Drengene klarede generelt opgaverne i den store Timss-undersøgelse om matematik og naturfag i 1994-95 bedre end pigerne. Især klarede de opgaver om energi og matematiske opgaver med brøkregning bedre end pigerne, mens pigerne især klarede opgaver i varmelære og matematiske opgaver, der indeholdt beregning med hele tal, godt.

Men pigerne sprang flere opgaver over end drengene.

En ny rapport 'Myth or reality' ser netop på kønsforskellene i de danske elevers Timss-resultater og sammenligner med norske elever. Der er kun brugt resultater fra undersøgelsens 7.-klasse-elever. I Timss-undersøgelsen deltog også 6.-klasse-elever, men de er i den nye sammenligning valgt fra, fordi danske elever først får fysik/kemi i 7. klasse. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Lærerhøjskoles (DLH) Institut for Matematik, Fysik, Kemi og Informatik og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI).

Blandt de norske elever er der ikke nær så store kønsforskelle som blandt de danske elever.

Piger gav blanke svar

Rapporten ser blandt andet på de blanke besvarelser i Timss-undersøgelsen. Blanke besvarelser blev talt med under forkerte svar, og her viser det sig, at danske piger har givet flere blanke svar end danske drenge. De har også flere blanke besvarelser end både norske piger og norske drenge. I det hele taget har danske elever sprunget flere opgaver over end de norske elever.

De blanke svar kan skyldes, at eleven har sprunget en opgave over og er gået videre til den næste, men det kan også betyde, at eleven ikke har nået opgaverne.

'At eleverne vælger at springe opgaver over, er dét, som giver anledning til flest spørgsmål. Det må vi fremover se på', siger Ole Goldbech fra Institut for Matematik, Fysik, Kemi og Informatik på DLH.

'Det kan fortælle os, at eleverne mangler fordybelsen i stoffet. Selvfølgelig kan det være udtryk for en rimelig prioritering, men hvis det er et gennemgående træk, vi her ser, så har vi et problem'.

Ole Goldbech mener, at det er i orden at teste elever, som man har gjort i Timss-undersøgelsen. Også selv om opgaverne i testen ikke er nogle, han vil anbefale, at man bruger til hverdag i undervisningen, fordi det er løsrevne opgaver. Han ser hellere en undervisning med større sammenhæng og gerne, at eleverne har været inddraget i planlægningen af undervisningen.

'Man har taget mange forbehold over for Timss-undersøgelsens opgaver, og det er der gode grunde til. Men her har vi resultater fra en undersøgelse, og så synes jeg, at vi skal trække alt det ud af den, som vi kan. Selvfølgelig ville det være bedre med en undersøgelse, vi selv har designet, men mit hovedærinde med at bruge Timss-resultaterne er at skabe debat om undervisningen i matematik og naturfag og om vigtigheden af elevernes fordybelse. Rapporten kan bruges til at rejse nogle gode spørgsmål, som vi kan arbejde videre med', siger Ole Goldbech.

Nogle kønsforskelle

Rapporten viser, at de danske drenge klarer fysikopgaverne bedre end pigerne. Især opgaver med lys, mekanik, energi, bølger og elektricitet. Piger klarer opgaver med varme og temperatur lige så godt som drenge eller endda bedre. Hvis en opgave er sat ind i en tekst, der relaterer til dagligdagen, klarer piger ofte opgaven bedre, end hvis det er en ren teoretisk opgave - men det gælder ikke hver gang.

I geologi og geografispørgsmål er drengenes resultater bedre end pigernes, men hvis det handler om vejr og klima, så er pigernes resultater lige så gode som drengenes.

Pigerne klarer biologiopgaver lige så godt som drengene, så længe opgaven indgår i en kontekst og kræver anvendelse af en kendt viden.

Der er en tendens til, at drenge er bedre til at konstruere eksperimenter (på papir), mens pigerne er bedre end drengene til at fortolke resultater fra eksperimenter.

Algebra har pigerne det ikke godt med, og når det handler om matematikopgaver med multiple choice, afleverer pigerne flere blanke besvarelser end både danske drenge og norske elever. Undtaget er dog kategorierne mål, data og sandsynlighed, hvor alle fire undersøgte elevgrupper har lige mange blanke svar.

Drenge satser

'Undersøgelsen viser kun tendenser, og vi ved ikke, hvorfor der er de forskelle i besvarelserne, som der er. Det må videre undersøgelser se på', siger projektforsker Ayoe Hoff, der har skrevet rapporten.

'Timss-undersøgelsens tal skal bruges forsigtigt til at give ideer til videre arbejde med danske metoder', siger hun.

Undervisningsministeriets fagkonsulent for matematik, Marianne Holmer, siger, at undersøgelsen viser, at danske pigers og drenges løsningsstrategier er forskellige.

'Pigerne er mere tilbøjelige til at springe en opgave over, hvis de ikke umiddelbart synes, at de kan løse den, hvorimod drengene 'gambler'. De tænker, at de jo har 25 procents chance for at ramme rigtigt, hvis det handler om multiple choice-opgaver', siger Marianne Holmer.

Hun fortæller, at Undervisningsministeriet efter Timss-resultaterne undersøgte afgangsprøverne med specielt henblik på kønsforskelle. Den undersøgelse omfattede afgangsprøven i 1997, og det vil sige, at det faktisk kan være nogle af de samme elever, som deltog i Timss-undersøgelsen på 7. klassetrin.

I besvarelserne fra afgangsprøven viste det sig, at der næsten ikke var kønsforskelle blandt de middelgode til meget gode besvarelser. Derimod var kønsforskellen stor i gruppen med de dårligste besvarelser. Her er der flest piger.

Men ud fra undersøgelsen af afgangsprøverne er det umuligt at se, hvilke opgavetyper der volder pigerne specielle problemer. I en opgave med regning med positive og negative tal var pigerne bedre end drengene, men en anden næsten identisk opgave klarer drengene bedre end pigerne.

'Undersøgelsen viste, at piger kan subtraktion med brøker, mens drenge kan addition med brøker. Det fremgik af to opgaver, der lignede hinanden meget, og hvor fremgangsmåden var den samme. Derfor er det svært at sige noget kvalificeret om årsager', siger Marianne Holmer.