Anmeldelse

100 ideer
100 ideer

Guldforsøg

Forsøgskompendium gør det eksperimentelle arbejde let at håndtere i natur/teknik.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette materiale vil nok vække stor begejstring hos natur/teknik-lærere på indskolingstrinnet. Det består af 100 små eksperimenter, der er nemme at gennemføre og baserer sig på ting, der befinder sig rundt om os i hverdagen.

Fakta:

Titel: 100 ideer

Forfatter: Troels Gollander

ISBN: 9788702104820

Pris: 624

Sider: 112

Forlag: Gyldendal

Materialet består af en kopiside til eleverne for hvert forsøg, hvortil der følger en minimal lærervejlednng (en halv spalte per forsøg!). Der findes også meget enkle bestemmelsesnøgler, der kan tages med på turen. Tanken er, at eksperimenterne kan kobles til de emner, der almindeligvis arbejdes med på de respektive klassetrin i indskolingen som eksempelvis vand, luft, naturen, lys med mere.

Materialet  kan anvendes, uanset hvilket undervisningsmateriale man benytter. Naturfagslærere er på evig udkig efter sådanne let tilgængelige eksperimenter, som gør det overskueligt for både elever og lærere at give sig i kast med det. Erfaringen fra denne anmelder er, at det typisk ikke er de mest overskuelige forsøg, der findes i natur/teknik-materialer, hvis et sådant overhovedet eksisterer på skolen, så det er en gevinst, hver gang man finder nogle på diverse museer eller på nettet.

Med dette materiale kan alle være med, så nu er der ikke længere faglige, tidsmæssige eller økonomiske undskyldninger for ikke at prioritere det eksperimentelle arbejde i natur/teknik-faget. Måske skulle man binde den ind i et guldomslag?

Powered by Labrador CMS