Spot ekstremisme blandt børn og unge

Publiceret Senest opdateret

Skoleledere, SSP-lærere (skole, socialforvaltning, politi) og kommuner kan nu få hjælp til deres arbejde med forebyggelse af ekstremisme blandt unge via filmserien "Opmærksomhed på ekstremisme i skoler og uddannelser". Filmene har til formål at understøtte lærere og andre fagpersoner omkring børnene og de unge i at sætte fokus på, hvilke bekymringstegn man skal være opmærksom på, samt hvilke rådgivnings- og handlemuligheder der er til rådighed. På denne måde skal indsatsen bidrage til et trygt og sikkert læringsmiljø for både lærere og elever. 

Filmene er en del af en fælles indsats mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Rigspolitiet og SSP-Samrådet.

Find filmene på stopekstremisme.dk