagoger fortæller også, at arkitekten på mødet sagde, at legehuset i fælleslokalet var grimt og ødelagde meget. Det var der ingen af lærerne, der havde vovet at sige, for legehuset var pædagogernes ide. Men dagen efter talte grupperne om, at det egentlig ikke var særlig kønt og måske heller ikke så funktionelt.

Svært med delelokaler

Skoleleder Ole Birch kan godt forstå, at pædagogerne nærmest føler, at de har lejet sig ind på skolen, og han er også enig med lærerne om, at de ikke længere kan bruge skolens lokaler til dét, de havde regnet med.

'Selvfølgelig skal lærere og pædagoger arbejde sammen, og det skal vi nok finde ud af. Men det har da været et problem, at børnene må noget forskelligt i de samme lokaler, alt afhængig af om de er i skole eller i fritidsordning'.

Leder af skolefritidsordningen, Ole Bilstrup, var tidligere blevet præsenteret for en artikel i tidsskriftet Dansk Pædagogisk Forum, som arkitekt Mette Albrechtsen fra Pluskontoret i Århus havde skrevet, og de to ledere tog kontakt til hende. Hun har arbejdet en del med institutioner og også noget med skoler.

'Det er en svær problematik med delelokaler', siger Ole Bilstrup.

'Vi mangler en klar politisk udmelding på området. Hvis der fra politisk hold var en klar pædagogik om indskolingen fremover, tror jeg, det ville blive lettere for pædagoger og lærere at arbejde sammen'.

Plads til flere muligheder

Houlkærskolen har omkring 650 elever og er delt op i klynger. I to af skolens klynger er der store fælles lokaler for indskoling og skolefritidsordning.

Mette Albrechtsen besøgte først skolen for at se rigtigt på lokalerne og deres muligheder. Hun tog billeder, lavede skitser og talte med pædagoger og lærere i løbet af en almindelig arbejdsdag. Derefter kom hun en aften og præsenterede sit oplæg på et møde for alle skolens ansatte.

'Jeg tog udgangspunkt i problemerne, og at der sikkert ikke var de store økonomiske ressourcer. Jeg har valgt at arbejde med skærmvægge ude langs siderne i rummet, fordi de selv har brugt mobile vægge. Begge grupper taler om mindre rumenheder. Og så har jeg prøvet ikke at over-skræddersy rummet til noget helt bestemt, for der skal jo netop være plads til flere muligheder for begge grupper. Det skal være et 'elastikrum'', fortæller Mette Albrechtsen.

Bag det store rums søjler sættes en transparent udstillingsvæg i rummets ene side, og i en anden side kommer der nogle 'celler' eller nicher. Det må ikke være helt lukkede rum af hensyn til brandmyndighederne, men der bliver plads til, at et par børn kan lege sammen, eller til gruppearbejde. Nogle nicher får skydedøre.

De nye vægge, der er faste, skal skabe ro både syns- og lydmæssigt. Udstillingsvæggen kan bruges til ophængning, eller man kan male direkte på glasset. Materialerne til de nye vægge skulle være lydabsorberende. Arkitekten påpeger vigtigheden i, at skolen ikke sparer på vægmaterialerne. Den ide, hun har, passer til nogle bestemte materialer, og det færdige resultat vil ikke blive godt, hvis væggene bliver lavet i andre materialer.

De små nicher og de nye vægge skulle også skabe mere ro for øjet. På bagsiden af væggen bliver der garderobeplads.

Ovaler som opdeling

'Man taler meget om mobile enheder i dag og fleksible rum, men fleksibilitet kan også være, at rummet er neutralt, og man selv kan komme det ind, som man ønsker i en bestemt situation', siger Mette Albrechtsen.

Hun har beholdt det store åbne rum i midten, så der er plads til fællessamling. Rummet skal desuden indeholde trækasser, man kan sidde på eller lege med, og madrasser.

Arkitekten foreslår, at man maler nogle ovaler på gulvarealet med tavlemaling, eller at de laves i et andet materiale. Disse ovaler kan fungere som opdeling, de kan indgå i legen, og de kan være roderum. Desuden vil de bryde med alt det firkantede. I et hjørne af det store rum har hun forestillet sig et tungt forhæng, der kører på en cirkelformet skinne. Forhænget kommer til at danne en afskærmet cirkel, hvor børnene kan lege eller læse. I loftet ved forhænget er der ovenlys, som vil give en speciel lyseffekt.

Oprindeligt var der planlagt en værkstedsvæg med håndvaske, men da alle rum ud til det store fællesrum har vaske, har man besluttet at spare den del væk.

Udgifterne til ombygningen tages over skolens interne budget. Der er afsat 100.000 kroner i dette skoleår, og planen er, at ombygningen kan ske gradvist. Skolen har også søgt udviklingsstøtte fra kommunen.

'Nu har vi fået en retning. Denne plan er hovedlandevejen. Jeg tror, det er en god ide at inddrage fagpersoner i skolen. Man får bedre resultater og ikke disse halvfærdige ideer, der aldrig kommer til at fungere tilfredsstillende', siger Ole Birch.